-->
"Forfatterskolens faglige miljø er dog med sine ca. 15
studerende meget udsat, og det vil være afgørende for at kunne opretholde og
videreudvikle kvaliteten af uddannelsen, at samarbejdet med andre kunstneriske
uddannelser, herunder fx manuskriptuddannelserne inden for film og scenekunst,
prioriteres yderligere for at styrke den kritiske masse på litteraturområdet."
Her er er Filmskolens egen præsentation af manuskriptforfatteruddannelsen, mine fremhævelser:
"Manuskriptforfatteren er den skrivende part i udviklingen af historier og manuskripter til film og tv-serier. Dette sker i et nært samarbejde med instruktør og producer og med vekslende roller i forhold til hvem, der finder på idéen og er den kunstnerisk styrende kraft.
Filmskolens mål er at uddanne manuskriptforfattere, som har en personlig signatur og en indgående erfaring med manuskriptfagets håndværk og kunstneriske metoder, ikke mindst det nære kreative samarbejde med instruktør og producer.
Derfor skal du som manuskriptforfatter besidde et filmisk skrivetalent. Du skal kunne lide at udvikle idéer i samspil med andre, og du skal særligt have lyst til at lade dig udfordre i samarbejdet med instruktørerne om projektudvikling af både dine og deres idéer.
Manuskriptforfatternes uddannelse retter sig altovervejende mod at udvikle fiktionshistorier for både fiktionsfilm, tv-serier og animationsfilm. En mindre del af undervisningen tager sit udgangspunkt i dokumentariske metoder.
Manuskriptforfatterne deltager i fællesundervisningen i dramaturgi og filmhistorie samt i fælles undervisningsforløb i fiktion.
Derudover undervises manuskriptforfatteren i de grundlæggende forhold for udvikling af karakter, univers, plot, den naturlige historie, scene og sekvens, og filmiske fortælleformer, og får kendskab til de store fortællinger i myterne, litteraturen og det klassiske drama. Og gennem filmanalyser og praktiske øvelser bliver de fortrolige med, hvordan en film ”skrives” tre gange i tilblivelsesprocessen: i manuskriptet, på optagelserne og i klipningen.
Gennem fagundervisning og skriveøvelser gøres manuskriptforfatterne endvidere fortrolige med manuskriptudviklingens forskellige faser, kunsten at rewrite, arbejdet med forskellige teksttyper, udviklingen af historieuniverser til brug for cross media, manuskriptresearch, den filmiske begrebsverden, filmproduktionens forskellige faser, fotografiske og lydmæssige virkemidler, og de lærer at skrive til en given økonomi og produktionsform.
I praktiske øvelser samarbejder manuskriptforfatteren og instruktøren med skuespillere i forbindelse med readings og improvisationer som inspiration for udvikling af karakter- og plot. Og manuskriptforfatterne indgår på øvelsesproduktionerne både som manuskriptforfattere og manuskriptkonsulenter, og i forskellige assistentfunktioner på optagelser og i efterarbejdet.
Du kommer i løbet af uddannelsen til at arbejde med både professionelle skuespillere og med elever fra landets scenekunstskoler. Endvidere kommer du til at samarbejde med bl.a. Production Design-studerende fra designskolen.
Efter uddannelsen er du kvalificeret til at arbejde professionelt som manuskriptforfatter på fiktionsfilm, tv-serier, animationsfilm, computerspil og cross media universer. "
Og nu ser vi helt bort fra de reelle manuskripter til reelle film og tv-serier og kriterierne for udvælgelse af manus-elever (i gamle dage blev kvalificeret LITTERÆRE unge DIGTERE optaget som fx Kirsten Hammann , der bortset fra et par poesivideoer aldrig har lavet film eller skrevet til film (eller blevet filmatiseret), og Bo hr. Hansen, der nu er en af vores flittigste og bedste manusforfattere (men altfor for ofte mere eller mindre selvstændigt formaterende andres bogværker, senest Gud taler ud og Den kæmpestore pære)), men klart nok er skrift-suveræniteten som udgangspunkt absolut detroniseret og reduceret og kompromitteret i manuskriptarbejdet og dermed også -uddannelsen.
Her er som kontrast i al afmægtig korthed - for hvad skal man sige!? - Forfatterskolens formålsparagraf:
"Forfatterskolen har til formål at tilbyde en forfatteruddannelse baseret på litterær, skriveteknisk kunnen, alment kendskab til litteratur, almen æstetisk debat, herunder en dialog med de øvrige kunstarter og erkendelsesområder, introduktion til og arbejde med alle skønlitterære genrer og virkefelter samt praktisk kendskab til forfatteres vilkår og arbejdsforhold."
- og lidt mere ekstensivt, beskrivelsen af undervisningen - man læser elevtekster GRUNDIGT og diskuterer og oplyser om litteratur og relevante sager, og det er - og skal være - det:
"Selve undervisningens indhold kan inddeles i fire hovedpunkter:
- Læsning af elevernes egne tekster. Dette foregår dels i korte sessioner, dels i form af opgaveskrivning og endelig som egentlig manuskriptvejledning af større sammenhængende forløb. Denne del af undervisningen udgør hovedhjørnestenen i skolens arbejde.
- En bredere - både dansk og international - indføring i litteraturhistorien. Herunder periodelæsning, læsning af enkelte forfatterskaber og genrehistorie. Desuden er der undervisning i f.eks. metrik, stilfigurer og fortælleforhold. Sprogfilosofi inddrages også som et vigtigt element.
- Indføring i de andre kunstneriske virkefelter. Her kommer både billedkunst, dramatik, film og musik ind i undervisningen. Herunder også indføring i generelle æstetiske spørgsmål i et filosofisk lys.
