tirsdag den 15. januar 2019

Splatterversion

At bælge
elge
til fælge

Rispopgave

- at skrive en
ELGELEGI

mandag den 14. januar 2019

Fra "The Moose"

af Elizabeth Bishop - det primære engelsksprogede elgdigt:

—Suddenly the bus driver   
stops with a jolt,
turns off his lights.

A moose has come out of
the impenetrable wood
and stands there, looms, rather,   
in the middle of the road.
It approaches; it sniffs at
the bus’s hot hood.

Towering, antlerless,   
high as a church,
homely as a house
(or, safe as houses).
A man’s voice assures us   
“Perfectly harmless....”

Some of the passengers   
exclaim in whispers,   
childishly, softly,
“Sure are big creatures.”   
“It’s awful plain.”   
“Look! It’s a she!”

Taking her time,
she looks the bus over,   
grand, otherworldly.   
Why, why do we feel   
(we all feel) this sweet   
sensation of joy?

“Curious creatures,”
says our quiet driver,   
rolling his r’s.
“Look at that, would you.”   
Then he shifts gears.
For a moment longer,

by craning backward,   
the moose can be seen
on the moonlit macadam;   
then there’s a dim
smell of moose, an acrid   
smell of gasoline.

Elgdigt-top 1

- fra min anmeldelse af Eske K. Mathiensens Samlet poesi 2004-2008:

"Hvor mange danske digte om elge findes der? Hvor mange gode, danske digte om elge findes der? Jeg ved det ikke, men jeg er sikker på, at Eske K. Mathiesen ved det, og måske har han oven i købet til en udstilling på et langelandsk galleri af en ukendt, fynsk akvarelmaler samlet dem i et lille og udsøgt katalog. Sandsynligvis fandtes der slet ingen gode, danske digte om elge før Mathiesens eget suveræne nummer i den nye digtsamling, Tranedun, der som den flyvende (titel)rosin i pølseenden følger med Bebops opsamling af »poesi 2004-2008«; sådan lyder, i al forfinet selvfølgelighed, digtet:
»Den er så stor og så tung, elgen/ men den løber så let hen over/ den lysende sne i den grå aftenskumring,/ forcerer et hegn i et svævende spring./ Jeg kender ikke noget, der kan sammenlignes/ med en løbende elg. Enten er det/ for tungt eller for let./ Og elgen er begge dele.«
Måske har Mathiesen skrevet digtet som en udfordring, en dare, til sig selv, for helst er det mere beskedne og diminutive væsener (og dele (og effekter!) af samme!), han portrætterer i sine digte (plus ingen ende på flora); i Tranedun blandt andet muldvarpevinger (!), tranedun, en død mus, »fuldstændig vindtør«, skyggen af en rovfugl, en mursejler, »smalle lysegrå fisk med røde cirkelrunde øjne,« traner, ugler, en finsk flagspætte, en sorlsorthun, en regnorm, en agerhumle(bi?), grønne geder, citronsommerfugle (x 2), et fårekranium og en tudse, foruden - til at holde elgen med selskab - endnu en undtagelse, »gårdens gamle trækhest/ en bred belgier med hvid flagrende manke,« der parallelt med elgen forener massivitet og omhu: da digteren sidst så hesten:
»Forsvandt den ind i birkelunden, der så småt var/ ved at få et rødligt forårsskær i kronerne,/ og den satte sine store hove så forsigtigt/ som vi andre plukker anemoner.«

lørdag den 12. januar 2019

Let it loose, little moose

Samuel
rimer 
næsten 
på elg,
fordi han
næsten er
en, en
lille en,
hvad hedder
en elgunge,
en elging?                                                                                                              

mandag den 7. januar 2019

Prosaoverdosis

Når jeg på 1 gang læser
Bipersonerne, Fugls føde
Kongens Fald
HHV Frkshwn
Indigo

fredag den 4. januar 2019

Ugles ødeland - titelliste

Peter Seebergs liste over mulige titler til Fugls føde (fra efterskriften il den nye tekstkritikr udgave):

8/3 - 56

UGLEN

DÆMONEN

FUGLS FØDE

STEDER

DANAIDEN

IMPOTENT (DEN)

SAKSEN

STEDER

Plus!