tirsdag den 31. januar 2017

Bedste titelmutation (in progress)

Birgit Munchs comebackbog på Escho, der i august skulle hedde Dine øjenæbler er ufoer, og lige nu, men det kan jo sagtens nå at ændre sig inden udgivelsesdagen 5/3, har titlen BRUNGST:

Jeg ved godt jeg måske til tider har virket lidt drænet i forhold til hele det her forlagsprojekt, men derfor giver jeg ikke op. Der er i hvert fald en masse spændende på vej i 2017 fra Eschos hånd og så må vi se hvad der sker. Og hvilken bedre start end at udgive en af sine yndlingsforfatters første bog i 9 år? Der er ikke mange i landet der skriver en hurtigere prosa end Birgit Munch.


 - i mellemtiden er der fuld elektrisk hammerhaj på Munch blog atter -- morgenens poster; måske er dette den eneste præcise måde at skrive om Trump!?:

tirsdag den 31. januar 2017

whomnisapiens UniversallyYatesgreat burst bird reverse twerk Againsta Done Donut Donor Droom Trumptrunkpumpcomputerusrupturhelicobacterholycowhelicopter


whomnisapiens 
universally
Yatesgreatburst
birdreversetwerk againstaDone
DonutDonorDroom Trumptrunk
pumpcomp 
uterusruptur 
helicobacterholy
 cowhelicopter
Kommunikationstotalnødsmølfning af min syntetisk hypotetyske tvangstangohjernelsessværm Gudcuntsdantemak selvdød flæskepostrøgsignalsk telepsykopatisk øjeæblegrødsk talestrømsk tankemudderpolpølsk cybercuthusstyrtgaskammerUdbrungst brungstædluns sidelæns æd båndløst brynlynlåslunten af ilds larver broschegalopkringlende jomfrutransprostata sprukket gravid.
 

Den perfekte karakteristiks slagskygge

Det irriterede mig umådeligt, som jeg skrev min anmeldelse, at Politikens Mikkel Frantzen den anden aften til prismøde/middag i Kritikerlavet havde formuleret den perfekte karakteristik af bogen, som jeg dengang, ved mødet/middagen ikke havde læst endnu og derfor kunne jeg dér nøjes med at finde karakteristikken fiks og elegant, men som jeg læste mig gennem bogen, erkendte jeg, at det var den perfekte, komplet rammende karakteristik, hvilket havde som resultat, at min egen anmeldelse blev ét langt frustreret, forbistret forsøg på at skrive UDENOM den eneste ene, rigtige karakteristik.

På fredag røber jeg bog og citerer karakteristik.

mandag den 30. januar 2017

Min skoletandlæge hed Morgenstjerne

(NB - blogposten nedenfor var virkelighed, ikke en drøm)

- stakkels dem, hvis bøger jeg skal anmelde i dag, for jeg var til tandlæge i dag, og han er en sød tandlæge, men jeg havde to huller, og nogen skal det jo gå ud over 


IFØLGE BOREORDENEN

søndag den 29. januar 2017

Spidsrodbehandling

I går
i Strandvejens
Superbrugs
løb jeg
spidsrod
mellem
min tandlæge
og
Ole Bornedal
- jeg var
mindst bange
for
min tandlæge

WA sker der?

Først og fremmest disse bøger fik ikke Weekendavisens Litteraturpris i forgårs:

Anders Abildgaard; IBIS
 
Kristina Nya Glaffey: Mor og Busser skal skilles

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Halfdan Pisket: Dansker

Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden

ØV!

lørdag den 28. januar 2017

Bedste Trumpvælgerportrætter

i dansk litteratur 2016:

Anders Abildgaard: IBIS (VI'ET (og vi andre er så du'et))

Jens Blendstrup: Bagerkoner og slagterenker (JØRGEN)

torsdag den 26. januar 2017

Mod præsidentpaladset!