- Bred indføring i og erfaring med hensyn til formidling af kunst og kultur. Bl.a. gennem oplæsningsarrangementer, arbejde med tidsskrifter, med elevernes egen afgangsantologi, med øvelser i oversættelsesarbejde, essaystik og reportage.
Undervisningen i praksis
Undervisningen finder sted mandag og tirsdag og er delt op i to moduler, hvor formiddagen går med gennemgang af elevernes egne tekster, mens eftermiddagen bruges til frie forløb ved de faste lærere eller ved særligt indbudte gæstelærere. De to årgange undervises sammen. Resten af ugen er beregnet til forberedelse og ikke mindst til at arbejde med elevernes egne tekster.Ved formiddagsmodulet bliver elevernes tekster læst i plenum af elever og to lærere. Teksternes karakter, holdbarhed, originalitet, valgslægtskaber osv. bliver sat til diskussion i det åbne forum, hvor træning i tekstanalyse er i centrum. Som optakt til tekstlæsningen præsenterer lærere eller elever på skift enkeltværker eller forfatterskaber, som kunne have særlig betydning for forståelsen og oplevelsen af elevernes tekster.
Eftermiddagene bliver brugt til forløb, der strækker sig over 2-4 uger. Emnerne kan være filosofi, dramatik, værkgennemgang, litterær oversættelse, skriveøvelser, litteraturhistorie og præsentation af forfatterskaber med efterfølgende besøg af forfatteren selv. Disse forløb varetages ofte af særligt indkaldte litterater, kritikere, forfattere eller oversættere."
Formålet er at eleverne skal skrive mere frit som sig selv, ikke mere funktionelt med/til andre.
(foto forestillende screenwriter Jim Jennewein forelæsende på Vancouver Folm School (taget herfra: https://www.flickr.com/photos/vancouverfilmschool/6277270689/in/photostream/ )
Jeg giver dig ret, helt op i overskriften. Et manuskript er netop ikke en bog – og omvendt. Et manuskript er nærmere et arbejdspapir, og en film er ikke en opførelse af manuskriptets tekst. Jeg har svært ved at se, hvad de to skolers elever egentlig skulle kunne bruge hinanden til. (Det møde burde kunne overstås med en udflugt eller to.) Selvom selve det at fremlægge tekster for hinanden og modtage kritik vel har visse ligheder. Et ikke nedskrevet formål med Manuskriptuddannelsen er i øvrigt, tror jeg/ved jeg, at opdrage filminstruktørerne til at se, de potentielt kan få nogle bedre manuskripter til deres film, hvis de lærer at samarbejde med manuskriptforfattere.
SvarSletDu glemmer at nævne, at Forfatterskolens rektor og forfatter Jeppe Brixvold selv gennemførte den dengang ret korte uddannelse på Den Danske Filmskoles Manuskriptlinje fra 1991 til 1992. På det tidspunkt havde han skrevet to romaner. Så han ved, hvad han taler om, når han protesterer mod ideen om sammenlægning. Vi gik på hold sammen. Hvordan han egentlig havde det med at gå der, aner jeg ikke. Men han var super talentfuld, og havde han haft lysten og psyken til det, kunne han nok have drevet det vidt inden for det felt også. Jeg plejer at sige, at en psykisk brist hos mig selv (noget med at give mine dominerende samarbejdspartnere masser af plads og ikke holde på min egen ret) har givet mig et levebrød og nogle muligheder (for selvom der er op- og nedture, og jeg har kastet mig ud i lidt af hvert for at være i gang konstant, synes jeg også, det er skægt og opbyggeligt og nedbrydende og sammenbrydende og gennembrydende og føles af og til ligefrem livsnødvendigt; en alvorlig/ualvorlig leg med andre, hvor der hele tiden produceres og genproduceres tekst; desuden har jeg på mine ældre dage fundet ret stor glæde i at følge med i og kommentere klippe- og lydefterarbejdet). Men jeg tror, de færreste stærke litterære stemmer vil kunne leve i det og holde til det. Og hvorfor skulle de?
For mig personligt var manuskriptskrivningen en redningsplanke for min skrivetrang og mulige talent – men også en gammel lyst og drøm, fordi jeg nærmest boede i en film, da jeg var dreng. Jeg var, da jeg søgte ind på skolen med nogle filmideer, ikke på nogen måde kvalificeret digter, selvom jeg havde skrevet to spøjse digtsamlinger. De var imidlertid – bortset fra af en vis P. Borum – blevet rakket ned i en grad – og havde modtaget nok nogle af de mest nedsablende lektørudtalelser nogensinde set -, at en fremtid inden for litteratur syntes umulig. Da jeg kom ind på Filmskolen, troede jeg, at jeg ville droppe enhver litterær udfoldelse og satse rent. Sådan blev det ikke helt. Men indrømmet: i mange perioder tæt på.
Når vi er i gang med navnene. Arne Herløv Petersen gik på Manuskriptuddannelsen i 88-89 og har udtrykt glæde ved det, han lærte af Rukov. Og så er det netop gået op for mig, at Søren Ulrik Thomsen åbenbart tog manus-uddannelsen fra 1983-87 sammen med bl.a. Ilse M. Haugaard – det var dengang, uddannelsen var et fire-årigt kursusforløb. Så blev den halvandenårig og fuldtids- (da jeg gik der), dernæst to-årig. Nu er det - fra 2015 - en fireårig fuldtidsuddannelse.
SvarSletTak, Bo - for kommentar og info - og bekendelser! Og for forhåbentlig fortsat ikke-helt-hed!
SvarSletOg ja, ærgerligt med den Brixvold-horror-film, vi aldrig fik!
SvarSlet