Ikke fordi listen over "
Vigtig poesi 2015" på Hvedekorn.dk nødvendigvis er færdig; der er stadig digtudgivelser, jeg, listeoplisteren, ikke har fået læst og VIL have læst (og måske endda nogen ikke kender til!!??)
(og dette er, bare som eksempel på årets vidtstrakte RIGDOM) bøgerne under N:
Knud Steffen Nielsen:
Derfor står jeg frem nu, Werkstatt
Josefine Graakjær Nielsen:
Rosebud, Gladiator
Rasmus Halling Nielsen:
ALBERTLUND BIBLIOTEK . BILLEDER (DETI), Arena
Nervsystem. Ung dansk poesi, redigeret af Jonas Rasmussen, Ellerströms
Henrik Nordbrandt:
Jetlag, Brøndum
Lars Bo Nørgaard: Vores 74 m2, Joirnde & Joringel (kortprosa))
- men fordi den første bog er på listen næste års liste netop er noteret:
Rasmus Nikolajsen: Tilbage til unaturen, Samleren
- den udkommer i næste uge igen og følger med sit 8-tals-system (denne gang: 8 stavelser/ 8 linjer/ 4 strofer og en enkelt gang 8 strofer og en enkelt gang 16 (sammenhængende) enkeltdigte på 4 linjer) op på
Alting ender med et bryllup, 2009, og
Socialdemokratisk digt, 2010, og har det nekel koncept, at digtene RENT FAKTISK er skrevet i naturen, og hvor er det forløst og skarpt) og sgu også rørende, som tiden kræver det!), og sgu sørme om der ikke goså er et digt om ROSER:
ENGHAVEN, 18. AUGUST 2013
Hvorfor ikke skrive et digt
om roser? Og så her i en
park hvor nogle hjemløse har
en slags hjem (hvor mon de bor, når
sneen falder?), og bedene
ser lidt afbrændte ud. Hist og
pist har dog en rose, efter
en lang sommers tøven, bestemt
sig for at blomstre, mens andre
omvendt visner yndefuldt; her
har forrådnelsen skrevet sig,
som dun på en overlæbe,
ind med sirlig gyldenbrun streg
i randen af et sartrosa
blad, mens den har bredt sig, som
vandpytter på en græseng, ud
over et bleggult blad. men ak,
hvad er smukkest? Den perfekte
hvide rose her, med smørgult
kar, som der netop ikke er
andet at skrive om, omend
en bladlus støver rundt i den,
som en systemkritiks digter
i velfærdssamfundet. Eller
rosenknoppen her, skudt fri, men
stadig kronet af dybgrønne
lapper: en kommende klode,
et ukneppet røvhul og et
øje der åbnes inde fra
en drøm. Og ak, hvem der kunne
skrive et digt om roser der
bare handlede om roser.
(Ramus Hallings
Også udkommer før
Tilbage til unaturen, men den samler jeg først op senere i dag - med flyvefærdige forventninger!)
- omslagsmaleri: Vilhelm Bjerke-Petersen (og ikke, som jeg tidligere gættede på, hvilket også ville have været plattere: Magritte)
