10 digte/tekster fra 10 yndlingsbøger

sommerfugl elegantissimo klaphat

grusets regressioner under solen og drømmen
om den uendelige havbund, isens bevægelser
og et andet sted

husene kaster deres skygger fra sig cut
the noise

- fra Tuschrejse (sammen med Teddy Sørensen og Peter Laugesen) 1994

Depression

For et års tid siden
da jeg var ked af det
traf jeg Morten Nielsen på "Parnas".
Han tyggede på cerutten
og sagde:
Don't let the bastrads grind you down!
(Jeg havde læst replikken hos Sillitoe
der skrev den tyve år efter at
Morten Nielsen var død.)
Morten rystede det røde hår på plads
lagde cerutstumpen og gik ud
i regnen
Don't let the bastards grind you down

- fra Mytologi, 1970

TO GRAVSTEN

Atter udkæmpede jeg slaget på liv og død med min mor i drømmen. "To gravsten er det eneste du ønsker at kaste på mig," siger hun. Jeg burde have svaret: "hvorfor ikke ti eller hundrede?" Var det muligt at analysere in acta ville hendes udsagn have fortalt mig, at der var tale om en drøm. To gravsten? Nøjedes med at give hen ret, men måtte retfærdiggøre mig: "Ville du ikke selv gerne dø?" Alt dette underforstået, da hun er gammel og gerne vil dø eller siger, at hun gerne vil dø. Men der er ingen lettelse i noget af det, knap nok hævn, ingen løsning. Det var som virkeligheden, altså et mareridt. Scenen skiftede. Vedblev at være en scene. jeg drømte, at jeg sov og vågnede ved, at det var forkert, at jeg sov. Altsammen i drømmen. Jeg vågnede ved, at nogen snorkede højt ved siden af mig. Det var min kone. Vi var i et teater, meget tæt på scenen i læ af sufflørkassen. Et af mine stykker blev spillet, nej ikke "et af mine stykker", men et stykke, jeg havde skrevet. Der var to medvirkende, en mand og en kvinde. Jeg var generet, fordi min kone sov så åbenlyst bag mig og snorkede. Vendte mig om for at vække hende, ivrig, skamfuld, sagde, at hun burde vågne, selvom hun ikke kunne lide stykket og hadede teatret. ikek fordi det var et stykke af mig, men det var uhøfligt og pinligt, at hun sov. Skuespilleren så op og sagde: "Det gør ikke noget." Min kone havde åbnet øjnene og så, hvad der foregik, så lukkede hun dem igen og sov videre. det var meget varmt og jeg vågnede - rigtigt - og så, at min kone lå ved siden af mig og sov. Drømmens projektion stod imellem os, jeg stirrede ud i mørket og ærgrede mig over, at jeg ikke vidste, hvad det var for et stykke, de to skuespillere var i gang med på scenen. Der var ingen handling, ingen replikker, alligevel havde jeg fornemmelsen af, at stykket fandtes og at jeg burde vide mere om det, fordi jeg selv havde skrevet det. Følelsen af skyld var umiskendelig, men det morede mig, det med de to gravsten. To gravsten! Det morede mig.

- fra Udenfor har vinden lagt sig, 1984

hver dag en gang om formiddagen finder på
uforklarlig vis alting sin ligevægt som sagtens
kan bestemmes kemisk hormonalt eller psykosomatisk
men har sit egentlige udgangspunkt i den
særlige selvforglemmelse som pendler mellem
det epileptiske og den dybeste koncentration
en form for ekstrakropslig tilstand hvor
tyngden og trægheden afløses af en svæven
som fører direkte til kernen og udløser
ikke blot en neutron men hele sværme der
blander sig med firmamentets og et kort sekund
lyser så kraftigt at alle stjernerne inklusive
mælkevjen ses fuldkommen tydeligt selvom
klokken kun er ti toogtredive midt på
blanke formiddagen og man lige så godt kunne
være gået ud i haven eller på lokum eller
i seng eller have siddet med en hånd under kind
og stirret gennem vinduet i håb om at komme
i kontakt med alle miraklerne indtil man
pludselig ser dem lige foran næsen og forstår
at de er der og tilhører en hvis man selv
vil som nu den bestemte busk eller det træ
hvis marv er så blød at den let kan tages
ud og grenene bruges til fløjter undtagen
måske lige ved midsommertide hvor de blomstrer
så msukt og enhver kan se det uden at hensætte
sig i nogen som helst form for trance eller
ekstrakropslig tilstand

- fra Kandestedsuiten, 1994 (det år, poeten/poesienSKRIFTEN Rifbjerg gik op for mig for alvor (og ikke bare som sjov)

UGEN DER GIK / UGEN DER KOMMER

Først på ugen kom
vinden overvejende
fra retninger
mellem vest og nord.

