tirsdag den 14. august 2018

Mine gaver sover

Jeg sidder her alene
på min fødselsdag,
men jeg er ikke alene,
du sover inde i sengen,
Samuel sover i sin slyngevugge

I ER GAVERNE

jeg har høretelefoner på
og hører 'Babies' med Pulp,
jeg er komplet rastløs,
men også rigtig glad,
hvilket jeg er rigtig glad for,
at jeg er, hvem fanden ved,
hvilket skørt humør man vågner
op til sådan en skør dag?

JEG ER SÅ GLAD FOR JER

jeg burde skrive anmeldelse
eller jeg burde genlæse bog
og skrive anmeldelse, men
kan ikke tage mig sammen,
derfor skriver jeg et følsomt
digt, der ligner en bleg kopi
af digtene i den bog, jeg
i stedet burde anmelde

I ER POESIEN

nu hører jeg Bowie selvfølgelig
'It's no game', det er ikke
noget spil, men hvad er det
så? og jeg har altid hadet spil,
bortset fra at så spillede vi
det der spil, der ikke var
Uno, med Rolf og Vera den
anden dag i deres gård, og
det var virkelig sjovt, og
det er det her spil også,
virkelig virkeligt og virkelig
sjovt, joyful er ordet

I GLÆDER MIG

Samuel slås lidt med søvnen
i sin vugge, jeg giver ham
hans sut, og så falder han til ro,
jeg ønsker os meget ro og
endnu mere uro, darlings

JEG GLÆDER MIG TIL I VÅGNER

søndag den 12. august 2018

KLOKKEN ER KONKRET 4 REAL!

Jeg omtalte i en Bogholderi-note i fredags Kamilla Jørgensens utroligt fine - og utroligt uselviske! - ur-værk, der bliver indviet på Grenå havn på onsdag: Vagn Steens digt (og forside) fra debuten Digte?, 1964, som et rigtigt ur hængende på en lygtepæl ved pølsevognen. Og nu har Kamilla sendt mig et billede af URET PÅ PLADS, og ser det ikke bare godt ud, OG KLOKKEN ER KNOLV!























- Indvielsesprogram M.M.:

Indvielse af Kamilla Jørgensens kunstinstallation ’Knalv knolv’ Grenaa Havn – bagved Pølsevognen Onsdag d. 15. august kl. 16.00 – 17.30 Indvielsestaler v/ Borgmester Jan Petersen Musik til digt af Vagn Steen v/ musiker Anders Graae Digtoplæsning v/ Andreas Pedersen (på vegne af Anholt Litteraturfestival) Og lidt ekstra! Foredrag om Pioneren Vagn Steen v/ lektor Tania Ørum Grenaa Bibliotek Onsdag d. 19. september Kl. 14.15 Workshop for 7. klasse på Ørum Skole September Ørum Bibliotek Udstilling: Værker af Vagn Steen September Ørum og Grenaa Bibliotek Vagn Steens datter, Anne Sophie Bergmann Steen, kuraterer udstillingen i samarbejde med Dansk Forfatterforening Udstilling: Værker af Kamilla Jørgensen og Vagn Steen September Kulturhuset Pavillonen, Grenå

- i mange år havde jeg kun Digte? i spættebogsversionen, som nu også er raf, rent urmærssigt:

Billedresultat for vagn steen digte?

SUT-bonus

Der røg en linje ud af min uglade anmeldelse af Torben Munksgaards roman Johns Saga, fordi jeg lige havde glemt reglen om ikke (længere i tide og utide) unødigt at disse på en vis navnkundig 80'er-digter, men så manglede anmeldelsen jo et eksempel på den mindreårige Jeronimus, og det er jo irriterende, så her er linjen tilbage i passagen:

"Jeg tror den mest irriterende kitsch er det arketypiske jeronimusseri: Åh, hvor er brune værtshuse hyggeligere end spejlblanke caféer etc. For hvem siger, at jeronimusseri er et arketypisk alderdomstræk? Jeg synes, jeg kender mange ikke-gamle, der er ramt: Søren Ulrik Thomsen har været kortbærende Jeronimus de sidste 25 år, og han er stadigvæk kun 62.
   Og hvad med bare for eksempel alle de aktivt virkende danske digtere, der er på Johns alder eller ældre, og som har alt for travlt med at sprutte originalt til at vride sig tvære, og selv når de er en slags jeronimusagtige, som fx Peter Laugesen og Henrik Nordbrandt, er det med en helt anden energi og uro end ham jammerkommoden John."

