torsdag den 30. april 2015

Yahya er Trillegårdsdigter jo, YO!

I billedteksten til min anmeldelse i WA Bøger i dag af Jorinde & Joringels nye serie i fem bind, "Små bjerge af beton", med Gellerup-motiv (hvis brødtekst ellers kun nævner CV Jørgensen og Peter Laugesen som G-besyngere ud over de 5 forfattere, Mads Mygind, Lars Bo Nørgaard, Hanne Højgaard Viemose, Homan Mohammad Amin og en flok skoleelever) er Yahya Hassan blevet til Gellerupdigter! Det er han naturligvis ikke! Han er vokset op i Trillegården, der har postnummeret 8210 Årrhus Vest, mens Gellerupparken har nabonummeret 8220 Brabrand, hvilket gør FANDEN til forskel!


- Trillegården



- Gellerupparken

URsulaKRAFT - andKJÆRLIGHEDl

Citeret superheltinde i min kommentar om internetpoesi er Ursula Andkjær Olsen, her er direkte LINK til hendes ubændige blog (gemt på hendes hjemmeside), og her er MANUS-SCANS, må det hedde, fra de seneste dage, hvad er forbilledet? (apropos Mikkel Thykier forsuring, Ursula udraser) Kierkegaards papirer, men i REAL TIME!?

DSC08677

DSC08678

DSC08651

DSC08604

DSC08605

DSC08591

En bid Birgit, et Munch-bid

Jeg fremhæver Birgit Munchs nådesløse blog

HolyHackTwerk Catastrorgasm

(som jeg tidligere har blog-reklameret for) i min kommentar om internetpoesi i WA Bøger i dag, jeg ville også have citeret, men det blev der ikke plads til, så her er et direkte LINK og tekst fra de seneste tre-fire dage, dens pauseløshed er del af dens nådesløhed:

Cocoon

… cocoonriposting flash forward eggtranslegging mutantMartianhearts hughacking Hell fractal Möbius viper dawn the rabid holy fatwarmorgana hack broken broody randy ...

 

Butterflies

Holy-crapping myselves to God-robutterflies Golgota-anti-rape-appsoulloop


Intersaneveins

My stolen identity tics tickets to Hell’s moon swoon swoop swearing swans’ menschstrawberry-itchgloves loving stockings to rock Saturnus of Martian MutantOrangutantalusLockNessMonster snowing clitorickshaw grazing raspberryhairferry ashglassbraining intersaneveins


plug-in

… for instance cuntactlens-lynching God and Godot virtuneangel monstergifbird feather-plucking …   

POESIS VIGTIGHED En opremsning som sin egen prisuddeling - og bare indkøbsliste

Jeg har forsøgt at komplettere listen på hvedekorn.dk over VIGTIG POESI 2014 eller mindre hysterisk: læseværdig poesi 2014 - undskyld til alle de bøger på listen, som jeg ikke har fået anmeldt (det er redaktørens skydl!) eller omtalt på anden måde (enkelte oversete risikerer at blive nomineret til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2016 her til sommer)

Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Mostrup: Frit flet, Gyldendal (hybrid m. masser af regelret (og lovløs) poesi)
Benny Andersen: At elske eller ikke at elske, Gyldendal
Annemette Kure Andersen: Hæftet, Lindhardt og Ringhof
Claus Ankersen: Kong Ho & Co., Shooting Gallery Press
Kristin Berget: Der Ganze Weg, oversat af Palle Sigsgaard og co., Fuglekøjen
Sissel Bergfjord: Fuck det' nok, med Morten Hemmingsen Sørup, Jensen & Dalgaard
Karsten Bjarnholt: Bad, fuld kost og mikrofon, Werkstatt
Jens Blendstrup: Luskefisefortællinger, Samleren (kortprosa sgu)
Jens Blendstrup: Venedig - eller kunsten at fare vild, med Lars Gundersen, Samleren
Thomas Boberg: Fantombillede, Gyldendal
Ann Mari Borchert: Please Enjoy My Woods, Blarp
Per Aage Brandt: Tidens tand, mørkets hastighed, Basilisk
Broby-Johansen: Blod, ny udgave, Æter
Cindy Lynn Brown: Din lille darling, Spring
Cindy Lynn Brown: Game, eget forlag
Gitte Broeng; Croquis, Space Poetry (dansk udgave af norsk 2013-udgave)
Hans Chr. Bøgholm: 10.000 engle, Jorinde & Joringel
Louise Juhl Dalsgaard: Til sammen, Nulpunkt
Lars Dan: min hjerne har ondt i maven, Boggalleriet
Egil Dennerline: The Foreign Familiar, Politisk Revy
claus ejner: Hjertet der faldt i søvn, Biblioteket Øverste Kirurgiske
claus ejner & Peter H. Olesen: Atlas over Vejle, dada-invest
Catherine Francois: Efter vi har klædt hinanden af, Blarp
Signe Gjessing: Ud i det u-løse, Gyldendal
Rasmus Graff: Lavet efter Kina, Antipyrine
Rasmus Graff; Failure Gazette, OVO Press
Rasmus Graff & Rasmus Halling Nielsen: OVO, OVO press
Simon Grotrian: Gogoilden, Gyldendal
Simon Grotrian: Himmeldrift, Kornerup-Bang
Katrine Marie Guldager: Et sted i verden, Lindhardt & Ringhof
Christina Hagen: Boyfrind, Basilisk (total-hybrid)
Claus Haxholm & Simon Latz: Trigger zoner/ den babyloniske champagne/ afvikling af nite-walkers/ jeg har det som om jeg aldrig har set dig før, Escho
Ida Marie Hede: Inferno, Arena (hybrid)
Lene Henningsen: Vi lever et digt, Spring
Mette Østgaard Henriksen: Lesbiske eventyr for mænd, Basilisk
Mette Østgaard Henriksen: Heksehistorier, Basilisk
TS Høeg: Lykken er noget, man har om halsen, for som sagt, under træet er skygge mange ting, Escho (udvalg)
Kenneth Jensen: Konventionel drift, OVO Press
Louis Jensen: Monolog, Jorinde & Joringel
Katinka My Jones: Mælkelykken, Gladiator
Susanne Jorn: I den skønneste orden, Hovedland
Susanne Jorn: Fuglen i skoven, Arnold Busck
Henrik Kabell: X, Kronstork
Sigurd Buch Kristensen: De danskes øer, Arena (notater)
Birgitte Krogsbøll: perfekt uorden, Kronstork
Ninette Larsen: Hybrid, Gladiator
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske Appendix, Gladiator
Maja Lee Langvad: Hun er vred, Gladiator
Peter Laugesen: Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej, Gyldendal
Love & Politics, Poesiens Hus Rosette (antologi)
Lea Marie Løppenthin: Nervernes adresse, Gladiator
Malk de Koijn; Postkort fra Langestrand, Langestrand Fladjhul
Viggo Madsen: Forkrænkelses-suiten, Korridor
Eske K. Mathiesen (og Åse Rørdam): Miraklernes tid, Café Annas Forlag
Eske K. Mathiesen (og Åse Rørdam): Rysteribs, Jorinde & Joringel
Eske K Mathiesen: Skvalderkål, Clausens Kunsthandel
Eske K Mathiesen: Den jyske aftensang. Af Ellen Marsvins optegnelser II, Forlaget Sneppen
Eske K. Mathiesen: Udvalgte digte 1975-2013, Asger Schnacks Forlag
Marie Melchiorsen: BASALT, Weltscherz
Jørgen Michaelsen: Arkipelaget, Antipyrine
Asger Stig Møller: De himmelske piber, red. Flemming Andersen og Per Stig Møller, Torgaard
Knud Steffen Nielsen: Kaptajn Kugeln og min brev- og notesamling 1, Armé
Mogens Bynkou Nielsen: Påfugl og neonrør, Jorinde & Joringel
Rasmus Halling Nielsen: Mörkhall, Samleren
Rasmus Halling Nielsen: Afbrudt, pludselig, OVO Press
Rasmus Halling Nielsen: Skubber på luften som fjer, Asger Schnacks Forlag
Henrik Nordbrandt: 100 digte, Gyldendal
Ny svensk poesi, redigeret og oversat af Malin Waak, Nina Søs Vinther og Henrik Majlund Toft, Arena
Ny trækfuglene, red. Asger Schnack, Asger Schnacks Forlag (antologi)
Peter H. Olesen: Hver dag er et comeback, Byens Forlag
Ursula Andkjær Olsen: Den bedste af alle verdener, Korridor (poetisk drama)
Ursula Andkjær Olsen: Solen er hvid, med Sophia Kalkau, Kalkaus Forlag
Tóroddur Poulsen: Leyvid haldi eg / Løvet tror jeg. After Hand
Klaus Rifbjerg: Fut fut fut, Gyldendal
Mikael Rosenbaum: Finde sted i det skrevne, Attika
Asger Schnack: Den sidste vågne racerbil, Jorinde & Joringel
Asger Schnack: Kick A: Min kunsthistorie, Korridor
Asger Schnack: Lutter Læsø, med Lars Gundersen, Læsø Turistbureau
Kazuko Shiraishi: Solens ærmer, oversat af Susanne Jorn
Sternberg: Depressionsdigte, Kronstork
Bjørn Themsen: Hippokonder, Fuglekøjen
Søren Ulrik Thomsen: Samlede Thomsen, Gyldendal
Erik Trigger: Cirkus Svimmel, med Signe Kjær, Alvilda
Christoffer og Troels Ugilt: Individ i fællesskab 1, Antipyrine (digtmaskine-udskrift)
Theis Ørntoft: Digte 2014, Gyldendal

