lørdag den 19. september 2020

Spillet bob

Bob er også et spil jo, wiki siger:

Bestanddele

  • en kvadratisk plade - ca. 88 cm på hver led - med forhøjede kanter (bander) og huller tæt ved de fire hjørner. Parallelt med kanterne har pladen røde linjer, forbundet af små cirkler i hjørnerne. Midt på pladen er der en stor cirkel.
  • Et stativ til spillepladen kan fås som ekstra tilbehør.
  • 2 køer, som man støder med. De er ca. 87 cm lange, altså noget kortere end en billardkø og uden dup.
  • 32 brikker (træringe) - 15 grønne, 15 røde og 2 sorte, der er lidt større end de andre. En sort brik kaldes en ko.

Spillepladen lægges op på stativet eller på et bord. Inden pladen tages i brug, gnides den med kartoffelmel eller talkum, så brikkerne glider lettere.

Der spilles mellem to hold, der har henholdsvis de grønne og de røde brikker. Hvert hold har en kø og en ko. Spillet går ud på at støde med køen til koen, så holdets brikker ender i hullerne.

Bober

Bob vs. Bob

Byggemand Bob vs. Twin Peaks-Bob

Bob + Bob (+ Bob)

Bob Dylan (Onkel Bob I Amerika) + Bob Hope (Bob Håb) (+ Bob Woodward)

Bob er også boB bagfra

Og hvorfor er palindrom ikke et palindrom?
Men
mordnilap
er nu et ret fantastisk omvendt ord

Helle-nyt Helle-nyt BOB! BOB! (BOB!)

 For vild info om HH's nye roman, der kommer efter jul (2 linjer er inkluderet i Hvedekorn jubi-nummer 5. november):

- her fra saxo:

"Flytter Bob og jeg så til Vanløse.” Sådan indleder Helle Helle sin nye roman BOB. Bob ved ikke rigtig, hvad han skal. Hans kæreste har travlt med sit nye studie. Hun er hende fra de. Selv arbejder han lidt på Sømandshotellet, indretter deres nye etværelses og fortaber sig i Københavns gadenavne. Mest af alt ønsker han sig en fremtid med hende. Hun er romanens jeg-fortæller. Men hun fortæller udelukkende om Bobs liv – især det, hun ikke selv er en del af.

– Tænk, at vi på et tidspunkt skal giftes og have børn. Han havde sagt den sætning tidligere, senest i forrige uge, og bagefter havde han tænkt: Sådan siger jeg ikke igen før om lang tid. Og nu havde han allerede gjort det. -

Til Helles Helles store publikum, der kan glæde sig til en selvstændig fortsættelse af de og overraskes over en københavnerroman i forfatterskabet – og alle, der ønsker at læse prosa i en liga for sig.

Forfatter Helle Helle
ForlagGutkind
Udgave1
ISBN9788743400905
SprogDansk
Originalsprogdansk


Udgivelsesdato08-01-2021
FormatHæftet


Varenr.2869394
EAN nr.9788743400905
VaregruppeSkønlitteratur

Bob af Helle Helle | Bog & idé


torsdag den 17. september 2020

SANG OM SÅ MANGE BØGER

 (improviseret i selskab med mine to yngste børn foran den lange, lange, lange stuerol)

VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
DE STÅR I LANGE KØER
VI HAR SÅ MANGE BØGER

vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej
vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej

VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
DER STÅR ALT HVAD DU SØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER

vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej
vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej

VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER
AF EN DER HEDDER THØGER
VI HAR SÅ MANGE BØGER

vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej
vi får dem aldrig læst
åh nej åh nej åh nej

søndag den 13. september 2020

Klodstitler

Hvertandet minut
udnævnes denne
Klods-Hans
til Klodsmajor
og hvert andet
abdicerer han
begejstret

Samuels poetik

 EN
BOG
ER
EN
KLODS

søndag den 6. september 2020

Og den her sang skal du også nå at få




Tiillykke med fødesldagen, min elskede

C


C
(og nu er det et verbum i imperativ)


CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC
så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så så

fredag den 4. september 2020

MITT BARN

I dag udkommer Mit barn i Sverige som Mitt barn, fornemt forsvensket af Jonas Rasmussen, HURRA for det:

'







torsdag den 3. september 2020

Cecilies cirkus

dette digt i debutbogen Ulven åd min eyeliner:

Her overvurderer en klovn sin næse

manegemassakre i to
øjeblikke gynger
linen nægter at
synge om
konfettikreationer på
catwalks ond
latter lyser op
i
hovedet på ham et
pejlemærke

(og cirkus nævnes sørme også i dette det første digt:

Her tager noget sin begyndelse

afbrudt af savl udsættes
akten indtil
nu hører du
op
sat på spidsen æder alle
krystal
er
intet i sammenligning med
det cirkussøgte
udgangspunkt)




søndag den 30. august 2020

Laugesens cirkus nu

- der sgu også lige noget cirkus i forbifarten i Peter Laugesens nye, monsterskønne digtsamling Vadehave, som jeg anmeldte i fredagens WA (Tom er TS Eliot, som Laugeses læser biografi om under skrivningen på Fanø):

At gå gennem landskabet klitterne
stranden lang og bred
havbund til smådyr
vraggods fra skibe tasker og lommer
vandet lavt klart varmt
lang ud i himlen blå
Dyrenes små kredse i det enorme hav
lyserøde muslinger i vådt sand
meget lille enhver og havet stort
cirkuslokomotiv på blokvogn på vej fra esbjerg til Scarborough

England der ikke vil slippe stakkels Tom
Tom tavs siger ingenting
Tom ved ikke hvad han skal sige
Tom ødemark trist
til sidst Tom tom

Fødderne i sandet i vandet
fødderne nederst på benene
fødderne en efter en at gå på
og fornemmelsen når alting gynger forbi

Fra toppe af enhver klit
ser jeg det nye bælte den nye revle
og sommerhusene og deres fruer på heste
næsten en western at finde vej
med de mærker man kender i det næsten ens

Vadehave | BogMarkedet

Kochs cirkus

Nu har jeg købt, digitalt, Kenneth Kochs Collected Poems, hvilket jeg tror er en god idé og bare en nødvendighed som sådan, fordi Koch er sådan en god og sjov og klog digter, men ergo kan jeg citere fra hans oprindelige, skæve og renfærdige cirkus-digt, "The Circus", dette er første afsnit (af 12) (min frehævelse (hele cirkusføljetonen startede med Bright Eyes-citat):


We will have to go away, said the girls in the circus,
And never come back anymore. There is not enough of an audience
In this little town. Waiting against the black, blue sky
The big circus charious took them into their entrances
The Light rang out over the hill where the circus wagons dimmed away
Underneath their dresses the circus girls were sweating,
But then, an orange tight sticking to her, one spoke
With blue eyes, she was young and pretty, blonde,

With bright eyes, and she spoke with her mouth open when she sneezed,
Lightly against the backs of the other girls waiting in line
To clock the rope, or come spinning down with her teeth on the line.
And she said the circus might leaveth - and red posters
Stuck to the outside of the wagon, it was beginning to
Rain - she said might leave, but not her heart would ever leave
Not that town but just an one where they har been, risking their lives
And that each place they were shoukd be celebrated by blue rosemary
In a patch in the town. But they laughed and said sentimental
Blonde and she laughed, and they all, circus girls, clinging
To each other, as the circus wagons rushed through the night.





torsdag den 27. august 2020

Superrealisme er blerealisme

Den kosteligste, polemisk ondeste, dødeligt virkeligste sætning i Olga Ravns Mit arbejde (udkommer om en uge) er denne fra den udtømmende føljeton om en dag og nat i en moders liv, der med sirlig præcision beskriver, hvordan man giver et barn en ble på, hvilket nemlig helt sikkert aldrig nogensinde før har været skildret i verdenslitteraturen:

"Hun løftede hans ben op og lagde den nye ble på plads under ham, foldede modsatte ende af bleen op over skridtet og fæstnede bag- og forside sammen over maven med to klistrende papirflapper."

Mit Arbejde Af Olga Ravn, Indbundet - køb bøger online

mandag den 24. august 2020

Slående afrivning

Jeg havde revet et tilfældigt hjørne af enten en Politiken eller en WA, nok en WA, og brugt som bogmærke i Olga Ravns kloge og ømme, smadrende og smadrede moderskabs-monstrum Mit arbejde (som jeg - desværre - ikke skal anmelde) og kom efter endt læsning til at læse, hvad der stod, og der stod sgufandeme, fuldstændigt overflødigt kønnende:

 "De mulige afløsere er alle kvinder og med vigtige ordførerskaber, Rosa Lund (ret og udlændinge), Mai Villadsen (klima) samt Victoris Velazquez (beskæftigelse)."

Quod erat demonstrandum, som de gl. romere vistnok sagde.

Næsen i klemme

Niviaq Korneliussens splintrende hårde roman Blomsterdalen er OGSÅ, fik jeg ikke sagt i min anmeldelse, ligesom sidelæns af sin grumt nedtællende handling en roman, der for fuld, klartseende kraft, punket pædagogisk demonstrerer, hvad racisme, mikro og makro, er, hvor plat og subtilt den udøver sin terror i hverdagen (og det modsatte af hverdagen) -

men romanen forstår også at bide tilbage, denne sene passage gør særligt ondt på nærværende storsnudede anmelder:

"Jeg lukker mine øjne og kommer i tanke om et bestemt sted, vi ofte sejlede til, da jeg var barn. En lille, hemmelig bugt bag ved et fjeld, der ligner en kæmpe dansk næse."

Blomsterdalen

søndag den 23. august 2020

Y-Q

For
flere
fremragende
danskskrivende
forfattere,
hvis
fornavn
slutter
med
Q

eller
åh
begynder
med
Y
(som
Yasmin,
der
har
fremragende
potentiale,
i
Hvedekorn
4,
2020)

(Kochs cirkus)

Man kan finde et langt, skønt digt af (ligesom Silverstein amerikanske) Kenneth Kock om at skrive et digt ved navn "The Cirkus",, men man kan ikke finde selve digtet "The Circus" (hvis man ikke har hans samlede digte, hvilket man selvfølgelig burde) - digtet om digtet begynder sådan her (forsættelsen kan læses HER):

I remember when I wrote The Circus
I was living in Paris, or rather we were living in Paris
Janice, Frank was alive, the Whitney Museum
Was still on 8th Street, or was it still something else?
Fernand Léger lived in our building
Well it wasn’t really our building it was the building we lived in
Next to a Grand Guignol troupe who made a lot of noise
So that one day I yelled through a hole in the wall
Of our apartment I don’t know why there was a hole there
Shut up! And the voice came back to me saying something
I don’t know what. Once I saw Léger walk out of the building
I think. Stanley Kunitz came to dinner. I wrote The Circus
In two tries, the first getting most of the first stanza;
That fall I also wrote an opera libretto called Louisa or Matilda.
Jean-Claude came to dinner. He said (about “cocktail sauce”)
It should be good on something but not on these (oysters).
By that time I think I had already written The Circus
When I came back, having been annoyed to have to go
I forget what I went there about
You were back in the apartment what a dump actually we liked it
I think with your hair and your writing and the pans
Moving strummingly about the kitchen and I wrote The Circus
It was a summer night no it was an autumn one summer when
I remember it but actually no autumn that black dusk toward the post office
And I wrote many other poems then but The Circus was the best
Maybe not by far the best Geography was also wonderful
And the Airplane Betty poems (inspired by you) but The Circus was the best.

Sometimes I feel I actually am the person
Who did this, who wrote that, including that poem The Circus
But sometimes on the other hand I don’t.
There are so many factors engaging our attention!
At every moment the happiness of others, the health of those we know and our own!
And the millions upon millions of people we don’t know and their well-being to think about
So it seems strange I found time to write The Circus
And even spent two evenings on it, and that I have also the time
To remember that I did it, and remember you and me then, and write this poem about it
At the beginning of The Circus
The Circus girls are rushing through the night
In the circus wagons and tulips and other flowers will be picked
A long time from now this poem wants to get off on its own
Someplace like a painting not held to a depiction of composing The Circus.

Calders cirkus


Silversteins klovnedigt

(fra søgning på "circus poems", man skulle tro, der var flere - og er der virkelig ingen store, moderne digtere, der har skrevet digte om Alexander Calders skulptur/performance "the circus"?)

Cloony The Clown

 I'll tell you the story of Cloony the Clown
Who worked in a circus that came through town.

His shoes were too big and his hat was too small,
But he just wasn't, just wasn't funny at all.

He had a trombone to play loud silly tunes,
He had a green dog and a thousand balloons.

He was floppy and sloppy and skinny and tall,
But he just wasn't, just wasn't funny at all.

And every time he did a trick,
Everyone felt a little sick.

And every time he told a joke,
Folks sighed as if their hearts were broke.

And every time he lost a shoe,
Everyone looked awfully blue.

And every time he stood on his head,
Everyone screamed, "Go back to bed!"
And every time he made a leap,
Everybody fell asleep.

And every time he ate his tie,
Everyone began to cry.

And Cloony could not make any money
Simply because he was not funny.

One day he said, "I'll tell this town
How it feels to be an unfunny clown.
"
And he told them all why he looked so sad,
And he told them all why he felt so bad.

He told of Pain and Rain and Cold,
He told of Darkness in his soul,
And after he finished his tale of woe,
Did everyone cry? Oh no, no, no,
They laughed until they shook the trees
With "Hah-Hah-Hahs" and "Hee-Hee-Hees.
"
They laughed with howls and yowls and shrieks,
They laughed all day, they laughed all week,
They laughed until they had a fit,
They laughed until their jackets split.

The laughter spread for miles around
To every city, every town,
Over mountains, 'cross the sea,
From Saint Tropez to Mun San Nee.

And soon the whole world rang with laughter,
Lasting till forever after,
While Cloony stood in the circus tent,
With his head drooped low and his shoulders bent.

And he said,"THAT IS NOT WHAT I MEANT -
I'M FUNNY JUST BY ACCIDENT.
"
And while the world laughed outside.

Cloony the Clown sat down and cried.

fredag den 21. august 2020

Suedes cirkusmetafor

- fra "Pantomime Horses", lettere obskur henvisning, men hørte den pludselig!:

Verse 2]
I was conned by a circus hand
Tragic as the son of a superman
"I would die for the stars," she said
This is what I get for my beautiful head

[Chorus]
Well, did you ever?
Did you ever go round with them?
Well, did you ever?
Did you ever go round the bend?

Well, did you ever?
Did you ever go round with them?
Well, did you ever?
Did you ever go round the bend?


[Bridge / Outro]
Ever tried it that way?
Have you ever tried it that way?
Have you ever tried it that way?

(WIKI: A pantomime horse is a theatrical representation of a horse or other quadruped by two actors in a single costume who cooperate and synchronize their movements.)

Obamas cirkusmetafor

- fra hans tale til DNC i forgårs:

"Look, I understand why many Americans are down on government. The way the rules have been set up and abused in Congress make it easy for special interests to stop progress. Believe me, I know. I understand why a white factory worker who's seen his wages cut or his job shipped overseas might feel like the government no longer looks out for him, and why a Black mother might feel like it never looked out for her at all. I understand why a new immigrant might look around this country and wonder whether there's still a place for him here; why a young person might look at politics right now, the circus of it all, the meanness and the lies and crazy conspiracy theories and think, what's the point?"

Øl & hindbærsnittter - diætremse

ØL & HINDBÆRSNITTER

IL & HØNDBÆRSNITTER

ÆL & HINDBØRSNITTER

IL & HINDBÆRSNØTTER

EL & HINDBÆRSNITTØR

torsdag den 20. august 2020

Mig & Ulf - 3. del

Jeg kommer i tanke om - og måske var det faktisk grum, fjern bevæggrund dengang med plotspoilingen i min filmanmeldelse - at der var noget med - og jeg ved virkelig ikke af hvem eller hvor jeg fik det at vide, det er ikke googleligt   - at min far, Jørgen K. Bukdahl, cand. theol., i første omgang blev castet eller blev prøvefilmet eller bare blev overvejet til hovedrollen som præsten i (tidligere teologistuderende) Henrik Stangerups spillefilmsdebut Giv Gud en chance om søndagen, men så gik rollen i stedet for til (ligeledes tidligere teologistuderende) Ulf Pilgaard, ærgerligt nok!

Giv Gud en chance om søndagen

(referat (fra den danske filmskat): Den unge præst Niels residerer i et lille, sjællandsk landsbysogn. Her gør han sit bedste for at få et forhold til lokalbefolkningen og vise dem, at kirken har en berettigelse i det moderne liv. Det kniber dog ikke bare for sognebørnene, men også for Niels selv at finde mening inden for kirkens vægge.)

(medvirkende, fra danskfil database - og hårdt min far ikke engang er med som "teolog" som hans ven Johs. Møllehave - og ikke-teologerne Nils Ufer!  og Jørgen Schleimann!!:

Ulf PilgaardNiels Riesing - præst
Lotte TarpHanne - præstens kone
Vibeke ReumertHanne's mor
Ove SprogøePræst ved Roskilde Domkirke
Ole StormThorsen - savværksejer
Rachel BæklundFru. Thorsen
Erik NørgaardLærer Petersen
Ebbe Kløvedal ReichSig selv
Erik Halskov-JensenArbejder I grusgrav
Annelise Halskov-JensenGrusgravsarbejderens kone
Knud JansenRideskoleejer
Leif Trier MønstedVækkelsesprædikant
Nils UferTeolog
Jørgen SchleimannTeolog
Arne SkovhusTeolog
Johannes MøllehaveTeolog
Karl AndersenStoffer
Vilhelm RigelsOrganist
Henrik StangerupKistebærer
Julius LarsenRinger
Mogens Andreasen IIKordegn
Ole Michelsen
Pernille Kløvedal

mandag den 17. august 2020

Ulf & mig - the sequel

1. del (fra min bog Korshøjen)

Det sårede mig alligevel, da hans gamle ven Ulf Pilgaard udtalte i et interview, at min far aldrig ville røbe i en anmeldelse, at han, Ulf (eller altså den karakter han spillede), var skurken i den elendige film, ingen længere husker det mindste om (Kandidaten

2. del

Jeg sidder i onsdags, hvor jeg sidder nu, på bænken foran Lagkagehuset i Charlottenlund, med høretelefoner og skriver løs, da jeg oplever mig tiltalt, jeg tager bøfferne af og løfter blikket, det er Ulf Pilgaard, ULF PILGAARD, venligt, men også drilagtigt smilende, læderbrun og goodlooking, og det, han står og siger, er noget i retning af, at det sandelig er et stille sted, jeg har fundet mig, jeg befinder mig i mildt chok og bejaer stammende, og vi har den mindste fine, akavede konversation om klapvognen der står foran mig, og have barn i institution her og have boet her, men nu bo på Amager, og at der er grønt begge steder (det er mig, der får mig fumlet derhen), og så siger han, hyggeligt at møde dig, og er videre i sin gode revy- og tv- og FILMstjernestil, og jeg sidder shaken og forløst tilbage.

Kandidaten

søndag den 16. august 2020

Til C zzzzz

Du, som jeg ynder
mest af alle korporlige ånder,
hvor jeg dog under
dig den søvn, manglen på hvilken ikke er den mindste af onder!
Tys, Amagers ænder!

Smeltet digt

Solens
trommestikker,
på dem
er den, 
o, sols
endeløse
solo

Bonustracks: Costello! Bowie!



Videofodnoter til et supersentimentalt digt

 






https://www.youtube.com/watch?v=ySjY7K5oA0Y

Superuskyldig

jeg spiller forskellige
udgaver af "You're Innocent WhenYou Dream"
for vores lille baby, der bliver
tre måneder i morgen,
nu er det sgu Scarlett Johansson,
det lyder noget kaget, men
måske bare ikke kaget nok, og
er det noget med hun er lidt dansk,
nu er det så Tom igen, "live in italy
1986", der var også et klip fra koncertfilmen
Big Time, som jeg så med min mor
i New York i nok 1987, og jeg
bliver ked, af at Hedvig
aldrig møder sin farmor,
hun ser mindst lige så klog ud
eller kvik, som min mor ville sige,
sangen, eller bare omkvædet jo,
har vi altid sluttet det dramadokumentariske
dukketeater til sidst i den den litterære hypnose
med, og nu bliver jeg ked af, at
alle vores håbløst håndskrevne hypnose-
manuskripter brændte i den
skrækkelige lagerbrand for
seks-syv år siden, men jeg sidder
jo for fanden bare og er helt
overnaturligt glad for pigen,
der ligger på mine lange lår
og spjætter i søvne, og
hvis man er uskyldig, når man
drømmer, hvad er hun så,
der er fuldstændig uskyldig som sådan,
nugyldig, bevidstheds-
tumlende efterbilleder af sit
ubændige, sugende opmærksomme
livsbegær, "Lust for Life",
den ville jeg spllle nu,
hvis ikke computeren var på
4 % batterispænding.
selv i Tom Jones' brølende udgave,
især i Tom Jones' brølende udgave. 

Når virkeligheden overgår noten

Jeg opdagede først torsdag, da avisen var i trykken, at min note til WA bøger om, at poeter på + 50, nu (dvs. da) senest Nicolaj Stochholm, frivilligt eller ufrivilligt drev bort fra Gyldendal (og at flertallet af de tilbageværende spøjst nok havde Borgen/Vindrose-fortid), kunne have været endnu stærkere underbygget, nemlig med denne sensationelle opdatering fra Asger Schnacks Forlag:

Breaking News: Her ses digteren Marianne Larsen (født 1951, debut 1971). Hun udkommer i 2021 på Asger Schnacks Forlag med både et hip og et hurra! (Foto: Lars Gundersen)

Fødselsdagsgave 5: Baglæns duos comeback

Nyheden på ekko.dk om at mændene bag genistregen Drengen der gik baglæns, Thomas Vinterberg og Bo hr. Hansen, har fundet sammen igen og laver tv-serie for TV2:

"Familier som vores produceres af Zentropa, der tidligere har hittet på tv-skærmen med successerier som Lars von Triers Riget og Casper Christensen og Frank Hvams Klovn.
Thomas Vinterberg instruerer alle seks afsnit og skriver manuskriptet sammen med Bo hr. Hansen, som Vinterberg arbejdede sammen med i sin debutfilm De største helte.
Det vides endnu ikke, hvilke skuespillere der skal medvirke i Familier som vores.
Optagelserne til serien begynder i slutningen af 2021 eller starten af 2022."

lørdag den 15. august 2020

Fødselsdagsgave 4: Ny Jenstitel

Telefonisk meddelt:

Den nye titel på Jens Blendstrups 2021-novellesamling:

Sorgens balalajka

Fødselsdagsgave 3: Debutant + eks-debutant

Jeg åbnede et brev til Hvedekorn med eklatant talentfulde digte fra Yasmin, født 2000, en linje:

kastanjedyrene jager dig

som desværre først kan få sin debut i nr. 4, 2020, til december, fordi nr. 3 er jubilæumsnummer med særligt inviterede eks-debutanter, og jeg modtog på mail et langt, forrygende digt af selveste Laus Strandby Nielsen, en linje, den første:

Mine ben er en slags støvler

Side 52 x 3

Sig goddag til hjorten.
Den står ovre ved hegnet.

Sig goddag til hjorten.
Den vejrer mod kålen.

På den anden side.

Sig goddag til hjorten.
Den står ovre ved hegnet.

Sig goddag til hjorten.
Hvorfor skulle jeg det?

God dag hjort.
God dag.

*

(uddrag)

Svømning

I dag vil jeg gå ned til havet
vaske mit ansigt og tale
med de druknede sømænd,
tangsamlere der forsyner
kosmetik og medicinal-
industrien med ukendte
forbindelser og stoffer
på min vej ned til havet
gennem det storslåede
landskab ser jeg regnen
komme og jeg søger læ
i skyggen fra den store
røde sten

*

Vent et øjeblik, 23andme -

I hvert eneste led i et stamtræ sammenføres to forskellige stamtræer, ét fra en far og ét fra en mor.

Hver eneste gang en af mine formødre blev undfanget, kom der ikke bare én ny gran på træet, men kronen blev udvidet til det dobbelte.

At tro at man kan følge sin slægt tilbage som én linje er vanvid!

Følger man den, breder den sig ud ud ud, som et netværk.

Længere tilbage snævrer den sig ind igen, slægterne bliver mindre.

Så samler den sig i en Last Universal Common Ancestor.

Livet er kun opstået én gang på planeten.

Alt levende er forbundet.

søndag den 9. august 2020

Lous cirkusmetafor

And all your two-bit friends
Have gone and ripped you off
They're talking behind your back saying, man
You're never going to be no human being
And you start thinking again
'bout all those things that you've done
And who it was and what it was
And all the different things you made every different scene

Ahhh, but remember that the city is a funny place
Something like a circus or a sewer
And just remember different people have peculiar tastes
And the -

- Glory of love, the glory of love
The glory of love, might see you through

- fra "Coney island Baby" jo! 

lørdag den 8. august 2020

At bide den hånd der, og den, der ikke

Jeg er hård ved Gyldendal og deres (manglende og forfejlede) debutudgivelser i en kommentar, "Begyndelsen der blev væk", i WA Bøger i dag, men også hård ved Lindhardt & Ringhof ved at være hård ved deres nye Peter Poulsen-80 år-bog (min bedste PP-overskrift er stadig: "Tuborg-classicisme") i dobbeltanmeldelse af 2 Poulsener, Toroddur og Peter.

Bemærkninger til de 2 tekster.

Til nr. 1.

Seneste gnistrende Gyldendal-debut (seneste gnistrende Gyldendal-poesidebut, Sophia Handlers Feberfrihed, 2017, var, som omtalt i teksten, også seneste poesi-debut som sådan) var Simon Holm Pedersens roman Arkadas, 2018 - underrubrik på min anmeldelse:

Simon Holm Pedersen romandebuterer med en triumferende vrangvillig beretning om en misantropisk ungersvend der snubler sig vej til revolutionen

Holm Pedersen havde før Gy-bogen udgivet et par hæfter på Jorinde & Joringel og var derfor, forbandet nok, ikke kvalificeret til Munch Christensens Debutantpris, som han ellers, synes jeg

(plantet stjerner ganske fornuftigt i himlen, de slår rod som grøntsager og er er næring for drømmene som drengene drømmer mens pigerne skriger)

var selvskrevet til.

Andre yngre forfattere, debuteret på småt forlag, som Gyldendal har overtaget, ud over Løppenthin og Nimand Duvå: Nanna Storr-Hansen og Cecilie Lind.

Til nr. 2

P. Poulsen-udvalger er redigeret af Thomas Boberg og Morten Søndergaard, og det er vel en bestillingsopgave, men synes de virkelig P. Poulsen er en vigtig og stor digter (han er helt sikkert en vigtig og stor oversætter)? Synes de virkelig hans selvparodiske Hamlet-digt, der handler om at han ikke gider være Hamlet, er et godt digt? Redaktørtjansen kommer til at highllighte de mindre spændende og så akkurat poulsenske sider af deres egen poesi, den onde, dovne søvngænfersikkerhed, den pædagogiske overforklaring, poesiagtigheden der falder sammen med sig selv, automatmelankolien etc.

Som om der manglede et P. Poulsen-udvalg - der mangler et T. Poulsen-udvalg! - der kom et i 1993, Digte 1966-91, og et kæmpe selvudvlagt et i 2006, Cikaderne synger, that should do it. 

fredag den 7. august 2020

Cirkusmetaforik II

Og så bliver jeg nødt til at røbe, at jeg hører den nye Taylor Swift, for hun cirkus-metaforiserer sgu sørme også (sig selv og sin performativitet), i sangen "MIrroball":

And they called off the circus, burned the disco down
When they sent home the horses and the rodeo clowns
I'm still on that tightrope
I'm still trying everything to get you laughing at me
And I'm still a believer, but I don't know why
I've never been a natural, all I do is try, try, try
I'm still on that trapeze
I'm still trying everything to keep you looking at me

torsdag den 30. juli 2020

Englen, dæmonisk og idyllisk udgave

Altså den århusianske café -

I Jan Sonnergaards halvgode novelle "Dig vil jeg sgu da skide på" i hans halvgode, anden novellesamling Sidste søndag i oktober, om et ualmindeligt dumt svin af en professionel gambler, et klip:

"Jeg skyndte mig at få fat i et lille, tykbundet glas, og fyldte det op med Ardbeg, og rakte det over mod hende og begyndte straks at forklare, at jeg syntes hun var bedårende, intet mindre end bedårende. Og hun skulle nok klare den ovre i børnehaven på Olof Palmes Allé. Og det vidunderlige, racerene stykke skønhed lagde armen om mig og sagde:
  - Det ved jeg da godt!
  Mit selskab lo og grinede , og jeg hældte op for alle og enhver, jeg mente var flink, og det var de alle sammen lige nu, for nu skulle der være fest.
  Men der var lige en enkelt ting, tænkte jeg. For det kunne være, der lå en besked til mig om spil og derfor om penge. Til mig!
  Så måtte jeg lige tjekke den igen for at høre om der skulle være et eller andet offerlam, der mpske gerne ville invitere mig til et spil, da jeg havde tastet 40 900 800 og mobilstemmen forklarede at jeg havde en uafspillet besked på min Sonomemo, og jeg havde tastet 7 for at aflytte beskeden ... så var det Leif, af alle i denne verden. Det var mere end 4 år siden jeg havde snakket med Leif, og han var en af dem, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre fra, men hans besked var kort og fåmælt, og den lød:
  - De påstår, at han er død ...
  og jeg undlad selvfølgelig at ringe ham op. Jeg slettede beskeden og tænkte:
  - Det er 10 år siden vi havde den klike, og det var ikke engang en særlig god klike ...."

I Jens Kæmpes nye digtsamling Påskeliljer:

På Englen
I den velsignede gårdhave
Længe siden sidst
Alt er som det var engang,
efter parisisk forbillede
Driftige væsner
God stemning, unge tjenere
Store glas lunken kaffe
Øl som smager af blomster
Delecigaretter i farvet lys
Gymnasieeleverne snakker
om dumme opgaver,
dumme forelskelser
Mange ting som skal gøres
som man udskyder
til fordel for det sociale og caféens omsætning 

Engang tog man stoffer
på toilettet, og dansede
på baren og på bordene
Før min tid
Før fontænen døde
Den forstenede løve
Engang løb der vand i dens mund
og vodka ud af vandhanen
Det er godt at besøge alting igen og se at noget har ændret sig
og andet er som det var
Køkkenet i kælderen

Ejeren som kommer
lige fra vinterbadning
med vådt hår og nupper
et par asker vin med hjem
Hans genkendelige grå
habitjakke og manke
En tjeners bryst
som han strejfer under en farvelkrammer 

Kobberhanerne og klinkerne 
Toiletpapiret er blødt og sejlivet
som mit hjerte,
som min lille form for kærlighed
til denne dovenskabens hule.

2. udgave, UGH!

Jeg havde helt glemt, at jeg allerede for 18 år siden havde afskrevet hele Footit and Chocolat, i min portrætantologi om Laugesen, UGH!, som er noget mindre uopdrivelig end det oprindelige hæfte,

("fra håndsat Cicero Garamond på Original Heidelberg Vinge 1925 hos Edition After Hand Øster No")

måske er den ikke engang udsolgt fra forlaget, som er Spring.

I bogens jumbointerview er vi kort inde over klovne og klovneri:

(Laugesen taler om Schade)
I Frankrig fik de kendskab til ham gennem Asger Jorn, og der kunne de godt lide ham, herhjemme var han bare en landsbytosse.

Det bliver man, og det bliver man nok også nødt til at acceptere, at man er, noget af tiden. 

Det tror jeg, man gør., ellers vil man få det svært. Det er noget, jeg har diskuteret med Klaus Høeck, som hævder, at han ikke vil være, han kalder det nu bajads, men det er han jo alligevel, og det ved han godt.

Han er bare den hvide klovn, hvor vi andre er Chocolat eller August, der får røvfulden igen og igen.

Ja, det er rigtigt, og det skal man bare acceptere, ellers tror jeg ikke man kan lve noget som helst. Hvis man ikke vil være det, så kan man lige så godt lade være, for så tror jeg, man stivner og kommer til at stå og stampe i jorden et eller andet sted.

onsdag den 29. juli 2020

Cirkuspoesi specifikt

- fra Henning Mortensen hæfte Cirkusdigte, 1972, udgivet på den til formålet oprettede Jorinde & Joringel-sidevogn OWPOX & FJERBOLDT (loitering phantoms of J&J)

(motto:

cirklen det er det
folkelige: cirkus
fællesskab mellem
aktive og passive,
spidsens avntgarde
krigens fortropper
hvilken elendighed
voksende uden bagkrop
ind i mørket ingen
ved hvorhen)

KLOVN I

Børn kan ikk elide
den hvide klovn
den elegante
borgerlige
snobbede
selvtilstrækkelige
bremse på de "rigtige klovner"

Mine egne børn
gør ofte deres bedste
for at vække dem til live
bag mit hvidsminkede fjæs

- fra Peter Laugesens hæfte Footiti & Chocolat, udgivet til/på udstillingen Cirkus Kunstindustrimuseet, 1978, på lyserødt papir - hvis digteren er OK med det afskriver jeg gerne hele den sjældne, knæk-bevægende digt-fortælling - første side:

Footit og Chocolat
var klovner i cirkus i Paris
Cirkushistorien ser Footit som skaber af nummeret
og en stor del af historien må man gætte sig til
Chocolats historie er for tavs
og Footits for talende
Raphael Chocolat fra Habana
havde aldrig kendt sine forældre
Han vidste aldrig hvor gammel han var
Geo Footits far var cirkusdirektør i Manchester
og i julepantomimerne var han Funny Footit
i Drur Lane
Geo Footit blev født den 24. april 1864
Hans far havde en paryk af hamp med tre fletninger
han havde røde kommaer på inderne
og malede sorte tårer under øjnene
Han blev direktør for Footit Allied Circus
og døde
Hans mor giftede sig med cirkussets nye ejer
den kendte kunstrytter Thomas Batty
Raphael Chocolat voksede op hos en stor
og stærk negerkvinde
Med hende rejste han til Bilbao
hvor Senor Castanio som ejede hende
havde vigtige ting at gøre
Her blev han personlig tjener
for Senor Cavallos mor Castania
for senor Castanios mor
og det blev han træt af
for han kunne ikke tåle
at skulle rette sig altid
efter de ordrer han fik

- Foto af Footit og Chocolat:

File:Footit and Chocolat.jpg - Wikimedia Commons

- fra Erik Trigger (og Signe Kjærs) billedbog Cirkus Svimmel, 2014:

Direktøren for Cirkus Svimmel
fødtes i den syvende himmel
Her voksed han op på en uge
i en dobbelt salto med skrue.

Cirkus Svimmels husorkester
ledes af en eks-borgmester
på et valdhorn af bonevoks
og en ret rusten rytmeboks.

Se sabelkatten Sukkermis
har fået et fint og nyt gebis,
fordi hun har glemt at børste
ordentligt nok på det første.

lørdag den 25. juli 2020

Ikke en Anne, ikke en Sophie, en

H E D V I G  💜

 

Decderet schadesk sammentræf

Jeg har stadig Bright Eyes-sangen i hovedet, da jeg får lyst til at spille Tom Waits' "Hang Down Your Head" for mig og min søn som sådan lidt præ-godnatsang, og den eneste cover-udgave, Spotify foreslår ,ved siden af originaludgaven og et par koncert-udgaver, er en sprød blid én med akkurat Bright Eyes fra en eller anden obskur støtteplade, so very strange.

fredag den 24. juli 2020

Cirkusmetaforik!

Er sjælden, men bør bifaldes, når den kvalificeret foreligger (Laugesen har været inde over, men ellers er det vist primært Henning Mortensen der har excelleret dér i dansk poesi). Som her i Bright Eyes' nye sang, "Marian Trench", som jeg ikke kan få ud af hovedet:

The lion bows his head down
To the ringmaster
With the tightrope stretched so high
Above the crowd
All these faces are contortionists
It must have hurt
Because they all looked as unhappy
As a clown

mandag den 20. juli 2020

Jensen/Blixen, skammekrogsuforholdsmæssighed

Den danske vinkel røg ud af min note om Flannery O'Connors racismer i fradagens WA Bøger:


Racisme bliver desto mere opsigts- og interessevækkende, når den skal graves frem i fjerne, tilstøvede, forseglede forfatterskabshjørner, end når den skriges frem i grim klartekst.
  Tag nu bare tvangskanoniske – alle folkeskole- og gymnasieelever er ved lov forpligtet til at læse ham – Johannes V. Jensen, som der kun har været få forsøg på at forvise til glemmebogen, lige så tvangskanoniske, men langt mindre eksplicit racistiske Karen Blixen er helt anderledes massivt gennemheglet. Googler man ’Johannes V. Jensen’ + ’racisme’ beriges man i samme sekund med citater som dette:
  Almindelige Iagttagelser har vist, at Negren ikke med lige Opdragelse kan hæves til den hvide Mands Niveau. Hvordan han saa formummer sig, Gorillaen stikker ham ud af Klæderne.”

lørdag den 4. juli 2020

Rigtig men irrelevant adresse

Henrik Kabell har meddelt, at den mailadresse, jeg har oplyst i stedet for et forlag i forbindelse med nomineringen af hans bog Dompap til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2020 er forkert, den rigtige er henrik.kabell@gmail.com., men det kan også bare være det samme, lader han forstå, for hans forlag er et helt almindeligt forlag der hedder: Henrik Kabell.

fredag den 3. juli 2020

BET-TALE 2020 LIVE





Bet-bestyrer in the rain















































































































(fotos (også ovenfor): Betuddeler Blendstrup)

Specificerede læsefrugter- æblevildskud

(blev mast sammen / forkortet i inventariet i WA Bøger i dag)


25.     Lone Aburas: Den sorte bog (B-sider), Thomas Eriksson: Omgivet af psykopater. Sådan undgår du at blive udnyttet af andre, From the Early Years of Phonology. The Roman Jakobson-Eli Fischer-Jørgensen correspondence 1949-1982, Simon Grotrian: Mit nøgne hjerte, Eva Hvelplund: Spildte Guds ord på Balle-Lars, Hans Otto Jørgensen: Nedrakket til skrift, Jeff Kinney: Wimpy Kid. DIY-bogen, Jens Kæmpe: Pinseliljer, Bo Reinholdt: Focus Puller, René Sigvartsen: Ambulancekaos. Den sande historie, Johanne Spyri: Heidi, Sternberg: Spildte dage, Harald Voetmann: H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog Anmelderdubletter.

BET-VINDER 2020


































































torsdag den 2. juli 2020

Kommunal forglemmelse

Da jeg i min Bukdahls Bet-fortale i fredagens WA Bøger nævnte bøger med oplagt Bet-potentiale, der pga nomnering til andre priser desværre ikke kunne nomineres glemte jeg rent den ikke ligefrem usynligste, nemlig Pablo Llambías' Zombierådhus, der jo ovenikøbet blev præmieret med Kritikerprisen! Ikke en tanketorsk, en tankehval!!

lørdag den 27. juni 2020

I orden-anmeldelser

Cecilies Den nye spejltrådskaserne er blevet anmeldt 2 steder nu, og de er jo mange for så uforsonlig skrift:

I WA Bøger gæsteanmeldte Niclas Freiseleben Lund frustreret og beundrende (LINK), her hans afslutning:

"Egentlig er der noget misvisende ved at citere Den nye spejltrådskaserne som pænt afrundede udsnit. Fælles for de sammenhængende forløb og ophobningsdelene er netop deres svært navigerbare, drivende eller muterende karakter.
Det gør bogen til en krævende, genstridig og til tider frustrerende læseoplevelse. Resultatet bliver en slags øhops-læsning, hvor mit fokus retter sig mod stærke, prægnante dele, som der heldigvis er mange af. Lad os tage et mere:
»kærligheden er en forfærdelig skovtur med en forfærdelig kurv med en forfærdelig hank der gør det svært at fragte maden, den forfærdelige mad; de forfærdelige madder, madder smurt med forfærdeligt smør, smør der er skjult under honningen og kvalmen opstår men der tygges, mens myrerne kribler rundt under tæppet og er ækle, og skoven mørknes af mangel på sol, for solen skal sove« .
Godt? Ja. I passager som denne er der egensindig vellyd og power. Og der er bestemt den vilterhed, der forbindes med Lind. Alligevel forekommer det mig, at der er noget andet på færde i Den nye spejltrådskaserne. Ordknapt og lige ud ad landevejen er det ikke, men det er, som om direktheden og hårdheden fra Ragusa og Mit barn her bløder ind i legesygheden. Det er en mere kværnende og klaustrofobisk sproglabyrint, man denne gang føres ind i.
Det er som altid ret kompromisløst. Er det godt? Ja, ja, det tror jeg."

I Politiken i dag giver Lilian Munk Rösing (i sin første CL-anmeldelse - på tide!) 5 hjerter (LINK) og er bare ellevild: 

"Og når prinsessens barn, som jeget et sted har gjort sig til rugemor for, kaldes »Ferskensten Frankenstein«, er det på lignende vis en smuk og klangbåren navngivelse. Enkelte steder skejer klangen ud i regelrette rim. Således garneres den afsluttende kombinerede døds-og bryllupsscene ikke alene med et surrealistisk billede, der på karakteristisk vis genstandgør kropsdele, men også med et rim: »Jeg hørte dem hviske. Og hjertet var faldet lidt ud af min mund. Med tungen som sliske«. Hvis det minder mig om noget, minder det mig om den østrigske nobelpristager Elfriede Jelinek, der ligeledes mikser myter, antikke og moderne, i en på én gang indædt og vittig prosa, der bæres frem af klang og rytme. Humoren i Linds tekst frembringes ikke mindst af den sidestilling af det abstrakte (overførte) og det konkrete, som i stilistikken kaldes zeugma: »Mutters alene med læbestift på, med sorg i hjertet, med mod på mere«, »Døden klæder mig som det klæder en præst at spise ribs i sommersolen«, »Som mø med ører og hår og had«. Linds sproghengivne frie associationer bringer nyt liv i gamle klude: faste talemåder, eventyr og folkeviser, døde metaforer, stumper af salmer og digte. Det er digterisk kunst med kraft til at bringe alt stivnet i skred, ikke mindst stivnede myter, stivnede kvindebilleder."

fredag den 26. juni 2020

Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2020 - De sædvanlige og usædvanlige nominerede

Her er de 13 nominerede til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2020 - i dagens avis er der fine portrætter ved Lars Vegas + karakteristikker af og citater fra værkerne - næste uge afsløres vinderen ved en for en gangs skyld reelt hemmelig ceremoni i Smallegade og derpå i avisen med festtale og alting:

1.     Lone Aburas: Den sorte bog (B-sider)
2.     Anders Bonnesen: Ordsprog
3.     Jesper Fabricius: Kunsthæfte 34
4.     Fugl. Af Gitte Broeng, Åse Eg Jørgensen, Lise Haurum, Kamilla Jørgensen, Tanja Nelleman Kruse, Bodil Sohn, Iben West
5.     Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad: Madalfabet
6.     Kristina Nya Glaffey: Donor Escort
7.     Hans Otto Jørgensen: Nedrakket til skrift
8.     Henrik Kabell: Dompap.
9.     Laus Strandby Nielsen: - og andre steder
10.  Bue P. Peitersen: manta
11.  Bo Reinholdt: Ormespringer
12.  Cia Rinne: Sentences
13.  Anders Søgaard: Landskabsdigternes klub

Bet Gamble Gambling - Free image on Pixabay 

fredag den 19. juni 2020

Ulfs hastighed


  • Tråd i forbindelse med in note om Strune-oplæsninger i WA Bøger i dag (mit eneste - men i den grad ikke uvæsentlige - bidrag)
     
    Lars Bukdahl
    Det er "Livets hastighed" Ulf Pilgaard læser op i Jørgen Leths Dansk litteratur, ikke også?
    Kommentarer
    • Lars Bukdahl Tak, Carsten! Pragtfuldt weird casting-beslutning!

  • Jens Carl Sanderhoff Carsten Puggaard ja, det er som at høre en statsautoriseret revisor levere en revolution!

  • Jørgen Leth Hvad weird er ved at lade Ulf PIlgaard læse det digt op?

  • Jørgen Leth gør han det ikke godt?
    • Tage Aille Borges Jo, Leth, han gør det, så godt han kan. Men det ligger langt væk fra Strunges egen oplæsning.
      • Jesper Lützhøft Så skulle I høre Svend Auken læse Drømmens Faner ...
        • Lars Bukdahl Jørgen Leth - weird som i kontra-intuitiv casting pga. Ulfs komiker-spændetrøje, og derfor modigt castet. men også genuint smukt takket være Ulfs udsøgte, klassiske diktion - mindre weird men endnu smukkere er hans Blicher-oplæsning (landsbydegns dagbog, ikke?) - måske ville Ulf aldrig være blevet skurk i Nattevagten, og hvad deraf fulgte af ikke-komiske roller, hvis det ikke var for hans medvirken i Dansk litteratur

        • Jørgen Leth godt ræsonneret. Han kan noget særligt. Jeg står ved valget af Ulf. Og har jo brugt andre komikere som Jørgen Ryg og Claus Nissen i mine film, fordi jeg synes de har en særlig skarphed og hemmelige resourcer.

        • Jens Carl Sanderhoff Der er ingen tvivl om, at Ulf tilfører teksten noget, og jeg elsker de rum, der skabes i oplæsningen, og det er vildt så anderledes digtet bliver; jeg har altid betragtet Strunges digt som dybt tragisk.

        • Jens Carl Sanderhoff Vidunderlig film - krukket og ligeglad!

        • Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite
          filmcentralen.dk
          Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite
          Dansk litteratur | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite

          • Lars Bukdahl Hov, der var den! Tak, Frederik! Min boks (og dvd-afspiller og mit fjernsyn) er i flyttekasser!