Reolroulette 7

"_ Hvad gør man, når den mand man elsker ikke gengælder ens kærlighed? Yvette sad i sit omklædningsrum på National. Der var pause i showet. ved siden a hende sad veninden og trak læberne op.
  - Man får ham til at elske sig, svarede hun og truttede med læberne.
  - Hvordan? Yvette vendte sig væk fra spejlet og så på hende.
  - Forfør ham, fortæl ham, at du elsker ham. veninden lavede et stort rundt nul med sine læber for at få malingen helt ud i alle kroge. Hun fordelte læbestiften med pegefingeren.
  - Det har jeg gjort, det hjalp ikke, sagde Yvette og tegnede ottetaller med sin skospids."

Ikke dårligt (meta)digt med skæg i

læst denne morgen:

mine kolleger ytrer sig fortrinsvis
om stokroser, sjælens udødelighed
og fordelen ved fuldskæg, fuldkorn
og jordomsejling, den slags, blodtryk
og fidusen ved husdyr, mange og gode
briller og måder at tilberede en kanin på,
hvorfor ikke også en hund, når alt kommer
                                                           (til alt)

- Per Aage Brandt, fra En flue i en dråbe rav, bind x i kvartetværket Vejrmeldinger

Dagens sandhed - sandhedens dag

(apropos min gode anmeldelse i WA Bøger af Kenneth J + Sigurd Buch + Rasmus Halling og apropos min ven og min kæreste og alle mulige)

Gode venner skriver godt
Kenneth Jensen

SCOOP 2: SKÆGGETS EGEN TALE

ved fødselsdagsreceptionen for dets herre Jens Blendstrup, eller rettere: Skægget egen dialog med selvfølgelig en navngivet FISTELSTEMME:

Hvem har vi der? Jamen er det ikke Jens Blendstrup himself.

Det er det.

Jamen, hvad laver du her

Jeg har fødselsdag.

Gud, det vidste vi ikke. Du ser frisk ud

Tusind tak!

Har du været til kiropraktor?

Nej jeg befinder mig bare i et varmt meditativt leje. Men hvem er du?

Jeg er forlagets ånde, Bitten Børgesen.

Dig har jeg aldrig mødt

Det er, fordi jeg arbejder mellem linjerne. Det er mig der retter dine kommafejl og ind imellem skriver dine historier, så de hænger sammen.

Er det sandt?

Nej, hvad tror du. Der er ingen kvinder, der taler sådan i den her verden. Det er et udslag af din syge fantasi. Hvis jeg havde existeret, havde jeg desuden anklaget dig for overgreb på min stemme, og så var det blevet me too, Jens Blendstrup, me too. Men det slipper du for, fordi du er så forpulet afvæbnende og jysk på en utrolig mosefundsagtig rar måde hele tiden. Det er ulideligt.  

Jeg ved det. Undskyld, Bitten!

Hold kæft!

Til sagen. Kære venner, så blev jeg også 50. Det er en stor dag. Der er mange gaver. Jeg har fået 2 flasker vin af min bank. Det fik Malene ikke, da hun blev 50. Hun fik et brev om rentestigning. Og nu står vi her på jordens hyggeligste forlag. Mit forlag har lagt hus til, jeg er så glad. Og se, hvor mange der er kommet.

Det er sgu da, fordi der er for meget ozon i atmosfæren og 35 grader udenfor. Vi er nødt til at være inde.

Jaaah, jeg tror nu også i kommer, fordi i ville fejre mig.

Kunne du i det mindste ikke have ladet dig barbere, du ligner Jens Vejmand med giftige alger i hovedet.

Tusind tak. Jeg har også opholdt mig meget i Korsør nord.

 Hvordan er det at blive 50?

