lørdag den 25. juli 2015

Forfatterens faktisk bedre selvanmeldelse

Jeg anmeldte - som den første, men forhåbentlig ikke (men fomodentlig) den eneste Henrik Kabells Af by, af rød i WA Bøger i går, han anmelder den præcisere selv på Facebook (og den kan velsagtens anskaffes ved henvendelse på hans mail:
-->
henrik.kabell@gmail.com - men også via boghandlen, se hans egen kommentar nedenfor)

Nå ja, apropos ting og tid: min nye bog for eksempel, et stykke autorepeterende autoakkumulation, helt fri for jeg, selve dette autoejakulerende jeg, dette udåndende autoophug, dog, det skal med, en smule dig og din indsniger sig i den store nærmest poirot-agtige finale hvor hele det målløse galleri må se al auto sløjfet sammen til en slikautomat, en rød plasticting der ved indkast af et par mønter udspytter blå og hvide kugler i et ikke på forhånd afstemt forhold. Læg mærke til ordene afstemt og forhold, glem dem øjeblikkeligt, bedre ville være afhold og forstemt, meget bedre, Af by, af rød er meget bedre, meget bedre end X fx, min forrige bog, uendelig meget bedre, det ved jeg, for jeg har læst dem begge, dog aldrig X fra start til slut, men hvem har det? Af by, af rød er et gyldent mesterværk, så er det sagt, baseret på virkelige og for læseren ganske uvedkommende begivenheder, faktisk bare én begivenhed, med lidt god vilje to.

2 kommentarer:

  1. Den kan nu også på helt mainstreamsk vis fås i en boghandler, men maile er også fint, Henrik

    SvarSlet
  2. Og prisen er 125 kr. kun. Det fremgik heller ikke af avisen

    SvarSlet