New York

New York

I får lige Berlin

Emil Bønnelyckes visuelle digt fra 1919, som jeg omtaler i Blæksprutten om Spartanerne i WA  i dag, hvor Årets Jammerligt Al-Dissende Udenlandskdansker (ÅJADU) for længst og aldeles ufortjent har taget al opmærksomheden (også min ...):

- og her er det anderledes bogstavelige søsterdigt "New York" (ligesom "Berlin" trykt i tidsskriftet Klingen, hvis 3. årgang Bønnelycke var medredaktør af - og modsat "Berlin" ikke medtaget i Gladiators genudgivelse af Spartanerne, pourquois pas? OG det kunne altså også have været skønt at have fået hele Asfaltens Sange med i købet, nu de var i gang, så havde vi haft 15 minutters-Avantgardisten Bønnelycke komplet i 1 bind)

NU ER DET IKKE SJOVT LÆNGERE!

At du er væk!

Men heller ikke med NY-heltescoops!

Én (meget stor) ting var (lang) Q&A med Jim Jarmusch og et faktisk Daily Show med Jon Stewart, her kunne jeg matche med Robin og Steves Godot og Late Show med Letterman (i hvert sit årtusinde), men så går du amok i går aftes med først boghandel-reading med LYDIA DAVIS med splinternye tekster, og OKAY, hende så vi sammen på Louisiana, men så crasher vægten TOTALT med surprise-standup-set med motherfucking LOUIS CK, den sådan cirka sjoveste mand på jorden, i den Comedy Cellar, han dykker ned i før hver Louie-episode, ET HALV TIME LANGT SET til allersidst efter 4 andre acts, DET ER HINSIDES SCOOP, DET ER SINDSSYGT, og han havde sikkert bare siddet ensomt hjemme mandag aften ligesom mig og så har han det her sted, han lige kan dykke ned til for at more DIG, og jeg har ikke en en Foredragskælder, jeg lige kan dykke ned til for at more jo så ikke dig, der ikke er her, og hvad ville meningen så være? Ja, jeg prøver at ævle væk fra det ulidelige faktum, at du så LOUIS LIVE, og min helt magtesløse kontra er det eneste, der ville have været federe (for mig, nok ikke for dig) at se, nemlig et standup-set med Eddie Murphy - her er han purung i sit første Tonight-show, som bl.a. den første sorte præsident, HAM så du ikke (eller også GJORDE du!? og tager bare pity!?)

Antidigt

Jeg ved ikke,
hvad jeg er mest
imod:

at du er i NewYork
og ikke her i Hellerup
hos mig

eller at jeg er i Hellerup
og ikke dér i New York
hos dig

jo, det ved ved jeg
ved nærmere eftertanke
godt

Nu ligger du - SAVNET - og sover i New York

Hvad er klokken i New York, New York, De Forenede Stater?
Den aktuelle tid i New York er 08:43:30 Datoen er torsdag 16 april 2015

Tillykke til og med et halvskjult, skidegodt RIfbjerg-digt

Vi har alle travlt med lykønske mediefænomenet og den gode digter Klaus Rifbjerg med hans 80 års fødselsdag i dag - selv tillykker jeg både i Politiken (som har omplaceret et 'og', så det ser ud som om, jeg mener, at forfatterskoleelever oftere burde bære uniform, sådan skal sætningen lyde: "Bag på pavemobilen, forestiller jeg mig, står en yndig forfatterskoleelev m/k iklædt schweizergardeuniform og – det gør de alt for lidt – læser i en Rifbjergbog af de skidegode") og Jyllands-Posten og i morgen dobbelt i WA Bøger - Blogdahls HURRA knopskyder fra blogposten nedenfor om papirtynde bøger, for Rifbjerg udgav i 1969 sammen med fotografen Flemming Arnholm en titelløs, polyudfoldelig (dvs. til forskel fra en ordinær Leporello ikke kun til siden, men også opad udfoldelig) papstykke-publikation med fotos og 3 digte (+ "John "Ford"-digtet fra Mytologi) (knopskydende) fra New York, og her det ene NY-digt, "Madison Avenue Salme", og bare fordi det er et skidegodt digt og et skidegodt Rifbjergsk digt, og det vel til syvende og sidst bag årtiernes og dagens rabalder hvad det handler om, så og så mange og alt i alt temmelig mange skidegode tekster, der skidegodt rifbjergske tekster (men hvad sker der for Promenadens kollektive tillykke, Lars Skinnebach disser Rifs poesi til fordel for Malinowskis, Maja Lucas undskylder, at hun ikke rigtig er Rif-læser, festligt!):