Utroligt afslappende. Jeg har sovet sindssygt godt. Jeg blev vækket i morges under min seng i 35 graders varme. Tillykke, elskede far. Nu skal du ned i køkkenet og have varm kakao

Ja, det er godt nok også varmt for tiden.

Tal ikke om det. Jeg har siddet hele sommerferien i min kummefryser og skrevet 4 linjer på min novellesamling, resten af tiden har jeg følt mig som en avanceret krabbesalat i solen. I forgårs måtte jeg slukke min nabo Ole ,der var selvantændt af et litteraturprogram med en standupper i fjernsynet.

Sådan er vi mange der har det. Det er klimakrisen, Jens Blendstrup. Der har været over 77 brande i Nordsverige. 4000 poeter er smeltet på pilgrimsruten Caminoen, da den frygtelige Jan Sonnergaard-vind drev ind fra Sahara. Vi lider, Jens!

Jeg husker også somre der var varme da jeg var barn. Sommeren 77 var det ikke bare varmt. Der klækkedes mariehøns i millionvis. Og ens forældre fik slæbende stemmer

Var det ikke bare, fordi din far var fuld?

Muligvis. Men nu står vi så her. Ældre end alle fædre. Visere, rundere, federe. Skål!

Ja og nu skal vi fejre dig. Træd frem, Jens Blendstrup. Nu får du din gave fra os

Hvad er det ..?

Det er din egen personlige makuleringsmaskine til dine usælgelige bøger, så kan du altid gå i gang inden du har afleveret bogen, hvorved vi slipper for at sætte den på udsalg. Eller hugge dem op på en strand i Indien, som vi lige har gjort med Slagterkoner og bagerenker. Trykker du på knappen bagpå samler bogen sig igen i form af en Gøl Pøl spegepølse med sønderjysk smag med godt med trikiner og konsonanter.

Tusind tak, det er kærlighed, der vil noget!!

Kom i vores arme, Jens!

Så gerne. Hardy, min egen yndlingsredakør! Venner! ØK! Familie! Bitten, jeg kommer!

(Nej, hold dig væk, væmmelige svedige mandsperson)
 
-->






















- skægselfie

fredag den 10. august 2018

Den Tårevædede Skægtale

- i WA Bøger i dag står som kommentar Den Vindtørre Skægtale, der er identisk med denne Den Tårevædede Skægtale bortset lige fra slutafsnittet, fra og med skæg-interview-citatet. Ved fødselsdagsreceptionen i forgårs læste jeg begge slutninger op:

