historie af Peter Adolphsen, klippet ud af Information (anno ?) og lagt ind i Små historier 2, hvorfra den flagrede ud og landede i pensums episke afslutning:
Trylleosten
I et tomt, aflåst lokale sad der
engang en mand med en humpel trylleost i hånden. Denne ost skulle redde
ham fra sulten og trøsten en tid lang, men også ende med at slå ham
ihjel: Magien var nemlig den, at osten voksede for hver gang, han spiste
af den. Han led den fæle kvælningsdød, klemt op mod et hjørne af
loftet.
søndag den 26. juli 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg skrev engang - omkring 1990 - en ultrakort historie i en leder til et nr. af mit og Bo hr. Hansens tidsskrift TuMor, citeret her efter hukommelsen:
SvarSletAlexander Graham Bell har netop opfundet telefonen. Da ringer den.
Prisværdigt!
SvarSletEn næsten skræmmende sand historie, eftersom en Antonio Meucci opfandt telefonen allerede i 1860, da Bell var 13 år gammel. Bell blev i mange år anset som opfinderen og så helst sig selv som sådan. Men hvem ringede? Antonio Meucci vel?
SvarSlethttps://da.wikipedia.org/wiki/Alexander_Graham_Bell
I virkeligheden var jeg vist ubevidst inspireret af verdens korteste sci-fi-historie, husker ikke forfatteren (Arthur C. Clarke, Bradbury, Asimov?): Verdens sidste menneske sidder i sit hus. Da banker det på døren.
SvarSlet(Kendte ikke til historien om Meucci og Bell, den er god!)
(hvilket, Sci-fi-historien, lige præcis er plottet i Adolphsens År 9 efter Loopet jo!)
SvarSletGud skaber WC-lyset på 1. dag fordi han skal på lokum. Mens han sidder der, ringer mobilen. En stemme i den anden ende spørger: "Kan du skabe en burrito, der er så varm, at du ikke kan spise den?"
SvarSlet