Om poesi:
Per Aage Brandt: Nitten semiotiske huller, Basilisk
Digteren Morti Vizki, redigeret af Kamilla Lôfström og Birgitte Hesselaa, Syddansk Universitetsforlag
Henrik Poulsen: System og eksperiment. Litteratur og virkelighed i spil 1965-2014, Lindhardt og Ringhof
Asger Schnack: Dan Turèll var vild med Clifford Brown, Fuglekøjen

Dave om genetisk kulde

David Letterman, der kun har en tyve shows tilbage, i interview i New York Times:

How do you feel about your reputation that you simply aren’t a warm person?
I understand that. I think it’s genetic. I don’t want to blame it on my parents and my grandparents. But you don’t need to be all that warm when you’re born and raised in Linton, Ind., and working in a coal mine. They weren’t hiring coal miners on the basis of their personalities. Inside, I feel like everything’s firing properly. And then when I look at a videotape, I just think, What the hell is Dave [angry] about? When in fact I’m not [angry]. We used to do that with my mom. We’d say, “Mom, are you all right?” Because she’d sit there looking dour. And she’d say [shouting], “I’m fine!” It’s the Golden Rule. I try to be nice to people who are nice to me. I like doing nice things for people. It makes me feel good. But I think it’s legitimate.
It’s a fair assessment?
Let’s blame Jack Paar. Years and years and years ago, before the late-night shows, he said to me [whispery Jack Paar voice]: “You know what, pal? It’s O.K. to let people know you’re upset about things.” And so I thought, well, maybe there’s some wisdom to that. I might have used that to my own disadvantage, sometimes.
The last “Late Show” airs on a Wednesday. What will you do Thursday morning?
I will be completely in the hands of my family. I will be going, later in the month, to the Indianapolis 500. And then beyond that, for the first time since Harry’s been alive, our summer schedule will not be dictated by me. It will be entirely dictated by what my son wants to do. And I think that’s pretty good. After you take a good, solid punch to the head, you’re just a little wobbly. I think in that state it would be good to have others making my decisions. That’s how he’s describing his retirement. A good solid punch to the head.


