den naturligste poesi er DÅRLIG poetiskhed
(mere eller mindre specifikt epigonisk
(som oftest mindre - jo mere jo bedre))
det er dér alle begynder
(og de fleste forbliver)
undtagen
særsprogerne eller naturtalenterne eller genierne,
der begynder (og gerne tidligt
eller begyndelsen fortaber sig simpelthen)
og bliver ved
med at sproge deres egen sort sært
som den naturligste verden i tingene
mens
arbejdsdigterne eller kulturtalenterne eller gendarmerne
arbejder (oppisker og/eller neddrosler)
den dårlige poetiskhed
op og/eller ned
mod en (et)
poetisk-agtig og/eller antipoetisk-agtig
egenstemme(virvar)
og aldrig kan tillade sig
at krone deres hvile med laurbær
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
jeg forstår ikke om det her også handler om poetiskhed-diskussionen lars. men måske. tænker bare, nu er jeg alligevel i gang med at kommentere. altså undskyld.
SvarSletmen hvem fuck i verden, uanset arbejde/aktivitet, kan tillade sig at krone nogen former for hvile (og især med laurbær). altså jeg synes jo: ingen.
men altså jeg tror heller ikke på hverken natur- eller naturlig poesi så what do i know. my names is caspar eric and i just drank some faxe kondi (fra 2liters flaske)
Jeg forstår at en mand kan blive paranoid over alle de blogposter (mens jeg gik og ventede på et fly skulle lande med et du indeni), og jeg har nok grublet videre fra klumpordet poetiskhed, men ud af polemikken (her), fordi jeg nok ikke tror på naturlig poesi, men jeg tror på talent, og ud fra min efterhånden ekstensive empiri på flere slags talent, og mindst to, naturtalentet, der altid allerede taler egensindigt, som om deres sprog er en skiftning (hvilket ikke betyder at de ikke skal arbejde - men det arbejde handler (ved siden af FLID) mere om at opstille (værkmæssige) regler/rammer/betingelser for særsproget end om at arbejde sig frem til det), og kulturtalentet, der sliber/smadrer den kliché, han/hun starter med at være/skrive (og som jo NB (og (måske) korrektion til min grublen) lige så godt kan være avantgarde-agtig (men så ret sikkert specifikt epigonisk)), frem til egenstemme(r) via eksperimenteren og LÆSNING, mine sædvanlige eksempler: Ursula Ankdkjær vs. Mette Moestrup
SvarSletDet er ok for jeger der venter på duer at have credoer og amener Men kun i ventetiden. Derefter må man (specielt anmeldere) erkende at credo & amen (som alle topskud i hjernen) vokser helt ude i hampen.
SvarSlet