På Madison Avenue
hvor de gale går
og gumler på provinsielle
alliterattioner
og ser rasende på hinanden
ved tanken om trivialiteten
udstrakt fra Hackensack
til Poughkeepsie over
Schenetady til Skidmore
blæst ud i større format oppe
i Michigan nede i
Jersey.
Jersey City strålende af
almindelighed, fredhelliget
vulgær banalitet i Trenton
og eksploderet pludselig tværs
over kontinentet, nedslag af
umådelig ligegyldighed i
Utah, Salt Lake City
Missoula, St. Paul og næsten
til et postkort i Jacksonville, Fla.
hvor pelikanerne med halve timers
mellemrum støver bølgetoppene af
grå, opslugt ved tanken
om deres patruljegentagelse
turistoplevede, men dybt vidende
om poesiens kælderfødsel, dens
brasende, hamburgerblinkende
negertilværelse i Jacksonville
neonville, Madison Avenue
hvor de gale går og gumler
ha, hvor vi mødtes for ti år siden
og sagde fravel til alt det
vi ikke vidste, munde fuld af smil
og bevidstheden om møder
syn af papirsamlere, usædvanlige
kontorpiger, negresser som baseball-
bats i slag, elastiske, levende
baller og slankhed, sorte og kendt
fra celluoid-syn, nu kommet os i møde
og gået forbi, malet og
kolorerede af de drømme vi senere
har fået lov til, som det er blevet os
forundt at leve, ikke et øjeblik havde
vi næsebor nok til at fornemme
Madison Avenue som andet end
funklende honningfremtid, selv tanken
om højbanen på Tredje Avenue var smuk.

Åh, Madison Avenue blæst omkuld
af poesi, væltet i uendelighed af
Checkerboard Cabs, tilslutningen
af syvende i parallelmøde over
floden, Avenue of the Americas
Beekman Place som et glimt af bevidsthed
idet hælen er tre centimeter
fra gesimsen, flyv Dragos, flyv
redningen ligger i luften skønt
det eneste fashionable er selvmord på
Beekman Place, F. Scott Fitzgerald
Irving Berlin og Rosalind Russel
levende og døde
indeni og udenpå Esquire Magazine
holdt og brændt for evigt
af den galskab som man ikke kan få
tygget færdig på Madison Avenue
hvor ingenting blev opnået af os
alting stadig går forbi, intet
kan dispenseres fra vanskeligere end
kedsomheden, den gik ikke forbi
fortryllende ligegyldighed i kviksølvlys
som jeg har levet.

Staten Island Ferry, de uskelnelige måger
fra East River og udstrakt
sight-seeing i Harlem med
kniven vippende mellem to
ribben, husmødre placerede
deres indkøbsnet og spurgte ikke
om forlov mens de stjal sig til at
stjæle to pakker Quaker Oats i
en A & P og I spørger stadigvæk
og længes efter Madison Avenue som
er mere central og sindssynet
samlet i håbløse alliterationer og
vi mødtes ti år efter med
følelsen af Utah og virkeligheden
opsteg fra en undergrundsrist
mens vibratoren fik tæerne til at dirre
og vi prøvede af al magt i
det dramatiske lys, Madison Avenue
at lade være med at ligne noget
da én tændte en cigaret og lyset
blæste ind i ansigtet på os
og vi forstod at den eneste ophøjelse
var kedsomhed.

- derfor et tillykke af de tordnende!

Nellie oversat hjem til Amerika, almost

Jeg har modtaget en canadisk udgave af Niels Franks digtsamling Èn vej, 2005, mundret oversat til engelsk under den nye titel Picture World af Roger Greenwald.

At long last!

Niels Franks poesi har altid - eller i hvert fald siden  Tabernakel, 1996 - kun af nød formuleret sig (mesterligt!) på dansk, så meget hellere vil den tale engelsk eller rettere amerikansk, ikke for ingenting er Niels Frank vores førende New York-skolede digter, og så er det jo bare solid poetisk ironi, at bogen er udgivet i Canada og ikke USA. Prøv at høre, hvor sirligt bittersødt konverserende RIGTIGT dette digt, nr. 21, lyder i Greenwalds agile oversættelse:

Chlorprothixene. Ketobemedin. Diazapam and so on.
Did I really say that?
Cortisone. Bricanyl and so on.
Nitroglycerin for angina pectoris
- choking chest.
Chlorprothixene and Ketobemedin for the goddamn despair.
Diazepam for a flicker in the nervous system.
Cortisone for I don't know what.
The weak flesh?
Bricanyl for lungs cross-hatched in small and large squares
- scorched balloons without the last bit of air.
Hellish wheezing.

The rhetoric revealed the secret.
Our secret. Our.
The rhetoric that always says too much.
The rhetoric that always wants to quote the truth but
cannot.

Hm. What else can I say to perk you up?
Today I haven't masturbated (also known as Spanking It)
for lack of pictures. The dick so incredibly distant.
Merely an appendagge. A mollusc.
What else? Today I'm washing the bed linens in hot water.
The eye of the machine foams cheerfully
What else? I could swing in the keyholes
if you'd like
I could throw myself at the huge cactuses
in the garden behind the pink castle
if you'd like
I could paint the oranges black in Naples
if you'd like
I could do all that with my eyes closed. And maybe
that's all I know how to do
Show every person's defeat by time
if you'd like.
If.

Chrestens oldefar er Emil

Det unikke gadekryds, 5th Avenue/ 127th Street, i mit eksemplar af Chresten Forsoms monstrøst cool Arena Kontra-pose MANHATTAN - en nedskrivning ligger midt i Harlem med to kirker (den ene nedlagt) og (måske) en kontorbutik (for nærmere beskrivelse se min anmeldelse i WA før eller siden). En fjern, men gedigen slægtning til Forsoms 120 tekstkryds (med afskrevet, autentisk facadetekst tastet ind fra hver sin udadvendte side i og som de 4 teksthjørner i hvert tekstkryds) er Emil Bønnelyckes figurdigt "New York", tryk i tidsskriftet Klingen 1918: