DE KAN VÆRE HVEM SOM HELST I DENNE OMGANG
(fragmenter)
De kan være hvem som helst i denne omgang
De kan være hvad som helst i denne omgang
De kan gøre hvem som helst i denne omgang
De kan gøre Dem selv til hvem som helst i denne omgang -
De er den del af den første generation i den menneskelige historie -
der véd hvordan den kan kontrollere sit eget nervesystem
ændre sin egen virkelighed
blæse sit eget hoved ud
eller få hold på sit eget hoved -
De kan være hvem som helst i denne omgang
De kan gøre hvad De vil med Deres hoved og Deres krop i denne omgang
De kan være Gud i denne omgang
De er nødt til at være Gud i denne omgang
De kan være hvad som helst i denne omgang
De kan være hvem som helst i denne omgang -
De kan være Krishna
Kender De Krishna?
Indisk Gud
barfodet med blåmalet krop
stående ved floden i den synkende sol
Hvorfor ikke være Krishna
Kærlighedens Indiske Gud
i denne omgang -
(...)
De kan være hvem som helst i denne omgang
De kan være hvem som helst i denne omgang -
Åh jo jeg véd De kan køre ned
Jeg ved De kan skuffe
Heg ved De kan blive hængt op på et magt-trip
jage penge eller andre fantomer som 'lykke' eller 'succes'
konkurrere på knivskarp kapitalisme .
De har gjort det før
men De vil ikke gøre det igen
De vil ikke gøre det i denne omgang
De begynder forfra i denne omgang
De gør det bedre end nogensinde i denne omgang
De kan være hvem som helst i denne omgang -
Bacchus eller Aphrodite
Odysseus eller Ophelia
Falstaff eller Fedtmule
De kan være hvem som helst i denne omgang -
De er Gud, Baby
De et Dem det hele kommer fra
Det er Dem alting afhænger af
Det er Deres virkelighed der findes
Det er Dem der sidder i kontrolrummet
Det er Dem der er boss og operatør i Deres eget liv i denne omgang -
Gør det til et smukt trip i denne omgang!
Fyld verden med kærlighed i denne omgang!
Jeg véd at De ikke vil skuffe i denne omgang
Jeg véd De vil leve op til alt i denne omgang
Jeg véd at De kan være hvem som helst i denne omgang -
De kan være hvem som helst i denne omgang
hvem som helst i denne omgang
i denne omgang
torsdag den 16. april 2015
Indtrængende Dronningedigt på dagen
Etiketter:
Dan Turèll,
Des,
Drive-in digte,
Dronning Margrethe,
dronningedigt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar