Er et genbrugs-blurb konceptuel poesi? Næppe!

Martin Glaz Serup fastslår i sin ph-d.-afhandling, at Maja Lee Langvads Hun er vred ikke er konceptuel litteratur (se citat nedenfor). Nuvel! Hvad så med citatet fra min anmeldelse, der er eneste tekst, udover forfatternavn, titel og genrebetegnelse, på det hvide cover til den nye softcover-udgave af den uundværlige nyklassiker:


  
"Det er meget længe siden jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en bog."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

Står der. Men det er reelt et citat fra min anmeldelse i WA af Langvads første bog, Hvor er Holger Danske, som jeg aftrykker tidligt i i min WA-anmeldelse af Jeg er vred, minus en del af et ord, nemlig "debut-"

-->

Sjældent har vi skullet vente så lang på en opfølger til en suveræn debut som i tilfældet Maja Lee Langvad. Sådan skrev jeg i dette bogtillæg for otte år siden:

  ”Lad mig straks gå i gang med mit hysteriske hype: Det er meget, meget længe siden, jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en debutbog som Maja Lee Langvads Find Holger Danske”.

  Store ord, som jeg i de mellemliggende år ikke har fortrudt;, til mangen et foredrag har jeg viftet med den lillebitte, kridhvide bog som et hofeksempel på, hvor bevægende en bog kan blive ikke på trods, men på grund af sin cool, konceptuelle metode.
Til sidst i anmeldelsen gentager jeg mine ord fra den gamle anmeldelse, men med en lille tilføjet kvalifikation i stedet for det sløjfede debut-præfix, så de også kan gælde den nye bog, men uden et afsluttende "(....)" kommer citatet på forsiden af den nye udgave af den nye bog til at placere sig et helt umuligt sted MELLEM min gamle ros af den gamle bog og min, opdaterede, nye ros af den nye bog, som en ikke-eksisterende, simultan og fælles, helt ens ros af dem begge - sehr, sehr konceptuelt, synes jeg nok!:

-->

Det er meget, meget længe siden, jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en bog nr. 2/3 som Maja Lee Langvads Hun er vred.