"HØJHOLT
/ HENDRIX: 1) I bookletten til ”tilbage til TURBO” (2001) (som består
af to cd’er, ”tilbage til TURBO” og ”TURBO” selv, lp’en fra 1968) bliver
Per Højholt spurgt af Jesper Ravn (idémand og producer): ”Hvordan
opstod ideen til Turbo?” Per Højholt svarer: ”Selve digtet har
udgangspunkt i Jimi Hendrix. Da vi fik stereo i det lille hjem og
rockmusikken kom frem, gik jeg fuldstændig agurk over Jimi Hendrix og
tænkte: Sådan må man fan’me også kunne skrive, og så prøvede jeg.
Og det blev Turbo.” 2) I ”Smerteskolen og andre digte” (1979) står Per
Højholts fremragende digt ”Lament for Jimi”: ”Jimi, for helvede, er der
noget at sige til / at de indledende akkorder hvor du samlede / al musik
før til sekunder og så uden videre / kastede den fremad, forud, hen
hvor du ikke / var nået endnu selv, men lidt efter alligevel / stod,
grinende, kold i røven, og greb den / og sendte den endnu et vildt kast
ud, videre, / vildere, nærmere din egen, – at den greb os, / din
øredøvende friktion mod den totale pavse / som også dit sidste da halvt
sanseløse kast / der kastede kasteren ud hvor ingen griber, / aldrig, og
ingen musik, omsider, forudanes?” 3) Da Bandet Nul besøgte Per Højholt i
november 1979 og skrev digtet ”Rejsen til Højholt” (og den sidste aften
sammen med Per Højholt skrev digtet ”Seks makreller udsat for
vejrlig”), havde Per Højholt et job (et show på et slagteri) den ene dag
og bad os om at lade, som om vi var hjemme. Vi fandt Jimi Hendrix:
”Electric Ladyland” i pladesamlingen og spillede den på Per Højholts
grammofon. I ”Rejsen til Højholt” lyder strofe 102: ”et piblende
elektrolys / i Jimis mørke / så mange græshopper / ude af stand til
midnatshimmel / altså farvel til goddag / eller rettere: goddag til
farvel”."
Comments
4) Digtet "Månen forklaret" fra PRAKSIS 10: Manøvrer, 1993:
Haven vånder sig derude i sen sne.
For et sidste træt blik sortner
vejens spor, nattefrost jager som en gigt
i tyndskindede birke og plaget
hælder asken, skør i grenværket.
Jeg har slukket alt lys, fra rum til rum
går jeg og ser månen falde ind
på gulvene og fråde i køkkenvasken.
Kun ét lys er tændt, det pulserende røde
i den gamle Luxman-forstærker:
Huset dundrer: Hendrix i højt gear.
5) Ved bisættelsen i Silkeborg, efter SUT og Pia T havde talt, tændte Højholts søn Terkel for Hendrix på den medbragte ghettoblaster
Fra Bo Hakon Jørgensen Højholt-bog nr. 2, Det skæves majestæt:
SvarSlet"Man skulle have troet, at han var til jazz. Med det højskoleforstander-hageskæg i forskellige varianter, som han altid havde. Og den te, han altid drak i køkkenet i Hørbylunde. Te i lerkrus med en stor træskefuld finsk sukker i. Det sukker, som er aflangt firkantet i kornene, ikke hugget sukker men langt mindre, dog større end stødt melis enkelte fnug.
På den anden side hørte der jo øl eller vin til jazz, og det drak han aldrig. Skabet bag hans plads ved bordet i køkkenet havde på en hylde et reservoir af foredragsflasker, som han gerne gav folk med hjem af, når de kom på besøg, fordi han ikke selv drak det. Nej, Per Højholt var asketisk som voksdugen på bordet ved køkkensiddepladsen under postkorthylden og transistorradioen. Hilsner fra alle de rejsende bekendte stod farvestrålende ved siden af og bag hinanden på hylden. Selv rejste han sjældent, eller aldrig ville han sige, bortset fra de to gange han kom syd for Flensborg Fjord til San Cataldo ved Sa-lerno i Syditalien, kraftigt opfordret og ledsaget af mig som roadie. Man hørte aldrig musik hos ham i køkkenet på transistoren, der dog havde en kassette-rude. Men jeg husker ham fortælle, at han havde bånd med i bilen til de lange køreture efter oplæsningerne i Toyotaen med firhjulstræk. Klassisk og sådan, sagde han, og jeg spurgte ikke mere, men jeg havde ham mistænkt for Bach og De fire årstider og sådan.
I køkkenet, som var en slags udvidelse af den lange gang gennem den ombyggede gedestald, var der dels døren til bryggerset, hvor en hund en gang havde haft sin kurv, dels senere trappen op til arbejdsværelset, og dels en dør, ved siden af køleskabet, ind til stuen, hvor gulvet var slidt, lakeret kork i fliser. Derinde var der lave siddemøbler, lavt loft båret af en hvid jernstolpe midt i rummet og sænket varmt lys nedad fra skærmede elektriske læselamper. Bogreoler nogle steder og en høvlebænk i hjørnet ved væggene mod vest og nord. Og dér i bogreolen mod syd, mellem to staldvinduer ud til haven, stod den så: Luxman-forstærkeren koblet til grammofon og spolebåndoptager."
Bisættelsen var sgu da i Silkeborg, og Terkel kunne for min skyld godt have skruet mere op for Jimi. Meget mere.
SvarSletSelvfølgelig - rettet (skrev senilt Esbjerg, fødeby jo)! og YES!
SvarSletOver for min i hans øjne vist lidt naive begejstring for "Lament for Jimi" svarede Højholt mig engang lettere selvkritisk: "Ja, det er flot, men også lidt for flot!" Måske pga syntaksens lidt for kalkulerede mimen af Hendrix' guitarspil.
SvarSlet