- Trump i interview med ABC News i går:

DAVID MUIR: Are you at all ...
(OVERTALK)
DAVID MUIR: ... concerned -- are you at all concerned it's going to cause more anger among Muslims ...
PRESIDENT TRUMP: Anger?
DAVID MUIR: ... the world?
PRESIDENT TRUMP: There's plenty of anger right now. How can you have more?
DAVID MUIR: You don't think it'll ...
PRESIDENT TRUMP: Look, David ...
DAVID MUIR: ... exacerbate the problem?
PRESIDENT TRUMP: ... David, I mean, I know you're a sophisticated guy. The world is a mess. The world is as angry as it gets. What? You think this is gonna cause a little more anger? The world is an angry place. All of this has happened. We went into Iraq. We shouldn't have gone into Iraq. We shouldn't have gotten out the way we got out. The world is a total mess. Take a look at what's happening with Aleppo. Take a look what's happening in Mosul. Take a look what's going on in the Middle East. And people are fleeing and they're going into Europe and all over the place. The world is a mess, David.

- teksten til Klichés "Bag de røde bjerge", som P6 Beat spillede lige før:

"Huhh
Fremad fortsæt afsted
Efter lang tid
Ind i en verden
Af uendelig vildskab
Venter på nye instrukser
Ind i en verden
Af uendelig galskab
Venter på nye instrukser

Fremad fortsæt afsted
Efter lang tids venten

I tavshed
Mod præsidentpaladset
Fortsæt videre frem
I tavshed
Mod præsidentpaladset

Bag de røde bjerge

Fremad fortsæt afsted

Efter lang tids venten
Ind i en verden
Med flammende våben
Kæmper for nye ideer

Ind i en verden
Af uendelig galskab
Venter på nye instrukser

Ind i en verden
Af uendelig vildskab"
Kæmper for nye ideer

onsdag den 25. januar 2017

Laurbær atter litterære!

God nyhed:

Merete Pryds Helle får De Gyldne Laurbær!

for hun er en rigtig forfatter. Og af en helt sjælden forvandlingskarat!

T I L L Y K K E !

Den anden "regelrette" (bortset fra hun aldrig har været regelret - men iflg. Generationsmaskinen) 90'er-digter og den anden Helle, der får laurbærrene.

Jeg har anmeldt hende zigzagget, men så langt overvejende til det positive zag - den første bog, jeg anmeldte, var hendes bog nr. 3. nyklassikeren Vandpest fra 1993.

Her er hendes gamle Forfatterskolerektor Poul Borums anmeldelse af den bog i Ekstra Bladet; han ville være stolt i dag, er jeg sikker på:

"ET GRUSOMT EVENTYR

(4 stjerner ud af 6)

For tre år siden debuterede Merete Pryds Helle med en kompliceret og spændende novellesamling, og kort efter den kom den meget originale, eksperimentelle roman Bogen. Hendes nye roman Vandpest er lige så fascinerende, men adskilligt tydeligere, selvom den stadigvæk er mere imponerende som sprogkunst end som roman.
  Hun skriver så intenst, at man læser med den yderste opmærksomhed, med læsernerverne på stilke. Hun skriver lidenskabeligt, som om selve skriften kunne fastholde det begær, der et sted i bogenn bliver kaldt 'at blive verden, at blive elsket'.
  Historien er et slags grusomt eventyr med science-fiction-agtig undergangsstemning om nogle mennesker i et øde, afgrundsagtigt landskab. Men man læser først og fremmest bogen for dens mange overordentligt intense momenter.
  Jeg vil give et eksempel fra en samlejeskildring (uden på nogen måde at antyde at emnet dominerer bogen): Foran mig så jeg hans ansigt, sammentrukket, blodrødt, som i krampe. Jeg kunne mærke blodet skylle op i mit eget ansigt, skylle rundt i kroppen og åbne den for ham. Jeg havde ikke tidligere vidst, hvad lyst var,
  Det er i tre sætninger en ny måde at skildre noget meget velkendt - og skildre det på en meget kvindelig måde. Jeg ved ikke, om der er, der hedder 'kvindeskrift', som nogle feminister hævder, men hvis der er, så er Merete Pryds Helles originale og godt tænkte labyrint af en roman et eksempel på den."

- og sådan begynder hendes allerførste bog, novellesamlingen med den skønne titel Mod en anden ro, 1990:

"Når kvindens tre fingre med lange spidsede negle rammer skrivemaskinens taster, glider neglen fremad på hver enkelt tast og trykker den skråt ned, samtidig med at neglen bøjer lidt bag over.
  I det øjeblik fingrene rammer maskinens stål, forsvinder hun, ellers bevæger fingrene sig søgende rundt i rummet som leder de efter en vej ud"

Officielt nonsens


 
Accidental look at lizard-person language

mandag den 23. januar 2017

Den skurkagtigste dværg i verdenslitteraturen

er selvfølgelig Quilp i Charles Dickens' The Old Curiosity Shop, der elsker at gøre et forskrækkende nummer ud af sit skurkagtige åsyn:

"Well, mother,’ said Kit, hurrying back into the house, ‘I think my fortune’s about made now.’
‘I should think it was indeed, Kit,’ rejoined his mother. ‘Six pound a year! Only think!’
‘Ah!’ said Kit, trying to maintain the gravity which the consideration of such a sum demanded, but grinning with delight in spite of himself. ‘There’s a property!’
Kit drew a long breath when he had said this, and putting his hands deep into his pockets as if there were one year’s wages at least in each, looked at his mother, as though he saw through her, and down an immense perspective of sovereigns beyond.
‘Please God we’ll make such a lady of you for Sundays, mother! such a scholar of Jacob, such a child of the baby, such a room of the one up stairs! Six pound a year!’
‘Hem!’ croaked a strange voice. ‘What’s that about six pound a year? What about six pound a year?’ And as the voice made this inquiry, Daniel Quilp walked in with Richard Swiveller at his heels.
‘Who said he was to have six pound a year?’ said Quilp, looking sharply round. ‘Did the old man say it, or did little Nell say it? And what’s he to have it for, and where are they, eh!’
The good woman was so much alarmed by the sudden apparition of this unknown piece of ugliness, that she hastily caught the baby from its cradle and retreated into the furthest corner of the room; while little Jacob, sitting upon his stool with his hands on his knees, looked full at him in a species of fascination, roaring lustily all the time. Richard Swiveller took an easy observation of the family over Mr Quilp’s head, and Quilp himself, with his hands in his pockets, smiled in an exquisite enjoyment of the commotion he occasioned.
‘Don’t be frightened, mistress,’ said Quilp, after a pause. ‘Your son knows me; I don’t eat babies; I don’t like ‘em. It will be as well to stop that young screamer though, in case I should be tempted to do him a mischief. Holloa, sir! Will you be quiet?’
Little Jacob stemmed the course of two tears which he was squeezing out of his eyes, and instantly subsided into a silent horror.
‘Mind you don’t break out again, you villain,’ said Quilp, looking sternly at him, ‘or I’ll make faces at you and throw you into fits, I will. Now you sir, why haven’t you been to me as you promised?’"


Bedste 2017-referat

- både i sig selv (i referat-GENREN) og som forjættelse - også en rigtig fin titel-mutation (en vild proces/para-genre):

News Feed

Visse romaner har det med at skifte mellem forskellige arbejdstitler under tilblivelsen, det er sket med min nye roman, som først hed ”Hærfuglen skriger ikke”, derefter ”Bæstet fra skoven”, som blev udskiftet med det mere mumlende-anonyme ”Det havde været en tør sommer”. Men efter en snak med min redaktør på Gyldendal, den gode Niels Beider, vil vi vægte romanens komik lidt mere end dens tragik, hvilket giver sig til kende i den endelige titel. Bogen udkommer i år, men en udgivelsesdato er endnu ikke fastlagt.
Salgstekst vedr. Henning Mortensens roman ”Hr. & Fru Sørensen ser syner”
I en østjysk skov nær en lille købstad ligger et solidt kampestenshus. Her bor et midaldrende ægtepar, Anders og Marie Sørensen. Han er terapeut, hun krimiforfatter. De lever i en tryg verden og har det godt med hinanden.
Hvad de ikke ved er, at Anders helt tilbage i gymnasietiden har været genstand for en klassekammerat, Charlotte Münsters erotiske fantasier. Efter en skilsmisse opsøger hun ham, og under dække af at være terapeutisk klient indleder hun et grotesk erobringstogt rettet mod sin terapeut, hvilket bakkes op af hendes storebror, dværgen Hermod, en kriminel galning, der trods sin lidenhed har umådelige fysiske kræfter og tilligemed et hoved fyldt med storladne ideer.
De to commedia dell’arte-figurers bizarre snigløb sker samtidig med, at Marie efter et flåtbid indlægges med den farlige hjernebetændelse TBE. Dette medfører, at hun gennem en længere periode af sindssyge oplever, at hendes selvskabte, litterære personer får eget liv, hun kan ikke længere styre dem. En hovedperson, en ung kvinde, gør ganske enkelt oprør mod sin forfatter.
Gennem et elektrisk arrangement (hemmelige mikrofoner og højtalere) har Marie gennem årtier kunnet følge med i fra sit arbejdsværelse, hvad der foregik i terapirummet. Denne ulovlige ordning har været en pagt mellem Marie og Anders og er tilvejebragt, så forfatteren kan hente inspiration: at lytte til klienters mest intime betroelser, gråd og paniske udsagn.
Hermod afslører imidlertid ægteparrets kriminelle fidus, og de to søskende har nu en klemme på Anders, thi en afsløring vil betyde skandale og en ødelæggelse af ægteparrets indtægtskilder. Anders tvinges til at makke ret, og gennem yderligere pression (morfinforgiftning) ender han med at acceptere rituelle absurditeter, der for altid vil smadre hans forhold til den elskede hustru, Marie.
Det ender dog med, at Anders træder i karakter, og læseren skal opleve blodig morderiskhed, som ikke skal afsløres her. Mens den hospitaliserede Marie kæmper mod sine luftige gespenster, gør Anders op med sine absolut mere kødelige, men mindst lige så bizarre og uforståelige, og historien ender med, at ægteparret, hr. og fru Sørensen, prøver at generobre det tabte og fredelige land, hyggen.
Marie har fået stof til en ny krimi baseret på deres oplevelser, og den bæres frem af temaet: Hvad kan der ske af ulykker, hvis et menneske som Charlotte Münster kræver kærlighed og kaster skylden på verden, hvis hun ikke får den.
Det er motivet i Maries roman, og det er det samme sujet i undertegnedes, ”Hr. og Fru Sørensen ser syner”, den foreliggende. Et evigt tema, som her behandles i tragikomisk belysning.
Comments
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Den bog fortjener allerede en referatpris, Henning

lørdag den 21. januar 2017

Aktuelt om tidsrejser

Kronstork burde reklamere kraftigt for Sternbergs Tidsrejsedigte i både danske og amerikanske aviser lige nu - sjældent har emnet været så relevant! Her nogle tweets fra de seneste dage:

Inauguration Schedule of Events

De to maskiner, menneskeheden må opgive at fremstille er en ormehulsbaseret tidsmaskine og en driftsikker flaskeautomat. @Ihaveasmalldream
  1. I'm pretty sure that right now a time traveler's digging a crushed butterfly from the mud on his boot sole, horror dawning on his face.

  2. Really pissed at that time traveler who accidentally stepped on a butterfly.
  3. Big up to the time traveler who went back in time and fucked something up and caused don trump to be fucking president

Her kunne jeg godt have brugt en tidsmaskine (eller to)

SV: RETTELSE ALT FOR SENT Sv: A N M E L D E L S E Sv: TROR PÅ DET; MEN KAN SNUBLE
Bo Bjørnvig
to 19-01, 21:31Dig

Kære Lars
Som Elisabeth vist fortalte så var det for sent.
Kh Bo

Fra: Lars Bukdahl
Sendt: ‎19-‎01-‎2017 15:05
Til: Bo Bjørnvig; eer@weekendavisen.dk
Emne: RETTELSE ALT FOR SENT Sv: A N M E L D E L S E Sv: TROR PÅ DET; MEN KAN SNUBLE

HVIS DET OVERHOVEDET KAN NÅS

- så skal der dér ca. midtvejs i Sternberg-anmeldelsen stå:
(Svend Åge Madsen har skrevet en roman om en tidsmaskine, Lad tiden gå, 1986)

kh Lars


Fra: Bo Bjørnvig
Sendt: 19. januar 2017 11:40
Til: Lars Bukdahl
Emne: SV: A N M E L D E L S E Sv: TROR PÅ DET; MEN KAN SNUBLE


Tak!

Fra: Lars Bukdahl
Sendt: ‎19-‎01-‎2017 11:22
Til: Bo Bjørnvig; eer@weekendavisen.dk
Emne: A N M E L D E L S E Sv: TROR PÅ DET; MEN KAN SNUBLE

- her anmeldelse på 400 - det blev af ham Sternberg
kh Lars


Fra: Bo Bjørnvig
Sendt: 19. januar 2017 11:13
Til: Lars Bukdahl
Emne: SV: TROR PÅ DET; MEN KAN SNUBLE


Ok kh Bo

Fra: Lars Bukdahl
Sendt: ‎19-‎01-‎2017 10:48
Til: Bo Bjørnvig
Emne: TROR PÅ DET; MEN KAN SNUBLE

- lynskriver -opdagede jeg havde en filmvisning klokken 12 (og klokken 14:30 formoder jeg ikke er i orden-deadline!?), og foreløbig er computeren artig, giver endelig besked om en halv time om det lykkes! kh Lars

torsdag den 19. januar 2017

Præsidentiel blommeversion (sigh)

this is just to say 
i have stolen 
the presidency 
which 
you probably wanted 
to go 
to someone qualified 

forgive me 
i am so rich 
and so white

onsdag den 18. januar 2017

Herimellem

Peter Laugesens officielle værkliste 1974-1980, vilde år i og med skriften:

Guds ord fra landet, 1974 (totalskrift)
Anarkotika, 1975 (totalskrift)
Blues, 1977 (miniaturskrift)
Hamr & Hak, 1977 (totalskrift)
Den flyvende hollænder, 1977 (totalskrift)
Stol på bumsernes klare sprog, 1977 (minitotalskrift)
Skæve stjerner, 1978 (miniatureskrift)
Den automatiske pilot, 1978 (system-miniatureskrift (trelinjere))
Skibets mytologiske arkitektur, 1979 (brevveksling (hvorfor har jeg ikke den!!??)
Åens skrift, 1979 (total-miniature)
Telegram, 1979 (miniatureskrift)
Forstad til intet, 1980 (miniatureskrift)

- Laugesen siger i mit interview med ham i UGH!:

"De har hver deres karakter, men samtidig ligger nogen af dem i sekvenser på to og tre bøger. Der er Anarkotika og Hamr & Hak og Den flyvende hollænder, som er ét hug midt i 70'erne. Jeg ved ikke, om det er en overgang til noget, det er i hvert fald en afslutning på noget og en begyndelse på noget, der er det samme, men ser lidt anderledes ud.
(...)
de tre bøger er specielle på den led, at i dem har jeg i betydelig højere grad end i nogen andre taget alting med, uanset hvad det var og hvordan det så ud. Et forsøg på at arbejde med nogen meget kaotiske tilstande og acceptere, at så¨danne tilstande, når man skriver på dem og i dem, kan antage så og så mange forskellige former og lade dem stå, som de nu engang kommer til at stå.
(...)
- På dette tidspunkt vil jeg gerne slå ned på nogle af de værker, der skiller sig ud, og i første omgang Åens skrift fra 1979, som med sin enkelhed og sine korttekster meget klart står for sig selv.

Åens skrift hedder sådan, fordi den var skrevet i løbet af en sommer i et sommerhus, min mor havde, lige ved siden af Gudenåen. Børnene var små, og vi boede derude en hel sommer igennem uden adgang til underholdning af nogen art, jeg tror ikke, jeg havde en skrive maskine med. Den er simpelthen skrevet på det sted og på de daglige indtryk, som var børnene og græsset og dyrene og hvad der ellers var at kigge på. det var den visuelle stimulation, og det er den skrevet direkte på og det har resulteret i den form, den har. Men selvfølgelig har det at ville skrive sådan en bog ligget der hele tiden, og helt tilbage fra begyndelsen.
  Meget af det, jeg havde lavet indtil da, også de tre store tykke klumper, var for mig selv at se et forsøg på at nå frem til en eller anden overskuelig enkelhed og klarhed i udtrykket, dels digtet som form og dels at sige mere eller mindre nøjagtigt, hvad der foregår her og nu. "

Det er med andre ord SÅ spændende, hvad Tohu Vabohu, afsendt februar 1979, er for en bog; Schnack oplyser ikke (og det kan jeg godt forstå, skønt med suspense), hvor total og/eller miniature, den faktisk er.

Her er sidstesiderne i bøgerne før og førstesiden i bogen efter:

Den flyvende hollænder, side 173:

her sidder jeg
med en pose ægyptiske
appelsiner og hvad
nytter det for du
    sover og vil ikke
smakke med mig
jeg ryger en pibe
hvid tobak
og alting er sket
måske i morgen igen
er for sent
nu går jeg i seng
men kan ikke snakke
med dig for du
sover og sover
lad os snakke sammen
i søvne
i går sad jeg og drak
i falstersgade
og nu sidder jeg
i marstrandsgade
og drikker sodavand
i dag

        s l e e e p   t i m e   b a b y
        l i t t l e   s h i p   s a i l
        c h a n g e   y o u r   l i f e

Stol på bumsernes klare sprog, side 22:

                   rusens hæmningsløshed

                  at begynde med elementerne eller slutte med dem, partiklerne. grammatikken. Digte af lutter grammatiske læresætninger. Men at stable det op i en sprogets poetik har jeg ikke lyst til. Lad elementerne blande sig selv. Men sæt dem der.
Sæt dem.

              sæt dem
bogstaver, gamle
tegn
      runer hugget
     i sten
      et hjerte af sten

mærkelig gammelmodig
musik af hoppende
pudrede parykker
dinglende smykker
der kaster lyset
fra krystalkronerne
i alle retninger
funklende lysende
og de tykke mure
udenfor de fattige
og sultne masser
på jorden
årene går
i gentagelsens spiral
planterne begynder
               at visne
fuglene
       at falde ned
                    fra himlen
der er så mange tegn
                      nu

Skæve stjerner, side 59: 

kramperne i fantasien
dyr der trækker drømme
på muskeltråde

porcelæn der råber
hvorfor ikke nu

lad os lege   

Den automatiske pilot, side 22:

racer og nationer
     stridende fraktioner
              i det sanselige

_______________________________________________________________

Åens skrift, side 5:

Hvorfor er stenene her
Hvorfor hyler sirenerne
Hvorfor standser deres hyl

ÆREFRYGT FOR SKRIFTFUND - T O T A L SKRIFTFUND!

