torsdag den 29. september 2016

Morgen I Hannahs kammer

(kapitel (side 63-63 i genudgivelsen af Den himmelske Elskov paa Jorden)

Hannah saa ud, som om hun havde grædt. der stod "Taarer" at læse i hendes Øjne, og Kommoden var fuld af Pletter paa Lysedugen. Hun pudrede dem over med den ene Haand: "for de skal ogsaa skjules," sagde hun, mens hun pudrede sig selv over med den anden.
  Saa lo hun: "Nu sér jeg ikke ud, som om jeg har været i Himlen, men i Paris med Posten og drukket Limonade og skejet ud med Paris' Naadegaver af "Engle-Parfume" i mit Ansigt" - det var hendes Yndlingsmærke: "Engle-Parfume".
  "Jeg har saadanne store Øjne," sagde hun og saa rigtig i dem i Sølv-spejlet - " de store Øjne kommer af guddommelig Inspiration. Nu skulde Einar lodbrog være her og sé dem - Ih, sikke store Øjne han skulde lave."
  Hun lavede dem selv endnu større.
  "Sé mine Hænder er elektriske, sé, - de rører sig, uden at jeg saamænd gør det mindste for det, paa en vidunderlig Maade. Nu skulde Einar Lodbrog's Haar være mellem dem . sikke Gnister de villde slaa ..."
  Hun gav sig til at hobe Søm op i en Æske. Stadigvæk - hvor hun kunde finde, i Kommodeskuffen, i Skabe og Hængehylder . tog hun dem frem. De viste sig overalt, hvor hun saa hen. Hun havde aldrig vidst, at hun ejede saa mange Søm paa éngang. Store ogf smaa smuttede de gennem Fingrene paa hende ned i Æsken. Snart havde hun en Dynge af alle Slags - snoede og grønne, knortede og drejede, glatte og lige til at slaa i, kantede og Siden af Hovedet slaaet ind, rustne ig saa lige som et Søm kan være - dejligt runde og prikkede umiddelbart under Hovedet, blaa og mejslet ud i en firkantet smækforkert Spids - som hun slog lige og spidsede ud og filede til og kurmmede i en rundkreds paa Bordet til en Rosenkrans, som hun kyssede og kyssede, til hver Søm's Indvielse var fuldbyrdet.
  Saa slog hun dem i, og kom Sukker paa, efterhaanden som hun slog dem i - med en fin lille, underlig kejtet drejet Haand.
  Hun tog sin nye Alpehue ned fra sin væg - og Dæmringens Lys skinnede ind paa en hel Række af Herre-Portrætter, der var 16, og de saa alle ud som een Mand, skønt de var forskellige af Slips og Haarlængde. Hun saa paa dem, kyssede dem hver især - og hængte dem alle 16 op paa Sømmene i Kamret. "Nu har vi hver en Dame," syntes hun pludselig, hun hørte Prtrætterne sige - og saa kan det nok være, hun fik travlt med at klæde sig paa - hun saa pludselig, at hun stod i Negligé og badede sig i sine nøgne Arme.
  - Saa, da hun havde faaet Tøjet paa, slog hun Armene om sig selv og sagde: "Hannah, jeg elsker dig" - og det syntes hun lød, som de 16 Einar Lodborg'er sagde det.

(herunder 16 Einar Lodbrog'er med R og g)

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog


Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog


Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

Billedresultat for Regnar Lodbrog

tirsdag den 27. september 2016

Kærlighed i guldskål

Den bedste anmeldelse omsider af Schades Den himmelske Elskov paa Jorden (og den bedre efterskrift) er den gamle Schade-dyrker og -samler Torben Brostrøms blæret præcise anmeldelse af genudgivelsen i Information, her er anden halvdel - og tak for Hoffmann-link!:

"Det bliver et menneskes møde med sin modpol, et mirakel - af købmandens kommis skildret som, at »Havet var i Oprør under denne Kvindes Skørter, sat i Bevægelse af en Fremmed«. Og med denne saltvandsindsprøjtning går så den erotiske runddans i gang med en realisme så skæv og skør som nogen surrealists i datiden.
Kompositionen er både legende og sikker med tilfældigheder og møder som princip, en ny slags kollektivroman med elektriske ledninger mellem mennesker på liv og død og strømstyrke fra karrusel og tivoli.
Dér optræder en ' halenegerinde' fra Sct. Francisko, kaldet den hvide engel, med så attraktive energier, at Hannah falder for hende og aftaler møde med hende på kirkegården, hvor hun minsandten i et mysterium forvandles til Einar. De noget beklumrede fantasier fører til kirkebryllup mellem Hannah og Einar, men på bryllupsnatten bliver hun vanvittig, delt mellem had og kærlighed, og skyder sig. Ikke som den eneste desperate elsker.
Søren Kraft har skåret halsen over på sig selv i fortvivlelse over Marguerita.
Schades store roman Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet kom i 1944 og vakte anderledes stor og blandet opmærksomhed med sin muntre frivolitet uden anfægtelse af besættelsestidens tunge tanker.
Den himmelske Elskov har flere helvedesglimt at gøre godt og ondt med til nutidslæseren, som har nok at gøre med at holde styr på fortællingens udflugter og indsigter, dens klovneagtige alvor, naivistiske raffinementer og usædelige glædesbudskaber.
Interessantere som artistisk eksperiment end som menneskeligt dokument blandt elskovens mange boliger i fantasiens verden. Historisk set er der herfra en lang litterær forbindelseslinje til romantikkens fantastiske fortællinger, som f. eks. E. T. A. Hoffmanns Guldskålen med dens mikstur af provinsialitet og åndeverden.
En anbefalelsesværdig parallellæsning."

Det forkerte Schadechok: E-I-nar!

Som første bind i Gladiator og Krabbesholms  Højskoles nye bogserie Schade-bøgerne* er netop udkommet en smuk (og allerførste) genudgivelse Jens August Schades fortumlede debutroman fra 1931, Den himmelske Elskov paa Jorden, med et lille efterskrift af mig, LB, som desværre, pga. manglende korrekturlæsning, indeholder en håndfuld tanketorskedumme fejl - der især er gået ud over den mandlige hovedperson, Einar Lodbrog Jensen - som jeg lige vil beklage og rette her:

side 136 
Dø løgn dø, ikke Død løgn dø
Einar - ikke Regnar
Einar - ikke Ejnar
side 137
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar
Einar - ikke Ejnar

*

schadeboegerlogo

Schade Bøger

… er en ny udgivelsesrække, som bliver til i et samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskoles linje for grafisk design.
Udgivelserne er tænkt som en hyldest til boghåndværket med vægt på papirkvalitet og grafisk tilrettelæggelse. Og fordi Krabbesholm ligger i Skive og Schade kommer fra Skive, er det samtidig en hyldest til denne den lyse digter.
Det er planen, at der skal udkomme fem titler pr. år. En blanding af nyt og gammelt. Og af alle genrer. For den traditionelle roman og det eksperimenterende digt fortjener i lige mål omhu hele vejen fra manuskript til redaktion og trykning og til du som læser står med den i hånden.

mandag den 26. september 2016

Selv Hjerne-Madsen kan blive klog af Schade-muse

- fra Svend Åge Madsens smukke bidrag til antologi-kataloget til netop afsluttede Jakob Hansens Litteraturfestival, et spøgelse fortæller sin datter (uden navns nævnelse) om Bodil Bech, der "var en sandyrker af de spirituelle". Her møder hun Jens August Schade (uden navns nævnelse), hvis muse hun var OG VICE VERSA:

"Men på et tidpunkt, da var hun allerede ved at indse, at luftige farver og flyvende former ikke kunne skaffe hende af med den kropslige tyngde som tyngede hende, men på et tidspunkt fandt hun sammen med den mest svævende person man kunne forestille sig. for det var landets mest dansende og svimlende digter.
  Herefter vidste hun med sikkerhed   at de stormende, flyvende ordbilleder ville være hendes bane. Sammen med denne nye ven udviklede hun de mest tyngdesprængende digte man kunne forestille sig.
  Vel fløj vennen højere end hun, men hun havde nået sit mål.
  Lykkedes det da for hende at blive et spøgelse? spurgte spøgelseskvindens datter spændt.
  Du må vide, gentog hendes mor, der er aldrig noget levende menneske der har overskredet kroppens begrænsninger. Men kvinden skrev flygtige og drømmende digte. Og det lykkedes hende hende at få dem udgivet. Og hun modtog anerkendelse for dem, for eksempel når hun havde skrevet:

De forstår ikke
at jeg nu sidder her i Græsset
solplirende og med Benene strakt ud
og stirrer ud over den blaa Havflade
og at jeg
sprængfærdig af alt dette for meget
der huserer i mig
føler Trang til at kaste mig ud
i Æterhavet
og blive til intet"


Billedresultat for bodil bech 

søndag den 25. september 2016

Last Bonus

- læst op efter eftermiddagslæsning på Frederik VI i fredags, hvor der var STUVENDE fyldt, tak til alle der mødte op og læste med (så smukt med de modsatrettede yin-yang-læsninger af omkvædet "Vid're", glad eller trist!? glad OG trist!)!

- fra afsnittet "Karma Cowboy's Charlatan Charleston" i Karma Cowboy:

Sådan ja Diverse entertainment
og aldrig in vain-ment
the Lazy Report
from the Krazy Keyboard
mens the Merry Master
kør' faster and faster
og sér ned på tangenterne
og rundt om på dekadenterne
for at vide hvor han er henne
og vide hvornår han skal vende
for i rette sekund at tænde
for lyset
for gyset
for fryset
eller hvad der nu kommer
ud af Masterens lommer
når først han begynder
at tappe sine tønder
med disse store grabber
der ud i luften snapper
og hen over tangenterne
kravler og krabber
på ustandselig vagt
efter mulig kontakt
Billedresultat for frederik vi frederiksberg

fredag den 23. september 2016

I sidste, klippefaste øjeblik

- næsten for sent, her og i avisen, at reklamere for Jakob Hansens Litteraturfestival i Allinge på BORNHOLM, der slutter i aften klokken 20 med oplæsning på Missionshuset ved Thomas Boberg, Svend Åge Madsen og Ursula Scavenius. Det kan alle bloglæsere sagtens nå at i det mindste FLYVE til -  jeg er off til Frederik VI på Frederiksberg for at tale og oplæse og fortolke Dan Turèll, det skal I meget gerne tage HELIKOPTER til, hvis I vil nå det først, og så videre med CONCORDEN til Allinge, okay!?

torsdag den 22. september 2016

Tidsskriftstjekliste, far-udgaven, med mor-note

Tidsskrifter, min far, Jørgen K. Bukdahl, har redigeret:

Kritik 1970-71 (medredaktør)

Tidsskrifter, min far, så vidt jeg kan huske (flere spørgsmålstegn), har bidraget til:

Dansk Udsyn
Exil (ret cool blad, i sin sene poststrukturalistiske fase - og ret cool navn egentlig)
Højskolebladet
Kredsen/Studenterkredsen
(?) Kontext
Kritik
(?) Perspektiv
Politisk Revy
(?) Selvsyn
Tidehverv
Vindrosen

- og kunne han da ikke bare have haft en enkelt tekst med i ta'?

. min mor, Lise Togeby, har vistnok også bidraget til Politiks Revy og Tidehverv, måske med flere; hun redigerede en overgang Politica, tidsskrift for statskundskab

Tidsskriftstjekliste

Tidsskrifter, jeg har redigeret:

Musvågen 1981-1984 (skoleblad, med Hans Holm Møller)
Ræven over Isen (med Jens Blendstrup) ca. 1991-92, 2 numre
Passage (medredaktør halvandet års tid eller noget for en 15 år siden ...)
Hvedekorn 2008-

Tidsskrifter, jeg, så vidt jeg husker, har bidraget til én eller flere gange:

Apparatur (?), Ark, Banana Split, Den Blå Port, Bogens Verden, Ekko, Fredag, Ildfisken, Hvedekorn, Højskolebladet, Kritik, Passage, Reception, Slagtryk, Spring, Standart, Trappe 1000, Victor B. Andersens Maskinfabrik, Øverste Kirurgiske, med garanteret flere
 - Texas Longhorn (næste nummer!), Udkant (næste nummer!)

Tidsskrifter, jeg brændende ønsker at bidrage til:

Pist Protta

Tidsskrifter top 12

danske, ever!

1. ta' (& ta' box)
2. Hvedekorn
3. Corsaren (det oprindelige)
4. Pist Protta
5. Vindrosen (Rifbjerg/Sørensen)
6. Øverste Kirurgiske (begyndelsen)
7. Den Blå Port (som bedst)
8. MAK
9. Digte for en daler
10. Kritik (som bedst)
11. Klods-Hans (gl. humorblad)
12. Hindbærbrus og kragetæer

tirsdag den 20. september 2016

Tidsskriftsnavne top 12

(siden 1945 - og ja, jeg skæver også en smule til selve tidsskriftet, men kun en smule)

1. ta'
2. Øverste Kirurgiske
3. Pist Protta
4. Heretica
5. Hindbærbrus og kragetæer
6. Kritik
7. Superlove
8. Texas Longhorn
9. Digte for en daler
10. Victor B. Andersens Maskinfabrik
11. Den Blå Port
12. Hætsjj

(13. Vild Hvede (som indrømmet er bedre end Hvedekorn, men det navn ville Viggo F. Møller ikke give slip på, selvom han gerne ville have selve bladet videreført, og derfor fandt hans efterfølger Halfdan Rasmussen i 1952 på Hvedekorn, som er og bliver et rigtig godt navn, bare ikke heeeelt så godt ...))

Blade i vinden siden 1945

I Kritik 75/76, 1985, er der en prægtig bibliografi over "danske litterære/kulturelle tidsskrifter udgivet i perioden efter 1945", den skriver jeg bare af og sætter * ud for de tidsskrifter, der eksisterer endnu:

Alternativ
Arbejderens Almanak
De Arbejdsløses Blad
Arena
Aspekt
Athenæum
Atlas
Attika
Bagdøren
Bazar
Bidrag
Bixen
"Bladet"
Blink
(?) Den Blå Port
Bog-Anmelderen
Bogavisen
Bogens Verden
Bogrevyen
Bogrevyen og Samleren
Bogvennen
Brudte Grænser
* BUM
Cavalcade
Chancen
Corsaren
Cras
Dansk Udsyn
Det Danske Akademi (?)
Det Danske Magasin
* Danske Studier
Debat
Dialog
Digte for en daler
Edition After Hand
Ekko
Eksponent
Epoke
Exil
Foyer
Fire & Firs
Fredag
Fremads Almanak
Frie Ord
Fælleden
Følfod
Fotus
Gad's Danske Magasin
Grafiske Drømme
Graffiti
Gyldendals Magasin
Harlekin
Heretica
Hindbærbrus og Kragetæer
Hobittrup Tidende
Hrymfaxe
Hug!
* Hvedekorn (/ Vild Hvede)
Hætsjj
* (?) Højskolebladet
Iklipsx
Impulser
Introduktion
Janus
Kaktusblomsten
Karuna
Kick
Klosterporten
Kong
Kontext
Kredsen
Kriterium
Kritik
* Kultur & Klasse (/ K&K)
Kultur-Bladet
Kulturkampen
Kvindespor
Legionæren
Limbo
Limbo (2)
Litteratur; En almanak
Litteratur og Samfund
* Louisiana Revy
Love (/Superlove)
Luftskibet
Lyrik
Lyrik (2)
Lyrik (3)
LÆS
Mak
Makulatur
Massekultur & Medier
Matiéres
* Meddelelser fra Dansklærerforeningen (/Dansk Noter)
Mediekultur
Mini-Zine
Misteltenen
Mjølner
Mækebøtten
Nangijala Chrnicles
NB. Notabene
* Nordica
North / North-Information
Nuancer
Ny Dansk Myte
Nye Verdener
Orbis Litteraraum
Panel 13
Parnas
Passepartout
Pegasus
Perspektiv
* Pist Protta
poetik
politisk revy
Pops
Primal Pløk
Proxima
Pulsar
Realisation
Resonans
Rundskue
Røde Mor
Selvsyn
Semiotik
Sidegaden
SIL / SILAU (Skrifter fra Institut for Litteraturhistorie)
Situationistisk Revolution
Skillingslyrik / Skillingstryk
Skribent og Læser
Skræppebladet
Slagmark
Sprog, Subjekt, Ideologi
Staccato
Strandboulevarden
Studenterkredsen
Studio
Syntese
Syran
Sådan er det
ta' / ta' box
Tid Skrift
* Tidehverv
Tiden
Tidsskriftet Litteratur
Tjal
Tredje Synspunkt
Tværtimod
20- århundrede
Unge Digter
Ungt Udtryk
Versets Venner
* Victor B. Andersens Maskinfabrik
Vindrosen
Værkstedsavisen

(Litteratur/kunst)tidsskrifter startet efter 1985, men døde igen, ifølge egen erindring (min dejlige tidsskriftsreol er pakket ned i flyttekasser), suppler gerne:

Apparatur
Banana Split
Cool (1 nummer)
Grif/Graf (var det de samme?)
Ildfisken
Hieroglyf
Kannibal
Morgenrøde
Tumor
Van Gogh
Øverste Kirurgiske

(Litteratur/kunst)tidsskrifter startet efter 1985, der eksisterer endnu:

* Ark
* Atlas Mag
* Det Poetiske Bureau
* Københavnske Istidende
* (?) Monsieur Antipyrine
* OVBIDAT
* Passage
* PLYS
* Reception
* Slagtryk
* Salon 55
* Spring
* Standart
* Texas Longhorn
* Trappe Tusinde
* Udkant

Gyldendalløshed

For første gang siden 1954,
da første nummer af Vindrosen udkom,
har Gyldendal ikke et tidsskrift -

Gyldendals tidsskrifter og deres unge aldre:

Vindrosen 1954-1973 - 19 år
Selvsyn 1960-1975 (skoletidsskrift) - 15 år
Harlekin 1965-1966 - 1 år
Gyldendals Magasin 1970-1978 - 8 år
Fælleden 1975-1978 - 3 år
Kritik (overtaget fra Fremad) 1978-2016 - 59/38 år
Chancen 1979-1980 - 1 år
Fredag 1985-1991 - 6 år

(Blæksprutten, der blev lukket for et par år siden, burde måske faktisk også nævnes her)

- og selvfølgelig er Hvedekorn på en måde Gyldendals - SIDSTE - tidsskrift, eftersom Rosinante&Co., der har udgivet bladet siden 2010, er ejet af Gyldendal, men på meget vigtig måde er Hvedekorn IKKE Gyldendals tidsskrift, på den måde nemlig, at det er ledelsen af Rosinante&Co., der suverænt (så længe det økonomisk går så godt, at de har suverænitet ...) bestemmer, at Hvedekorn er umagen og underskuddet værd (men aldrig ville vi jo finde os i, at R&Co. lukkede bladet, HVEDEKORNET DØR IKKE, UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER)

mandag den 19. september 2016

HVEDEKORN LEVER UKRITISK VID'RE

 
Og så er der kommet et nyt nummer af Hvedekorn, nr. 3, 2016, der modsat det nye nummer af Kritik ikke er det sidste, men atter det FØRSTE i resten af bladets uendelige videreliv, vid'reliv, i det gloriøse tidsskriftsliv, der om lidt har varet i 100 år, Kritik nåede lige præcis ikke at blive 50. Forsiden og billederne indeni er af FOS, og her er et digt fra Joachim Aa. Sørensens bidrag; Joachim er født 1990, han debuterede i Hvedekorn i 2009 og fik året efter den Hvede-lokale debutpris Skovhusprisen, som på søndag blive uddelt igen, men han har ikke gået på forfatterskolen, og han har ikke fået udgivet nogen bog, men det ændrer jo ikke på, at han er helt på højde med de stærkeste og vigtigste unge lige nu (jeg føler lidt, han er vor tids og mit Hvedekorns Laus Strandby Nielsen, som Hvedekorn 4, 1974, var en digtsamling af):

-->
selvom jeg ikke bruger

tid på min ulykkelighed gør det mig ikke noget

eller det gør mig ikke mere ulykkelig end jeg allerede var

selvom de farvede balloner

er triste er jeg

solens romtoddy

selv nu hvor

min lever er spændt på situationen
            sådan da

mærker din højre hjernehalvdel bryde sig om mig

kraften i lyset gør dig saftig

vi spiser giften selvom jeg er træt ligger jeg
ikke ned
jeg spiser al giften i en enkelt
portion ved træerne og
nu kan det hele bare være lige meget

selvom jeg sidder her bliver
jeg ikke større
jeg gør ikke mig selv større

når jeg sidder her

bliver jeg mindre i min ulykkelighed som
jeg bestemt ikke gider at beskæftige mig med

har jeg bestemt            det har jeg bestemt

fra idé til hjerte
skal gå et par år før jeg ligger ned
jeg pjasker i vandet
i min hjerne sidder depressionen som en lang lang kniv der
dolker løs i nervebanerne gør at jeg siger
fuck hele verden          fuck alle

mister vejret da du gik forbi

hvorfor gør du det?

lørdag den 17. september 2016

At trucke vid're (eller nedenom og hjem)

Den eftermiddagslæste Dan Turèll-sangtekst "Truckin'", citeret i lektie-blogposten nedenfor, er en meget, meget fri gendigtning af Grateful Dead's "Truckin'", der er en helt anderledes sludrende og melankolsk-mellow, yin-ynagsk sag (der handler om at trucke home, ikke bare "vid're" (i Karma Cowboy's postkort-afsnit og selve Vangede Billeder rejser DT jo faktisk HJEM, men (erindrings-)Vangede er jo bare én station mellem andre, ikke endestationen)) vs. gendigtningens hårde modsætning mellem en verden ad helvede til og den trodsige fordring om at trucke "vid're": 

Truckin' got my chips cashed in
Keep truckin', like the do-dah man
Together, more or less in line, just keep truckin' on
Arrows of neon and flashing marquees out on Main Street
Chicago, New York, Detroit and it's all on the same street
Your typical city involved in a typical daydream
Hang it up and see what tomorrow brings
Dallas, got a soft machine Houston, too close to New Orleans
New York's got the ways and means and just won't let you be
Most of the cats that you meet on the streets speak of true love
Most of the time they're sittin' and cryin' at home
One of these days they know they better get goin'
Out of the door and down on the streets all alone
Truckin', like the do-dah man. Once told me you've got to play your hand
Sometimes your cards ain't worth a dime, if you don't lay'em down
Sometimes the light's all shinin' on me
Other times I can barely see
Lately it occurs to me what a long, strange trip it's been
What in the world ever became of sweet Jane?
She lost her sparkle, you know she isn't the same
Livin' on reds, vitamin C, and cocaine,
All a friend can say is ain't it a shame?
Truckin', up to Buffalo. Been thinkin', you got to mellow slow
Takes time, you pick a place to go, and just keep truckin' on
Sittin' and starin' out of the hotel window
Got a tip they're gonna kick the door in again
I'd like to get some sleep before I travel
But if you got a warrant, I guess you're gonna come in
Busted, down on Bourbon Street, set up, like a bowlin' pin
Knocked down, it get's to wearin' thin. They just won't let you be
You're sick of hangin' around and you'd like to travel
Get tired of travelin' and you want to settle down
I guess they can't revoke your soul for tryin'
Get out of the door and light out and look all around
Sometimes the light's all shinin' on me
Other times I can barely see
Lately it occurs to me what a long, strange trip it's been
Truckin', I'm a goin' home. Whoa whoa baby, back where I belong
Back home, sit down and patch my bones, and get back truckin' on

Written by Jerome J. Garcia, Philip Lesh, Robert C. Hunter, Robert Hall Weir

torsdag den 15. september 2016

Stadig ikke helt klart hvem Jokørerne er

Fra linjen i tekststykket fra Guds ord fra landet, læst på Borgerkroen i fredag:

"Det er umuligt helt at holde Jokørerne væk"

En engageret medlæsende krogæst mente der kunne være tale om typograf-lingo parallelt med 'æselører' om beskadiget sats/papir (det kunne også forklare næste linje "Direktionen sender venlig hilsen" som trykkeriets direktion, der "venligt" påpegede forekomsten af for mange "jok-ører").

