historie af Peter Adolphsen, klippet ud af Information (anno ?) og lagt ind i Små historier 2, hvorfra den flagrede ud og landede i pensums episke afslutning:
Trylleosten
I et tomt, aflåst lokale sad der
engang en mand med en humpel trylleost i hånden. Denne ost skulle redde
ham fra sulten og trøsten en tid lang, men også ende med at slå ham
ihjel: Magien var nemlig den, at osten voksede for hver gang, han spiste
af den. Han led den fæle kvælningsdød, klemt op mod et hjørne af
loftet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg skrev engang - omkring 1990 - en ultrakort historie i en leder til et nr. af mit og Bo hr. Hansens tidsskrift TuMor, citeret her efter hukommelsen:
SvarSletAlexander Graham Bell har netop opfundet telefonen. Da ringer den.
Prisværdigt!
SvarSletEn næsten skræmmende sand historie, eftersom en Antonio Meucci opfandt telefonen allerede i 1860, da Bell var 13 år gammel. Bell blev i mange år anset som opfinderen og så helst sig selv som sådan. Men hvem ringede? Antonio Meucci vel?
SvarSlethttps://da.wikipedia.org/wiki/Alexander_Graham_Bell
I virkeligheden var jeg vist ubevidst inspireret af verdens korteste sci-fi-historie, husker ikke forfatteren (Arthur C. Clarke, Bradbury, Asimov?): Verdens sidste menneske sidder i sit hus. Da banker det på døren.
SvarSlet(Kendte ikke til historien om Meucci og Bell, den er god!)
(hvilket, Sci-fi-historien, lige præcis er plottet i Adolphsens År 9 efter Loopet jo!)
SvarSletGud skaber WC-lyset på 1. dag fordi han skal på lokum. Mens han sidder der, ringer mobilen. En stemme i den anden ende spørger: "Kan du skabe en burrito, der er så varm, at du ikke kan spise den?"
SvarSlet