(1 kop for hvert show ...)

onsdag den 29. april 2015

Grublen over "naturlig" poesi

den naturligste poesi er DÅRLIG poetiskhed
(mere eller mindre specifikt epigonisk
(som oftest mindre - jo mere jo bedre))
det er dér alle begynder
(og de fleste forbliver)

undtagen
særsprogerne eller naturtalenterne eller genierne,
der begynder (og gerne tidligt
eller begyndelsen fortaber sig simpelthen)
og bliver ved
med at sproge deres egen sort sært
som den naturligste verden i tingene

mens
arbejdsdigterne eller kulturtalenterne eller gendarmerne 
arbejder (oppisker og/eller neddrosler)
den dårlige poetiskhed
op og/eller ned
mod en (et)
poetisk-agtig og/eller antipoetisk-agtig
egenstemme(virvar)
og aldrig kan tillade sig
at krone deres hvile med laurbær

Polemisk digt om slik

Der er denne
her lille skumfidus,
som jeg elsker,
i Haribos
Top Star Pose
formet som
en colaflaske,
øverst hvid
nederst pink,
der minder mig
om en Vanilla Coke,
selvom den
burde minde
om en Cherry Coke
(selvom den
vel er fundet
på præ-
både og
som en ren
fabelcolaflaske?)
og smager som
hverken eller,
og nok bare fordi
jeg lige nu diskuterer
poesis poetiskhed
med Caspar Eric,
for hvem Vanilla
Coke er en
primærrekvisit*
og jeg ikke kan
udstå Vanilla Coke,
og så er der
DEN forskel,
ligesom jeg må
smide håndklædet
i kæften og blankt
indrømme, at
jeg heller ikke
kan med syrligt slik,
så er der også
DEN generationskløft

* - fra googlesøgning på 'vanilla coke caspar':
20. aug.
Pretty good deal. You're a big vanilla coke guy right?
i like vanilla coke. but i guess being 'a public person' you only have to like one thing to be 'that [something] guy

Bristefærdig på falderebet (pinligt savndigt)

Jeg ville stille
noget metaforisk/
allegorisk op
med kirsebærtræet
derude, der er
blegere og
mere flosset
end selv
Socialdemokratiet
- OG MIT HJERTE
(sammenligner
jeg mit hjerte
med
Socialdemokratiet?
MÅSKE!
mine forældre var
medlemmer,
min mor kunne
aldrig sige nej
til den lille,
stritørede gartner,
der indsamlede
kontingenter)
efter i dag 14 dage
alene, hvilket
giver 15 dage
i morgen,
selvom AFTALEN
var 14 dage,
damn
tidsforskelle,
indfør
global tids-
lighed!
og hey, Blur
synger om
kirsebærtræer,
i deres sang
"Pyongyang",
men så crasher
billedplaner,
Nordkorea
er ideologisk
det MODSATTE
vel af
Socialdemokratiet
(okay, dagpenge-
regler kan
godt ligne),
men hvis vi siger,
USA = Nordkorea,
fordi JEG
dags dato 
hader USA
som et andet
Nordkorea,
som nemlig
din kiste af glas,
før den får vinger,
før du får dit kys
+ det sidste ord
(fuck synsvinkel-
kludder!):
Kid the mausoleum's fallen
And the perfect avenues
Will seem empty without you
And the pink light
That bathes the great leaders is fading
By the time your sun is rising there
Out here it's turning blue
The silver rocket's coming
And the cherry trees of Pyongyang
I'm leaving

Blur does Solitudevej

Sangen "Lonesome Street" på den nye, hovedrige Blur-plade er selvfølgelig på streng repeat indtil i morgen klokken 12:40: 

What do you got?
Mass produced in somewhere hot
You'll have to go on the Underground
To get things done here
(And then you have to see)
If you need a yellow duck - service done
This is a place to come to, or, well, it was
I know a hot spot
Crossing on the guillotine