Hudløst fuldskæg

Min ven Jens bliver mærkeligt nok 50 denne 8. august: Hans vældige fuldskæg er ikke helt så gammelt, men har, vil jeg påstå, altid være på spring. Gennem hele Jens’ mytologiske Risskov-opvækst hvilede skæggets fantomskygge over kinder, hage og hals. Fra jeg mødte ham første skoledag august 1984 på Aarhus Katedralskole, indtil skægget – hvornår`- vel engang i 90’erne første gang begyndte at mørkne frem og oppe i 00’erne avancerede til at blomstre vildt og monstrøst.
. Jens’ skæg er et Blendstrup-værk i egen ret, et stadigt rekordforsøg – ingen anden dansk forfatter er nået tilnærmelsesvidt så langt, ikke engang Frank Jæger i hans sene kriseår, ikke engang Sten Kaalø som frimenighedspræst– et brand og en brand, udtalt på henholdsvis dansk og engelsk, et mobilt skjulested og en stor fed metafor på liv og værk.
. Jens’ tekster er som hans skæg. De er en fuldkommen original uredelighed voksende direkte fra og i samme bevægelse skjulende en håbløst renfærdig nøgenhed. Og pointen er jo så, at nøgenheden optimeres af skægheden. I form af et kæmpeskægs totalt sammenfiltrede rotorblade får nøgenheden mirakuløst vinger og bliver ikke bare skønnere og sjovere, men også sandere.
. Jens’ skæg er desuden en fælde. Læsere og tilskuere lokkes til af den tilsyneladende godmodige julemandsstil og låses umærkeligt inde i det ubændigt fabulerende krat; 100 år er ikke nok til at komme fri af en Blendstrup-tekst, der er vokset helt ind under huden.
  Mit yndlingseksempel er og bliver fortællingen ”Fodboldfesten”, fast indslag i vores fællesshow Litterær Hypnose og derfor klart den tekst, jeg har hørt læst op flest gange i mit liv.
   Fortællingen tager udgangspunkt i en autentisk fodboldkamp mellem Irland og DK, hvor lyset gik nede på banen. Jens lader tiden gå i stå i alle de små stuer, og derfra vokser fortællingen frit og rasende – refræn: ”Der hentes flere øl” – indtil lyset vender tilbage til Dublin Stadion, og fortællingen går ultimativt amok. Og publikum til deres fnisende gru opdager, at de lige har slugt et stort, frygteligt skæg. Det er præcis, tænker jeg, som at overvære en fast motion-optagelse af Jens’ skæg i årelang vækst. Skæg er endda et meta-motiv nede i teksten, hør bare:  
  ”Der hentes flere øl. Mændenes skæg vokser vildt gennem husenes sprækker og kroge. Små fugle har bygget rede, Indimellem må fuglene flygte, når mændene løber frem og tilbage og tager skægget med sig.”
  Jens har kun skrevet én komplet skægløs bog, og det er selvfølgelig Gud taler ud, den nyklassiske og gudhjælpemig filmatiserede roman om hans utrolige far, Uffe Blendstrup, Uff mellem sønner, hvor reglen var nødt til at være, at der ikke måtte findes på, ikke vokses skæg. Der er det, der gør den bog så særligt intens, med et barberblad pløjer den sig gennem alt det skæg, der ikke er der. Og ligesom Jens godt og grundigt har forløst sin fars digterdrømme, er han også gået til de fulde yderligheder med Uffs ustadige, beskedne skægtilnærmelser.
  Efterfølgeren til Gud, soldaterromanen Bombaygryde, er allerede voldsomt skægoverløbet. Jens meldte sig ikke til kamptropperne på Bornholm, fordi han tabte i Matador til sin far. I know! Jeg var til stede! Men nu om stunder tror Jens selv på, at det var sådan det gik for sig. På den måde vokser skægget ind over grænsen mellem fiktion og virkelighed., fra begge sider vel at mærke.
.  Jens er nemlig selv som sit skæg, han smykker alting mere skægt og skægget. Mellem 20 til 80 % af ethvert interview er det rene opspind og/eller groft fortegnet og overdrevet. Jeg holder hver gang regnskab, til Jens’ store irritation, bare for selv at have et vist realitetsstyr. Dette citat fra et Politiken-interviewe vurderer jeg til en høj grad af sanddruhed:
. ” Når jeg har skæg, er det, som om jeg har min egen lille Thylejr indeni. Jeg føler mig fri. Jeg prøver heller ikke at spille venlig eller høflig. Det er rart at se lidt skræmmende ud. Måske fordi jeg altid har syntes, at det var svært at være ung. Når jeg har skæg, er jeg mig selv. Og som regel også mere vanvittig. Og jo større det bliver, jo vildere bliver jeg.”
. Jeg misunder Jens’ skæg, både reelt og metaforisk, det er forfærdeligt sølle, hvad jeg selv formår, både reelt og metaforisk. Men sikke en glæde og et privilegium at forblive venner med et ægte skægmonster og kunne tale skægløst med ham, når det brænder på. Det dramadokumentariske dukketeater, der altid afslutter vores litterære hypnose, afsluttes altid med udskrålingen af et bestemt Tom Waits-refræn, som måske faktisk er nøglen til skæggets hemmelighed. Skægget er ansigtet for fuldt blæs drømt fantastiskere, og du er uskyldig, når du drømmer:
  You're innocent when you dream/ When you dream/ You're innocent when you dream/
When you dream”

Billedresultat for jens blendstrup 

(Foto: Mariana Gil)

torsdag den 9. august 2018

Scoop: Redaktørtalen - til Ventegodt Godhavns lille øgle


- Forlagsredaktør og -direktør Jakob Malling Lamberts tale ved fødselsdagsreceptionen i går på forlaget:

Tale ved Jens Blendstrups 50 års fødselsdag.
Jeg mødte tilfældigt Jens Blendstrup for 12 år siden. Han var ved at køre mig ned på sin cykel da jeg fuldstændig sagesløs var på vej ud ad Ørstedsparken. På det tidspunkt havde Jens’ redaktør gennem godt 13 år besluttet sig for at forlade Samlerens Forlag.  Så jeg tænkte jeg ville gribe chancen og invitere på en kop kaffe med den skumle hensigt at byde mig til som den nye redaktør. Joh, sagde Jens over kaffen, vi kunne da forsøge. Og han havde -nu vi talte om det - faktisk en novellesamling på tegnebrættet. Et par dage senere modtog jeg en email med en håndfuld tekster:
”Hej Jakob,
jeg er fanget af en frygtelig smertefuld modus. Jeg bliver ved og ved med at skrive disse tekster. Det er en frygtelig, frygtelig lidelse. Nedgroede ord! Vankelmodige malteserdrops, men hvad kan jeg dog gøre?
Deres, Tuttemand Ibsen”
Hvis man kan se et menneske for sig som et levende spørgsmålstegn, så var det hvad jeg lignede nu. Men jeg kastede mig ud i det og læste teksterne og noterede mig omgående forfatterens særlige kommatering som et sted hvor jeg kunne sætte ind med synlig effekt. Her havde jeg en tydelig mission og berettigelse. Han skulle ikke skuffes. Men knap havde jeg læst teksterne færdig og formet en plan for en gennemgribende omkommatering før nye noveller landede i indbakken, som salver fra et stalinorgel.
”Hej du,
jeg synes vi mangler en hårdt tilskåret sag med rytme og bløde og blødende kanter. Hvis nu den i går ikke duede, så gør den her helt sikkert. Den er da rørende og poetisk, er den ikk?! Ja, jeg ved godt det er nærmest umenneskeligt med alle disse pytter jeg sender dig, men den her tager jo ikke mere end 5 minutter før du skal sove, og så slipper du og din kone MED GARANTI for at skulle se udsendelser om Ausschwitz og Entlösung og 11. september – for denne gang.
Venligst , Cykelhandler Mørke”
Jeg padlede for fuld kraft og det bedste jeg havde lært op mod den rivende strøm af emails og tekster. En brevveksling der mere og mere mindede om en tenniskamp med Jens i angreb ved nettet:
”Hej Hardy,
er du snart tilbage fra samba i Korinth?! Skal vi snart mødes? Er verden gul eller er den blå? Hvem var damen med de mystiske blomster? Har Jorden en farvekode? Er digtere kolosser på versefødder? Har biblen en studs?
Deres, Thumlinge-Lazarus (født Lundme).”
Parti, sæt og match: Jens Blendstrup. Og mens I for jer ser mig besejret, skakmat, foran computeren, bedes I bemærke tiltalen af redaktøren som tog form under vores mailudveksling. Spørg mig ikke hvordan det gik for sig, men på et tidspunkt er mit fornavn i Blendstrups semantiske smeltedigel blevet forvandlet til Hardy. Siden har jeg stort set ikke heddet andet. Med en enkelt undtagelse, dog, i en mail da vi nærmede os afslutningen på vores udmattende første samarbejde:
”Kære Isenkræmmer Habasut Henriksen, åååååååååååååååååååååååårr. Hold kæft hvor jeg er træt! Søvnens æter der ikke siver. Men ­ som sjovt nok ­altid ­får det syge til at pible ud, ­ pipette pipette, ­ åårh næ nej, må jeg så be om Ninette? Og så skal jeg gudhjælpe mig til Asnæs i aften. Og læse op for russere. Jeg vil smile, vil jeg, ­ massemorderens smil.
Deres, Pegasus Knivsæg
Men mens jeg altid er den samme Hardy, er Jens – bemærker man - altid en anden. Jeg har sat mig for en gang ad åre at udgive en bog med portrætter over alle de personager som har sendt mails til mig fra Jens’ emailkonto. Her er blot et lille kig ind i min kostbare samling af Blendstrup-aliasser, alle de mennesker som gennem det seneste årti har skrevet til mig.
1.    Rodolphus Tempelløve
2.    Umtata Eriksen
3.    Krøsus Thomsen
4.    Osama bin Erik
5.    Swinitze Charles
6.    Ventegodt Godhavs Lille Øgle
7.    Opklaringseskadronens Konge a.k.a. Wingbritt Kaale
8.    Leifs Ven Prikke-Palle
9.    Vinkelmand Carstensen
10.Hultafors Redebom
11.Sixten Mannikin Pist
12.Tyttebær Fåreklæde
13.Tempelform Ole
14.Ingmar Glans
Man siger at kært barn har mange navne. Og hvis det er rigtigt, så må Jens Blendstrup have gjort sig til det kæreste af dem alle.
Og det var det første jeg lærte af vores første samarbejde: At Jens er det kæreste barn med de fleste navne. 
Det andet jeg lærte var at Blendstrup er en ordblender. Eller en drøm. Drømmen er spontant skabende, den bliver bare ved og ved med at skabe sine forunderlige billeder indtil man vågner. Ligesom en drøm er Jens et spontant skabende evighedshjul, som uophørligt skaber fiktioner, ned i det mindste ordspil, den mindste email og sms. Og jeg tilføjer: utroligt præcise fiktioner. Det ligner ikke noget. Men selvom det ikke ligner noget, er det alligevel så præcist. Nogle gange forestiller jeg mig Jens’ hjerne som et raflebæger fuldt af ord, der hele tiden rafler. Rafle-rafle-rafle. Og ud på raflemåtten kommer en yatzy: de mest originale og forunderlige ord og sætninger.
Kære fødselar! Du er den sjoveste og mest ord-originale forfatter jeg kender. En ordginal. Det er en sjælden ære og fornøjelse at være din redaktør og forlægger. Og det er en ære og fornøjelse at fejre din 50 års fødselsdag. Hvor du i parentes bemærket ved denne festlige lejlighed går i dit 25. år som udgivet forfatter. Det skal vi også huske at råbe et hurra for.
Jeg håber at jeg undervejs har kunnet bidrage med lidt. Om ikke andet med et komma hist og her. I en nytårs hilsen skrev Jens i al fald til mig:
Kære Hardy,
vær vel komma herrens år! PS JEG HAR DINE BUKSER!!  ... jeg har også dine kondisokker ...
Deres Tumling Kalibali-Kaj.
Det vil føre for vidt at komme ind på hvordan Jens kom i besiddelse af mine bukser og mine kondisokker. Men man bemærker en vis, næsten religiøs åbning for kommaets gåde -som jeg gerne vil have æren for.
Til lykke Jens, det kæreste fødselsdagsbarn med de fleste navne.