Den mulighed afviste Laugesen selv, direkte adspurgt live i Bakkehuset og senere pr. telefon. Heller ikke han havde et sikkert svar, men foreslog, at det kunne være en forvrængning af enten 'jokerne' eller 'jockeyerne' (eller både og), for det sidste talte, at 'sjokaj' var københavnsk svajer-slang for jockey ...

!! ??

Lektier til eftermiddagslæsning

klokken 16:00 i dag på Slap Af i Køge! OG næste fredag sammen klokkeslæt på Frederik VI på Frederiksberg:


Tre tilfældige opslag i Dan Turèlls Karma Cowboy, 1974 (308 sider, Gyldendal)

(side 67, afsnittet ”Karma Cowboy’s foto album”))

Og lægen i Vangede
var vist den eneste læge
der direkte boede i VANGEDE
og ikke i de rigtige Gentofte- og Ordrup-kvarterer
Lægen i Vangede
var en høj radmager temmelig barsk udséende herre
der lignede en stort sært hidtil ukendt insekt
eller en gal sommerfuglesamler med flaprende natsværmernet og plus-fours
fra et dansk lystspil fra 1930’erne
specielt når han kom cyklende hen ad Bygaden
i den vildest mulige fart
og med raslende bælge
bestandigt mumlende halvhøjt for sig selv

Og han var søn af en kendt mand
og han var en ’markant personlighed’
som der stod i lokalbladet da han trak sig tilbage (…)

(side 136-137, afsnittet ”Karma Cowboy’s Greatest Hits”)

TRUCKIN’

Vid’re
Bare vid’re mand
Vid’re
lisså rapt du kan
Vid’re
der er mere land
forud bare videre mand

Du har brug for al den venlighed som du kan møde
Du har brug for al den kærlighed som du kan få
I byens svimlende flimrende sugende øde
blir alle scener så kolde og hård og rå

De fleste af dem du møder de elsker dig ikke
De elsker dig ikke og sér dig helre kørt ned
Og selv når du finder nogen med hvem du kan ligge
gir det heller ikke no’n endelig fred

’Samfundet’ suger dit blod ud og kalder det penge
Du véd du bliver kvalt i dén lede maskine hver dag
Du véd du kan holde men du véd ikke hvor længe
og din tid blir skrællet af kroppen i lag efter lag

Du har ret til alting og det hele er bare dit tag det
Bare tag det du får ikke noget tilbage igen
Du mister en dag for hver dag du lever på jorden
og du véd kun alt for godt hvor det fører dig hen

Vid’re
Bare vid’re mand
Vid’re
lisså rapt du kan
Vid’re
der er mere land
forud bare videre mand

(side 189, afsnittet ”Karma Cowboy’s LI digte)

Mennesket har skabt
Maskinen i sit billed

og alle maskiner
har menneskelig puls

*

Og hvad så
hvis det morer mig
Og hvad så
hvis det kører mig ned

Har enhver ikke ret
til alt hvad
der er

*

Gi pengene væk

Ikke Dan, men The Band(d)

var det Peter Laugesen ikke pastichierede, men direkte citerede - nærmere bestemt linjen: Frozen Fingers At The Keyboard - som anført af ham selv, altså Laugesen, i en kommentar under min blogpost med bonusteksten fra Guds ord fra landet; her er hele sangteksten, sangen hedder "Last of the Blacksmiths" (min kursivering):

Who robbed the cradle, who robbed the grave
Who's the one that asked to be saved
No, wo-wo-wo no answer came
I moved to the country that cried of shame
I left my home and found a name
No, wo-wo-wo nobody could explain
Have mercy, cried the blacksmith
How're you gonna replace human hands
Found guilty, said the judge
For not being in demand
Frozen fingers at the keyboard
Could this be the big reward
No, no answer came
Brought up everybody to see for themselves
They wouldn't believe it from no one else
No, nobody could explain
Have mercy, cried the blacksmith
How're you gonna replace human hands
Found guilty, said the judge
For not being in demand
Dead tongue said the poet
To the daughter of burlesque
Cocteau, Van Gogh and Geronimo
They used up what was left
Have mercy, cried the blacksmith
How're you gonna replace human hands
Found guilty, said the judge
For not being in demand
Cry wolf, said the martyr
I don't believe I'm alive
You're the hero, said the mute
And you're bound to survive

søndag den 11. september 2016

Laugesen & Laugesen & Laugesen & Laugesen

(overskriften er en linje fra første side af opslaget 130-131 i Guds ord fra landet, hvis afslutning, altså opslagets, jeg citerede i posten nedenfor)

Nå, men i al hast på vej til Laugesen-læsning PÅ Borgerkroen PÅ Borgergade stødte jeg ind i Laugesen, Peter, og Laugesen, Inga, på vej den anden vej, hvilket forvirrede mig seriøst og dem vist også, og rimeligt nok ville de ikke frivilligt følge med mig til læsning midt i det solskinsvejr, og jeg kom i tanke om, at Laugesen jo senere havde et job i Bakkehuset, et 70'er-interview med Asger Schnack, så mere mærkeligt var det alligevel ikke, selvom det sgu da var ret mærkeligt. (fortsættes)

Skål på bonustekst

Læst op som afslutning på tekstlæsningen fredag, "afslutningen" på opslaget side 130-131 efter tekst nr. 2, for, hov, ordet 'værtshus' (og hov, hov, den engelske linje lyder mistænkeligt og sikker bevidst Dan Ts(k)):

Ellers kan jeg tage det sædvanlige op og tænke videre om det. Frozen Fingers At The Keyboard. Op ad bakke begynder at gå ned ad bakke. Langt bagude kører det lille tog fra hovedstaden i Euforia, Lyksalighed, til hovedstaden i Furoria, Tristhed. Her kan det hele køre, og den vej er der mange der kører. Fra Lyksalighed til Tristhed og fra Tristhed til Lyksalighed kører det lille tog hele tiden, frem og tilbage. Det lille tog hedder Åndedrættet, og det samme hedder et lille værtshus, hvor der sælges grøntsager og stærke drikke ved havnen. der er ingen grund til at tale lige ud af posen længere."

Forsinkede lektier til eftermiddagsværtshus

i fredags på Borgerkroen i Borgergade, hvor vi læste nedenstående tekster af Peter Laugesen  (næste gang (officiel 70'er-tematisk Golden Days-titel: Gamle mænd, gammel lyrik og Gammel Dansk") Dan Turèll på først Slap af i Køge, fredag 16. september, og så, selvfølgelig Frederik den Sjette, fredag den 23., også klokken 16)

-->
Tre tilfældige opslag i Peter Laugesens Guds ord fra landet, 1974 (168 sider, Borgens Forlag)

(side 37-38)

Det er ikke før
Det er ikke nu
Det er ikke efter
Ordene før og nu og efter
er forfalskninger
Guds ord fra landet
er nødvendige

At være her er ikke
nødvendigvis at være her
Er det stadig et spørgsmål om
at være alene hvad vil det
så sige at være
alene her
Det er en proces en bevægelse
som jeg på mange (andre) måder
har været inde på mange steder
At være sammen er at være alene
At være alene er at være sammen
Biler er der hele tiden men ikke
bilerne. Det er ikke de samme
men de er alle sammen biler.
Og i hver bil sidder der et eller flere
mennesker, det er ikke så nemt
at trænge ind i. Der er
døde ord genoplevet

Ekkodalen hvor du skriger dit nej
gir dig tusind jaer tilbage

(side 129)

Hver gang jeg begynder på en side er det spændende hvor stor en rolle Horror Vacui for eksempel vil spille der, hver side, det skifter der, skiftene er fra ark til ark, derfor brugte Kerouac, som ønskede den lange sammenhæng, papir i ruller, i stedet for ark efter ark. Døde den store amerikanske roman med Kerouac ? Arkene som materiel metode har den fordel, at man ikke falder i søvn undervejs, men måske er der forløb, der på den måde ikke blir kørt til bunds, det er et digt så, eller det er et ord, der har været brugt med næsten sikkerhed vil jeg sige det, om en fornemmelse som den her, af Noget Der Holder Op I Et Materiale Og Fortsætter I Et Andet Materiale, en fornemmelse der kan genkendes mange steder fra.

I typografisk sprog hedder det en form.

Papir i ruller eller papir i ark ?

Hvilken skrivemaskine ?

Skrivemaskine, fyldepen, kuglepen, blyant, båndoptager, kamera, farvekridt, spritblyant, filtblyant, mejsel, pensel,

Den falliske symbolik vil falde i øjnene (og måske slå sig fordærvet).

Det er helt at holde Jokørerne væk.

Direktionen sender venlig hilsen.

Det er på tide at gå tur med hunden i det dødfødte mindesmærke.

(side 141)

Astrologi. Din aske redt op på månens
levende krop. Uanset hvor meget af
din tid du vælger at bruge vil det altid være
for meget

De dødes sorte tunger
De levendes lunger (og) lever

Spredning på Mars og Venus
                                              Sol og Måne

torsdag den 8. september 2016

Digt om snørebånd og kun om snørebånd

Der er ingen
snørebånd,
der binder mig,
skråler mine Nike-sko
på Piazza del Popolo,
og ironien er for tyk
og kompleks til at
nogen af os kan
gennemskue den,
men retorisk og ganske
forsigtigt spørger jeg:
Hvorfor, hvorfor dog
flere gange dagligt
befri jer fra lænker,
der er åndssvagt bløde,
når I alligevel bliver
på stedet, som det,
stedet, flytter sig
helt efter min
kejserlige vilje,
indtil jeg atter
sløjfer jer inde? 

onsdag den 7. september 2016

Viise dans

fik ikke skrevet tillykke her i går
fordi vi crashede Rom og så
crashede vi Tiberen og så crashede
vi båden og så crashede vi festen
på øverste dæk eller vi forstod
først vi havde crashet festen, da jeg
ville købe to drinks, der viste sig
at være gratis, og vi derfor slet ikke
måtte få, men SÅ crashede vi til
gengæld også festen og så crashede
vi dansen, hold kæft, vi crashede
dansen, og mere præcist crashede vi
"Can't Stop Till I Get Enough", og det
er så god en fødselsdagssang som
nogen, og du er den smukkeste nogen,
og jeg kan ikke stoppe med at crashe
din skønhed, tillykke med ikke-føds-
elsdagen i dag den syvende september,
du fylder 25 og endnu en dag

lørdag den 3. september 2016

Lykke, lunefuldt, os to

Lars H.U.G. sang for fuldt, intenst jamrende brus både "Hvorfor er lykken så lunefuld" og "Dansevise" i Vega i torsdags - lykkeligvis! - fredag formiddag blev jeg interviewet af Klaus Rothstein om Schade og Den himmelske elskov på jorden på Skindbuxen og selvfølgelig spillede de undervejs "Dansevise" i originalversionen med Jørgen og Grethe Ingemann, og lidt senere sad jeg i S-toget og læste det lille nyskrevne og opdaterende bonus-track, "Tjekliste" i Jørgen Leths Det uperfekte menneske. Director's Cut, hvor der under punktet "Familien" står:

"Tidligere i mit liv skrev jeg digte om den umulige, uopnåelige lykke
'Hvorfor er lykken så lunefuld?", sang Claus Nissen i min film Det perfekte menneske. Og jeg gjorde det selv i De fem benspænd.
  I dag er det klart for mig, at det er lykkeligt at være sammen med sin familie.
  Lyder det som en festtale? det håber jeg ikke, for jeg mener det."

Jeg holdt dig i en hård Coldplay-lås ((c) K.B. Foss) under begge sange, og jeg vil gerne her svare på omkvædenes spørgsmål:

Der er det med os to, at det er derfor, lykken er så lunefuld! 

fredag den 2. september 2016

Mariannes diskrete mindedigt

På side 27 i Marianne Larsens nye, selvfølgelig utrolig digtsamling Og tiden i vild tilstand mod min hud mindes hun pludselig David Bowie - det må kvindelige digtere også gerne åbenbart - i en af samlingens allerformidableste tekser:

Noter

Hvis jeg vandt en tilfældig aftens oplyste vinduer
med alle deres familiebilleder i elektrisk lys og liv
bag glas og vægge og tilstødende rum af blånende
kraft fra glimtvist synlige genfærd i gardinerne.
I et lotteri med oversvømmelser som medspillere.
En aften med svingende verdenspriser på krigenes
kratre og nattergalens sang i krattet.
Hvis jeg vandt den præmie - so I wish, I wish
I could swim. Like the dophins like dolphins
can swim.




torsdag den 1. september 2016

Lige 2 klassikere

fra Digte? (og nej, ikke noget spørgsmål nu omsider, det ER digte og for evigt poesi!)

PÅ EVENTYR I SPROGET:
STREGER I REGNINGEN (1962)

overstregning
understregning
____________


overstregning
____________
understregning

____________
overstregning
understregning
____________



understregning
____________
overstregning


ORDSPROG NYT (1964)

den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt
den der maler rosen lamer ikke rosens duft

den der skriver digtet maler ikke rosens duft
den der skriver digtet fanger ikke fuglens flugt
den der læser digtet læser ikke rosens duft
den der læser digtet fanger ikke fuglens flugt

den der ikke kender rosen duft kan ikke
den der ikke fanger fuglens flugt kan ikke

den der kender fuglens flugt kan male
den der kender fuglens flugt kan skrive
den der kender fuglens flugt kan læse

den der kender fuglens flugt forstår
at fuglens flugt kan fanges i et digt

den der kender fuglens flugt forstår
at digtet lyder:

den der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt



- digteren bisættes fra Vestre Kirkegård store kapel tirsdag d.6 september kl.15.00
Der vil efterfølgende være mindekomsammen på AFUK, Enghavevej 82b.
Alle er velkomne (jeg er desværre i Rom, men I andre skal huske at møde op iklædt jeres mest bogstavelige jeg)