- jeg skulle lige komme mig over denne altgennembrydende nyhed, derfor viderebringer jeg først nu og efter nedenstående tilløb:
THE LOST (AND FOUND) LAUGESEN MANUSCRIPT:
Det i brevvekslingen (med Mogens Kjær) ”Skibets mytologiske arkitektur” (1979) omtalte manuskript ”Tohu Vabohu” – tilsendt Jarl Borgen i februar 1979 med henblik på udgivelse på Borgens Forlag – udkom aldrig, og manuskriptet har siden været bortkommet. Indtil nu, 38 år senere, det ankom med pakkeposten i fredags kl. 14 til min adresse sammen med en mindre samling af manuskripter og breve, jeg ubeset havde erhvervet fra et antikvariat. Stor var min forbavselse, da jeg fandt manuskriptet – registreret og kvitteret 20.2.79 – med min egen anbefaling (til Jarl Borgen) på forlagets manuskriptpapir, signeret AS / 23.2.79. Jeg skriver bl.a.: ”Jeg anbefaler på det varmeste og kraftigste og inderligste dette fremragende manuskript til udgivelse. Klar og indlysende, energisk Peter Laugesen.” Skæbnen ville – nu i fredags – at jeg skulle møde Peter Laugesen to timer senere. Jeg viste ham manuskriptet, som han ikke havde set, siden han sendte det fra Århus i februar 1979. (Årsagen til, at det ikke udkom, kan være, at jeg samme år overdrog et andet manuskript, ”Åens skrift”, som Peter Laugesen havde sendt til Swing – Swing ophørte i 1979 – til Jarl Borgen, og at ”Tohu Vabohu” derfor var blevet lagt til side). Aftalen blev, nu her i 2017, at jeg udgiver ”Tohu Vabohu” på Asger Schnacks Forlag asap. Man taler om sensationer i den litterære verden; dette er en af dem. (Følg med på Asger Schnacks Forlags Facebook-side for nyt om denne og forlagets øvrige udgivelser).

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !

Suveræn ellevteplads

11. Tohu Vabohu

Laugesentitel-top 10

1. Katatonien

2. Hamr & Hak

3. Forstad til intet

4. Skæve stjerner

5. Sprogets yoga

6. Åens skrift

7. De sagde hans hund havde lopper

8. Nattur

9. Plettede plusfours

10. Anarkotika

tirsdag den 17. januar 2017

søndag den 15. januar 2017

Trumps tomme flerbindsværk

(jfr. Thomas Hvid Kromann ph.d-afhandling og tomme værker af Vagn Steen, Hans-Jørgen Nielsen, Per Kirkeby m.fl.)

(fra artikel om Trumps pressekonference)

(...)
The President-elect claimed that the documents, which were placed next to him as he spoke, were evidence of the preparations he had made to give over control of his businesses to his sons. That move has been claimed by Mr Trump and his lawyers as a way of avoiding any conflicts of interest during his time as President, but it hs been criticised as inadequate by the Office of Government Ethics.

Both Mr Trump and his lawyer Sheri Dillon pointed at those documents and claimed they were just part of the various papers required to separate Mr Trump from his business. They each pointed at the pile repeatedly as proof that the preparations were being made.
But reporters were not allowed to look at any of the documents, which all were held in folders meaning that the actual paper was hidden.

And the pages themselves appear to be blank. While the majority of the sheets were hidden, some of them were visible – and there was no sign of page numbers or the sticky notes that lawyers tend to use to mark places in large documents.

The paper itself also appeared to be the wrong size, printed on A4 rather than legal size sheets, and appears to have fallen like fresh sheets of paper. And the folders themselves were also entirely blank, despite Mr Trump suggesting that each of them related to a different business that Mr Trump was moving himself away from.
It is possible that the documents had been printed precisely for the press conference, but the fact that reporters weren't allowed to check the details of the documents led to concern that they didn't include any information at all. (...)

fredag den 13. januar 2017

Kuperet svirp

Der var desværre ikke plads til min afslutning på anmeldelsen af Ole Bornedals Dræberne fra Nibe - stolt af min overskrift: "Ræberne fra Ribe" - i dagens WA Kultur:

-->
"Jeg gider slet ikke lade som om, at bogen faktisk vil handle om noget, for eksempel ægteskab, som den så kan kritiseres for at handle reduktivt og reaktionært om. Thi den vil bare være dum og grim, og det er den så bare"

- og apropos, så blev min trompet til anmeldelsen af Johannes Holbek-tekster i bogsektionen halveret, den havde også passet til Bornedal-anmeldelsen:

PLADASK KRABASK

(og det blev også, i film-anmeldelsen, et andet billede og billedtekst end først planlagt:

Billedresultat for dræberne fra nibe

Der er selvfølgelig også en muslimsk taxachauffør med i den skamløse klichefest, der er Dræberne fra Nibe)