her lille skumfidus,
som jeg elsker,
i Haribos
Top Star Pose
formet som
en colaflaske,
øverst hvid
nederst pink,
der minder mig
om en Vanilla Coke,
selvom den
burde minde
om en Cherry Coke
(selvom den
vel er fundet
på præ-
både og
som en ren
fabelcolaflaske?)
og smager som
hverken eller,
og nok bare fordi
jeg lige nu diskuterer
poesis poetiskhed
med Caspar Eric,
for hvem Vanilla
Coke er en
primærrekvisit*
og jeg ikke kan
udstå Vanilla Coke,
og så er der
DEN forskel,
ligesom jeg må
smide håndklædet
i kæften og blankt
indrømme, at
jeg heller ikke
kan med syrligt slik,
så er der også
DEN generationskløft
* - fra googlesøgning på 'vanilla coke caspar':
VICE Danmark
hehe fuck lars altså. jeg ved altså ikke hvad det digt betyder, hvis det digt er en del af diskussionen. og jeg ved heller ik helt sikkert hva de andre blogposts der indirekte taler om det der poetiskhed, udover de to konkrete tråde, siger om den diskussion, eller om jeg er med i den diskussion. eller det er svært at være med i den diskussion. men altså jeg vil gerne være med i diskussionen. eller altså om hvorvidt hvilke slik-udvalg vi kan lide er med i og/eller billede på den diskussion. men altså. jeg kan meget godt lide de der skumfidus-colaer. især fordi det er hårdt skum. flagermus har jeg aldrig brudt mig om, men bevares, jeg spiser dem da. det der palme og frugt-slik i venstre nederste hjørne er tilgengæld mit alltime-hadeslik. både konsistensen og smagen er helt fuckd. fiskene og vingummibamserne har jeg det fint med. jeg kan heller ikke lide sød lakrids. hvad fanden er meningen med sød lakrids. men det var lidt om slik. og det er ikke en metafor.
SvarSlet