Sidst på ugen
kom vinden
mest fra øst
og sydøst.

Mod ugens slutning
ventes da
vinde
omkring vest.

- fra Den søndag, 1975 ("Alle ord, sætninger, meninger er - med visse - omrokeringer hentet i POLITIKEN søndag d. 3 Marts 1974." - you're not so new, mr. Godsmith), ikke på værklisten (der ellers ikke er kræsen)

glente

kommer vestfra iført fiskenet
strømper sydveste antennebesatte
nylongut og ketchere
med japanske teleskoper for
at trække skåne tilbage
ind i stort hjertenærbillede
zoom
kravle kullenværts eller hallandsforsikrede
ned gennem sivmåtter
grønne bardebeplantninger
forbi herregårdsnicher hvorfra
filminstruktører altid træder frem
med krav om total
halvtotal nær og supernær
herregårdsspøgelse forgabet i
hvideklædte herregårdsprimadonnaer
ustivede pubertetsmustacher

lagt bag
lysningen tre stjerner
piberøgen tryg som et sportsmagasin
da ocularet fyldes af den spidste sejler
nakkehvæseren mellemglubsk
overgiver os helt
hejser rødhvide flag
da den flygtede bejler dykker
letter svæver

snaphanetyv med din mus
i et kirurgisk snuptag
fra vore nationale brystkasser

- fra Voliere, 1962

det er så udmærket at slå dynen til side og svinge benene ud og sætte fødderne mod gulvet det føles helt rigtigt at gøre netop det nu hvor de forskellige negotiationer i forbindelse med natten forløb dens afslutning dagens ankomst etc. er bragt på plads og i orden hvad man må regne med de er selvom der altid vil være tale om et vist efterslæb noget række uvægerligt ind i dagsforløbet eller hænger bagud som damperne som røgen efter de dampere man beundrede så heftigt som barn og ungt menneske det var et ganske specielt syn også fordi skibenes skrog var anderledes damperne lignede ikke skotøjsæsker eller overdimensionerede kaskelothvaler som vore dagens fartøjer de var elegantere og mere tilbagelænede havde ligesom flugtform og forenede sig med bølgerne og oceanet det hele taget på en harmonisk måde ja man kunne fristes til at sige naturlig måde i hvert fald var der denne røg eller røgfane tak for ordet gud som pulsede fra skorstenen og lagde sig som et næsten håndgribeligt slør bagud mens damperen sejlede forbi selvfølgelig på nogen afstand fordi faren for grundstødning ville være stor hvis skibet kom alt for nær på land men altså på afstand glidende uhørligt måske svagt dunkende i en tilforladelig og betryggende rytme men mest helt stille helt utrolig stille mens røgen bølgede og bølgede og hang bagud indtil den gik i opløsning og der gik en halv time så rullede det udmattede kølvand op over stranden i en pludselig skælven man indimellem kunne glemme men alligevel vidste kom hvis man havde tålmodighed nok alligevel er den irritation der en distraktion der nok kender sit navn men er skubbet helt ned i forenden af bevidstheden hvor der ligger så meget andet og roder i forvejen.

- fra Sæsonen slutter, 2003

Café "Byens trøst" lukker

det sidste cerutskod druknet
i ølrendens vemod

prostatachacha

- fra 150 korte og MEGET korte tekster, 1991

FOSTER

Festligste maade at opleve Himmelbjerget!
Som en natugle
sidder jeg med varme øjne i mørket.
Jeg fosterfisk
en lille gummimand
med gæller
under mors hjerte.
Vi er paa vandretur i Jylland.
Aag, Horsens anet gennem en navle!

Rystende af latter sætter jeg fødderne
haardt mod maveskindet.
De er komiske damerne paa vejen
klokkehatte
klokkefaar
1931.
Depressionen kryber ikke ind i min lune skov
hvor jeg er hundestejle
mellem tarmenes guirlander.

Tanken om alle sengedyner
jeg skal nyde fremover
spirer i mavens vugge
livets første sofacykel.

Fra grønært til rosenkaal
fra haletudse til pattegris
er min første rejse
med blindtarmen som nødbremse
parat ved højre øre.

Vi er helt moderne
to-i-een-systemet,
let og praktisk
damme med indbygget barn.

To individer allerede
jeg tænker uafhængigt
er borger i din maves trygge land
med min egen private have
liggestol
hvorfra jeg ser din aorta rejse sig
mit livs fagreste filodendron.

- fra Under vejr med mig selv, 1956

Aften

Jum jum jumdu mytopok girle lampar umfe gnurk skufi tan bamwas brile dimsi mam pavar luggeguk pulesnyrf mamre barf gåfi møle blindtraf hajbasblifburle ingo tome buf grolledurf bamregarf dokker dali dule dned aghs synkbkly bluddddd
  Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz..........

- fra Intet sikkert abnormt, 2013