And if you have nobody left to rely on
I'll hold you in my arms and let you drift
It's got to be that time again
And June, June will be over soon again

So get yourself up, get past on your way
There's nothing to be ashamed of
Taking off again
The 514 to East Grinstead
(You've sent me off to see)
We're going up, up, up, up, up
Coursing on our greatest night
And talking types will let us down, again
Talk, talk on your arse all night
You wanna be there

Step inside the tarmac ride
To the land that crime forgot
Oh, just don't go there
Cracks inside the tarmac ride
To the land that crime forgot, oh no

And if you have nobody left to rely on
I'll hold you in my arms and let you drift
Going down to Lonesome Street
Going down to Lonesome Street
Lonesome Street
Going down to Lonesome Street
Lonesome Street
Going down to Lonesome Street
Lonesome Street


(og her en forgænger, der hedder det samme, Sven Gyldmark og rimmesteren Poetens "Solitudevej" (og som bekendt er Solitudevej en virkelig og virkelig ensom, kort og blind vej på Nørrebro du støder lige ind i den cyklende til byen fra Literaturhaus)

Jeg er altså døbt Gertrude.
Og min ven han hedder Kaj.
Så en mandag sku' han møde mig på Solitudevej.
Der stod jeg, og det blev regnvejr.
Tiden gik, men ingen Kaj.
Men jo mere koldt og klamt det blev,
jo mere længselsfuld og varm blev jeg.
Uh, man trænger til en te'r forgude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
For der er ikke muntert derude, nej.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Så med et var der li'som en tanke, der sa':
"Hvis nu Kaj er brændt ud, og så du bli'r brændt a'?"
Det var ikke en tanke, der huede mig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Regnen drypped' ned fra himlen.
Teinten drypped' ned fra mig.
Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej.
Næsesløret og pleurøsen
hængte li'som sørgeflag.
Jeg var gennemblødt, så undertøjet føltes
nærmest som et grødomslag.
Og min stråhat - den hang her og buede sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Og så åbnede skoenes snude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Kjolen hang som en gulvklud med ikk' en plissé.
Og der stod jeg så klam som en ål i gele.
Både sorg og forkølelse truede mig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Men tålmodighed belønnes:
Pludselig så så jeg Kaj.
Og det var, som solen skinned' over Solitudevej.
Men med et blev solen borte.
Jeg blegned' som en selleri.
Det gik op for mig, at Kaj han sikkert ikke
var mig rigtig tro, fordi
i hans kølvand der viste en skude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Til hans mund med et trykkys hun sugede sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Ind i porten skrås overfor så jeg de gled,
og på tredje sal blevet gardin rullet ned.
Og der stod jeg, mens de leged' brudeleg.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Nu' jeg altså en slags enke.
Jeg blev aldrig gift med Kaj.
Ensom bor jeg i mit jomfrubur på Solitudevej.
Og især når det er mandag,
og især når det er regn,
ka' jeg bli' så melankolisk, når jeg sidder
der og kikker ned på vej'n.
Så vemodigt bedugger min rude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Mens jeg sidder og syr på stra-pude-maj.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Der er dryp ned fra himlen og dryp i mit blik.
Og vi græder om kap med en ostebutik.
Og jeg drømmer om Kaj - uh, det studekvaj !
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej. 

Aflyste køer

Googlede som en gal efter ny Lydia Davis-tekst, som kunne have være blevet læst op i aftes, men uden held - fandt i stedet to ubrugte omslag til Can't and Won't ved LD's faste omslagsdesigner Charlotte Strick, begge med køer på:

charlotte strick 2

charlotte strick

Stricks kommentar:
Ariana (kotegneren LB) and I went through several rounds of cows. At first they all felt too disengaged and then "not gestural and painterly enough." Lydia hoped they would be "slightly threatening" while also "curious." We changed to a 3/4-view and facial expressions that made it clear these cows weren’t willing to move from their positions on the page, but it started to feel to everyone like the whole cow idea was too cute and Lydia’s work is not cute. She had warned me by email that she "might simply feel in the end that any image of a cow over-determines the way the book is approached..." Clearly it was time to move on.
These early sketches look so fussy to me now, though Ariana’s painting style is simple and sophisticated and the color would be just as limited in the final jacket design. That "final" design was actually one of my very first ideas, scribbled in a notepad, but instead of working it out I’d been seduced by Davis’s bovine neighbors and lost my way. Often you need to build a jacket design till it’s dense with ideas – then find the time, will and clarity to strip, strip, strip away. Lydia’s writing is that stripped down too, and to get a design right for her work I need to remind myself of this.
At first I was sorry to see these cows amble off my jacket design, but when I looked back at my computer screen, I saw that what was left was a blank space and these words:
...because, they said, I was lazy. What they meant by lazy was that I used too many contractions: for instance, I would not write out in full words cannot and will not, but instead contracted them to can’t and won’t.
I had to laugh -- it turns out I’d been pretty stubborn too! Davis’s sentences hadn’t needed embellishment; they’d just needed me to stop thinking beyond their simple statement... and for me to find an equally straightforward way to set them on a page.
Finally, I choose to deboss all these words to give them another layer of strength. Like the cows, this book (and its jacket) now quietly stands its ground, daring you to look away.

- det endelige rent bogstavelige, koløse omslag

charlotte strick 4

Lydia og vandflasken og dig

(du måtte desværre/heldigvis ikke tage billeder i komediekælderen, men)

her er Lydia Davis i boghandlen ved siden af hendes gode ven, vandflasken, knipset af dig i aftes, hun har fået en mikrofon i øjet og bruger ikke nodestativet; hun oplæser en ny story, som er en hemmelighed for alle os, der ikke var med i boghandlen, sikkert printet ud af på hendes egen printer - det er så fint at forestille sig Lydia Davis' printer, printende ny tekst ud, og den har du IKKE set eller knipset

tirsdag den 28. april 2015

NU ER DET IKKE SJOVT LÆNGERE!

At du er væk!

Men heller ikke med NY-heltescoops!

Én (meget stor) ting var (lang) Q&A med Jim Jarmusch og et faktisk Daily Show med Jon Stewart, her kunne jeg matche med Robin og Steves Godot og Late Show med Letterman (i hvert sit årtusinde), men så går du amok i går aftes med først boghandel-reading med LYDIA DAVIS med splinternye tekster, og OKAY, hende så vi sammen på Louisiana, men så crasher vægten TOTALT med surprise-standup-set med motherfucking LOUIS CK, den sådan cirka sjoveste mand på jorden, i den Comedy Cellar, han dykker ned i før hver Louie-episode, ET HALV TIME LANGT SET til allersidst efter 4 andre acts, DET ER HINSIDES SCOOP, DET ER SINDSSYGT, og han havde sikkert bare siddet ensomt hjemme mandag aften ligesom mig og så har han det her sted, han lige kan dykke ned til for at more DIG, og jeg har ikke en en Foredragskælder, jeg lige kan dykke ned til for at more jo så ikke dig, der ikke er her, og hvad ville meningen så være? Ja, jeg prøver at ævle væk fra det ulidelige faktum, at du så LOUIS LIVE, og min helt magtesløse kontra er det eneste, der ville have været federe (for mig, nok ikke for dig) at se, nemlig et standup-set med Eddie Murphy - her er han purung i sit første Tonight-show, som bl.a. den første sorte præsident, HAM så du ikke (eller også GJORDE du!? og tager bare pity!?)