Billedresultat for blendstrup
-->

Overskriftalternativ

I stedet for

Litteraturens gøgler 

som overskriften fantasiløst lød på Politiken fødselsdagsportræt af Jens B

kunne der have stået 

Litteraturens øgler opgejlet
helt uden hoveddørsnøgler 

onsdag den 8. august 2018

Definition af surrealisme 8/8 18

I dag fylder mine 2 bedste venner, forfatter og entertainer Jens Blendstrup og trommeslager og forlagsdirektør Johnnie McCoy begge 50 -

og på tirsdag gør jeg det samme -

det er i sandhed overvirkelighedsafbildende

tirsdag den 7. august 2018

BET-KOMPOSITION

Se. hvor smukt Bet-inventaret står opstillet hjemme hos Bet-vinder 2018 Gitte Broeng, helt Sergeant Pepper-agtigt:




ANDY 90 - POP ER EN TANGO!


søndag den 5. august 2018

Sonnergaards Madsenattak

Jeg anmeldte i fredagens WA Bøger Marianne Stidsens store interviewbog Levende litterater og fandt den lige lovlig ukritisk, især hvad angår 70'ernes ideologikritiske regimente og særligt ansigt ti ansigt med professor emeritus i litteraturvidenskab Peter Madsen, som jeg nævnte, at salig Jan Sonnergaard (som Stidsen i alle mulige andre sammenhænge priser) havde været i haserne på, da han, Sonnergaard, efter sin sensationelle debut med Radiator, 1997, og mange, mange forbitrede studieår på lit.vid. omsider fik taletid. Dette er begyndelsen på artiklen "De fede, de dumme og de bjergsomme" i Information 15. juli, 1997, nogle måneder efter debuten:

"I 1979 blev Peter Madsen professor på Institut for Litteraturvidenskab. Den yngste professor nogensinde og et ebvis på, at nu havde studenteroprørerne lang om længe fået magt. Der var blevet ansat en af deres egne. I en livstidsstilling, uden mulighed for opsigelse. Stor fest.
  Hvad der så var bagsiden af medaljen var, at hele proceduren omkring ansættelsen var gået om, ikke en, men hele tre gange, idet pågældende Madsen aldrig havde skrevet doktordisputats, og heller ikke ph.d. Men . Men vennerne troede på ham, og trumfede beslutningen igennem. Og mulighederne var jo åbne og der var god grund til at håbe.
  Lad os spole tiden små femten år frem. Madsen har stadig ikke fået skrevet disputatsen, eller ph.d'en, eller nogen bog, der med den mindste grund kan betegnes som "væsentlig". Men han har fået magt. Masser af magt. Så da et lektorat bliver ledigt på hans Institut, sørger han for at ansætte en af sine personlige venner, en mand uden ph.d ved navn Ferderik Tygstrup. Der er mange andre ansøgere i feltet - deriblandt et par, der faktisk har opfyldt deres formelle forpligtelser. Og er blevet ph.d. En af dem har også doktordisputats. Da Lektoratet bliver besat med Madsens ven, er der en overgang noget, der ligner debat.
  Peter Bornedal, som er en af ansøgerne, skriver harmdirrende i Politiken om ansættelsen af den nye mand uden grad. Og i et par uger debatterer visse aviser den usædvanlige ansættelsesprocedure. Indtil der bliver lagt låg på. Et nyt ansættelsesudvalg bliver nedsat, sagen bliver syltet, og et års tid efter kan man i en kort notits læse, at det nye bedømmelsesudvalg naturligvis giver Madsen ret."

Og dette er sidste sætning:

"Hvis man skal tale om en vrede, der forsvandt, og et oprør, der virkelig svigtede sig selv og en revolution, der i den grad gik i vasken. Så er det studenteroprøret."

Netto- og Faktapoesi

- fra Caspar Erics nye digtsamling Alt hvad du ejer, der udkommer næste næste uge -

- homage til (cand. mag i litteraturvidenskab og filosofi - CE er magister i lit.vid.) Jan Sonnergaard (og hans Radiator-novelle "NETTO og Fakta" (husk altid kursiven)), hvis Mindelegat Caspar nyligt blev tildelt, også hos Sonnergaard er der tale om primære ensomhedslocations -

3 digte (bogen er uden genrebetegnelse, men de tre forrige CE-bøger har være betegnet "poesi") i sekvens, side 247-249 (det er en TYK poesibog, ikke Høeck-tyk, ca. Andkjær O-tyk):

Det betyder noget at bo et nyt sted
i forhold til hvordan du handler
i forhold til hvem du støder på i Nettoen

i Luisas Fakta er der en medarbejder
der altid siger én omgang hønseabort
når nogen køber en bakke æg

*

Din Netto er allerede ved at lukke
da det går op for dig at du har glemt dit dankort
men så får du lov at mobilpay'e kassemedarbejderen Julie
og nu ved du så at det er det hun hedder

*

Engang klagede en far til butikskæden Target
fordi man havde sendt tilbud og annoncer til hans datter
fyldt med produkter til gravide og nyfødte
selvom hun kun gik i high-school

et par dage efter at han havde klaget
fandt datteren ud at at hun var gået over tiden

supermarkedets algoritme regnede ud af hun var gravid
før hun selv vidste det

firmaerne ved mere om dig end din familie

du føler altid at de andre i supermarkedet
kan se at du bor alene

Billedresultat for caspar eric alt hvad du ejer

lørdag den 4. august 2018

Roulettenøgle 6

(ejet af Ole Rasmussen)

A. Chr. Westergaard: Klit-Per over Nordsøen, Westergaards Forlag 1951

Torben Weinreich i De store danske:

"Da den danske stat i 1947 for første gang udbetalte den såkaldte biblioteksafgift for den brug, bibliotekerne gør af forfatternes værker, var det Alfred Christian Westergaard (1888-1951), som fik udbetalt de fleste penge, dvs. at han var den forfatter, som havde flest bøger stående på bibliotekerne. 20 år senere – og dermed 16 år efter sin død – kom han ind på tredjepladsen.
A. Chr. Westergaard, som han normalt omtales som, var en produktiv forfatter med op mod 60 børnebøger, de fleste drengeromaner, og han var populær ikke kun hos bibliotekarerne, men også hos både anmeldere og læsere. På Danmarks Biblioteksforenings børnebogsudvalgs lister over anbefalelsesværdige bøger, Fortegnelse over Børne- og Ungdomsbøger, var han opført med flest titler i alle årene, dvs. 1932, 1938, 1941 og 1944. Og anmeldelserne af hans bøger indledtes typisk med formuleringer som
"Forfatteren […] hører til de allerbedste Navne inden for dansk Ungdomslitteratur. Han tager ethvert ønskeligt Hensyn til Læseren i sine Skildringer; han er frisk og fornøjelig, levende og sandfærdig i sin Fremstilling. Forældre kan trygt give deres Børn hans Bøger – og de kan selv læse dem med Glæde og Udbytte."

A. Chr. Westergaard var uddannet lærer og endte sin karriere som skoledirektør i Fredericia. I 1919 debuterede han med den lille vesterhavsfortælling Erik og Misse, som årene efter fik følgeskab af Mads Tumling (1920) og Strandens Børn (1921). Halvdelen af de bøger, han skrev, foregik blandt fiskere på den jyske vestkyst, især området fra den sydlige del af Nissum Fjord til Thyborøn, ikke noget velkendt miljø for den store del af læserne, men tilpas eksotisk til, at det kunne fange deres interesse. Her møder vi drenge, som bliver til mænd i kampen mod naturen, fattigdom og fristelser.
Mest udbredt blev serien om Klit-Per, begyndende med Klit-Per fra 1923 og efterfulgt af Klit-Pers Kamp (1927) og Klit-Pers Sejr (1928). Flere år senere fulgte Klit-Pers søn (1950) og Klit-Per over Nordsøen (1951), som foregår under Besættelsen, men som ikke har de første binds litterære styrke.
De første Klit-Per-bøger udmærker sig ved deres psykologiske portrætter af børn og unge og skildringer af det ofte tavst lukkede miljø bestående af fiskerne, som – når fiskeriet svigter, og det gør det tit – lever i den dybeste fattigdom eller tvinges til at arbejde som „Børster” på dæmningsarbejder.
Det gælder også Klit-Per selv. Først dør hans mor, og nogle år efter hans far, som på dødslejet siger: „Nu må du tage dig sammen, for du skal være Mand her og sørge for dine Søskende”. Og det gør Per så, om end modvilligt, for han må overtage farens plads i bådelavet og dermed tage med ud og fiske, og det kan betyde et farvel til livet som en af „Klittens Drenge”:
"Klittens Drenge er stærke i Arme, i Sind, i Venskab og i Vrede; det er en Arv efter Forældrene, som Ansigt til Ansigt med det mægtigste i Naturen – en ubrudt Storm og et fraadende Hav – har lært at kæmpe og ikke at vige."

torsdag den 2. august 2018

ØND & AND

Af alle onder
ynder jeg bedst
ænder,

der ånder,
det er et under,
siger en gl. inder

Reolroulette 6

"Jeg har fået min ordre," sagde Winkler.
  "Ja, I tyskere bliver aldrig klogere," svarede kaptajnen. "Det, at I har fået en ordre, betyder det samme for jer som ilatus' vasken hænder. Så mener I, at alt er klaret. Jeres Hitler bliver vist også nødt til at tage et fodbad for at få renset samvittigheden."
  "Var Deres mund, kaptajn!" udbrød Winkler.
  "Ja, sandheden er altid ilde hørt, derfor går Göbbels altid i en stor bue uden om den," svarede kaptajnen.