Den S-togsstation, Jens Christian Grøndahl er indeni

Jeg fik et chok, da S-togsstemmen sagde næste station: Grøndal, forestillede mig åbenbart et kort øjeblik, at Jens Chrstian Grøndahl var blevet en S-togstation og det var ENDESTATIONEN, og da jeg kiggede ud, kunne jeg godt se, at det slet ikke så Grøndahlsk ud, men sådan anonymt, pænt, ufancy, ydre Frederiksbergsk, meget langt fra både Christianshavns Kanal, Gl. Skagen og og venstre Seinebred, men så tænkte jeg, det er måske i virkeligheden SÅDAN, der faktisk ser ud INDE i JCG, det er det, han til stadighed er PANISK over, det er derfor, han sådan INSISTERER på MODSATTE locations til sine fiktive bøger og sit essayistiske liv!?

Prosaisten Jens Jacob blog-fortryder sin FB-fortrydelse

- og jeg stjæler hele hans blogpost, fordi den alt i alt er en forbilledlig sådan (og han burde blogge langt hyppigere og, er vi FLERE der synes, skrive den roman om Lana del Rey) - og han er enig med mig, eller omvendt!

D Bomb

...mellem 16 og 17 00 kom jeg til at skrive noget på en facebook-tråd, som jeg så slettede igen, fordi jeg tidligere på dagen havde været i Netto, hvor torsk er billig i denne uge, men så havde jeg også lige måttet i fakta, og her havde de minsandten fået issinger, og da jeg lider af d-vitamin mangel, skulle jeg også lige have en bakke issinger, og da man jo skal spise fisken samme dag, stod den på d-bombe, og jeg kogte sorte øko-ris og jeg havde både friske thai-chilier fra grønthandleren og Irmas chili-mix bakke, og da min chili-tolerans er temmelig stor for tiden, skulle jeg have alle farverne på panden - skønt, PS: chili-toleransen gælder vist kun maven og munden, ikke øjets slimhinde, når man klør sig med en habanero-finger - og da både fisk og chili kræver øl, og jeg heldigvis havde to litauiske variationer fra Nettos udvalg liggende på bunden af køleskabet, så skyllede jeg altså en lækker frokost ned med 1 liter øl og gik på nettet ...!
Her læste jeg Peder Frederik Jensens artikel i dagens Information via et link postet af P.Llambias, og så tastede jeg,

Men kunne man ikke få at vide, hvem der sigtes til? Helle Helle, Pablo Llambias, Olga Ravn, Christina Hesselholdt? Eller bare lyrikere? Jeg synes, jeg har hørt det før. Ligesom jeg synes, det minder mig om gængs civilisationskritik. Den stiveste bog, jeg har læst de senere år, var lige præcis Peder Frederiks egen skibsbyggerroman. Her kan man da tale om sætninger, der marcherer, holder geleddet og ekserceres med. Eller høvles til og ligger i vatter. Så held og lykke med bolañoiseringen, amigo. Altså det er ikke fordi jeg bare vil slå alle kritikske røster i hovedet med, at det er nok bare dig selv, der er sådan. Og jeg er også en nar, skønt mine bjælder dingler anderledes. Og jeg har fået nogle øl. Men jeg synes kryptisk kritik, hvor man ikke rigtig ved, hvem der sigtes til, det kommer mest til at blive markering, forfatteren skraber en streg på en græsplæne; nu skal vi spille fodbold. Men de to hold er jo ikke ægte modsætninger eller modsætningen er fantomagtig. Eller jeg har fået for mange øl nu.

Og så klippede jeg det altså bort, fordi jeg skal lære at holde tasterne fra facebook, når propperne springer i privaten ... og nu jeg egentlig også ligeglad med sætningers majestæt eller anonymitet ...vil egentlig bare hellere snakke om chili og issinger ..og min hjerne kan ikke afgøre om det fodbold-billede overhovedet holder eller hvad det skal ..

mandag den 27. april 2015

Prosaisten Bjørn prøver at komme i kontakt med prosaisten Peder

(under link til Peder Frederik Jensens prosa-manifest - med benævnelse af den forhudsforsnævrede sætning)