mandag den 30. november 2015

Udvalgte priser, Preben Major Sørensen ikke har modtaget

Nobelprisen i litteratur

Nordisk Råds Litteraturpris

Det Danske Akademis Store Pris

Kritikerprisen

Montanaprisen

Weekendavisens Litteraturpris

Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris

Læsernes Bogpris

Politikens Litteraturpris

De Gyldne Laurbær

De Gyldne Håndjern

Humoristlegatet

Radioens Romanpris

Pingprisen

Emil Aarestrup-Medaillen

Holberg-Medaillen

Kjeld Abell-Prisen

Herman Bangs Mindelgeat

Johannes Ewald-Legatet

Otto Gelsted-Prisen

Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen

PH-Prisen

Kaj Munk-Prisen

Morten Nielsens Mindelegat

Michael Strunge-Prisen

(de eneste priser, som jeg lige kan få øje på, PMS har modtaget, er Det Danske Akademis Beatricepris, 1980, Henrik Pontoppidans Mindefond 1992 og Albert Dams Mindelegat, 2008 - SGU FOR RINGE!)

I aftens flyvende hunde



I dag udkommer Preben Major Sørensens første bog i 5 år, Forløbelser, på hans nye, cool Escho; jeg skal desværre, trods hårdt pres!) ikke anmelde (og heller ikke Kasper Nørgaard Thomsens La Guerre Civile - jeg hader at misse out på radikal prosa!), men er halvvejs igennem, og det er totalt oldinge-arrogant, slacker-pragtfuld, impro-kortprosa - der er reception på bogen i Storrs Antikvariat i Ahlmansgade på Nørrebro i aften klokken 19, og oplæsning ved Harald Voetmann, Cecilie Lind og via Skype Majoren selv. Her er (temmelig ublodigt (jeg sad lige og læste i taxa frem og tilbage til DR-byen og tog mig i at skjule bogen, hvor jeg var nået frem til den (på et vist tidspunkt kogebogsstiliserede) kannibalistiske sektion nemlig (der kommer efter hunde-sektione(r)n(e)), fra chaufføren) "Scene med dame med hund (observation I)":

"Klædt i en blå vindjakke og med gul hue på hovedet kommer hun gående hen ad vejen. Hunden holder hun i en stram line. Da springer hunden, som er gul, pludselig op og foretager nogle gevaldige saltomortaler i luften, nogle flyvefiskagtige krumspring, som hunde ikke normalt er i stand til at udføre, og lander - efter at have svunget sig i nogle kolossale og for hunden sikkert yderst komplicerede delfin- eller som sagt flyvefiskagtige vridninger i luften - med et ordentligt plask i en vandpyt, lige foran kvinden, der - ude af sig selv af vrede - råber til dyret, som til et uartigt barn hun i en sen alder (eventuelt som bedstemoder eller oldemoder) promenerer: "Åh, kan du da ikke bare gå ordentligt!" Men det just hvad denne (meget gule) hund tilsyneladende eller åbenbart - hvis ikke ganske åbenlyst! - ikke kan eller snarere måske ikke har lyst til, thi den fortsætter nu sine luftlege, flyver, uden særligt afsæt, højt op i luften, snurrer flere gange rundt om sig selv, tavst, uden at gø, som var den selv imponeret over sin utrolige kunnen, og lander på ny i en vandpyt foran kvinden, så vand og mudder står op i kaskader, så kvinden/damen svines til og man kan se på hendes ansigt at det er lige før hun kaster hundelinen fra sig og overlader hunden til dens egen flyvske skæbne, hvad hun selvfølgelig ikke drømmer om at gøre, thi den hund har kostet hende i dyre domme, først da hun købte den, siden i kost og forplejning. Så hun affinder sig med sin skæbne: denne skrækkelige og unaturlige flyvende hund, som de jo findes et eller andet sted i Latinamerikas jungler, men en hund født til at være hund, en ganske almindelig gul hund, en spadsere- og hundelufterhund, en hund der skal sidde eller ligge i hjemmet og kigge på mens der foregår en hel masse den ikke forstår og som den ved gud heller ikke skal forstå, for - indimellem - at blive luftet, så den ikke pisser og skider stuerne til. Og se: Da overraskes - gang på gang - damen såre over denne hunds, den gule køters, forbløffende luftspring, dens akrobatiske præstationer. Og fordi det sviner sådan med de hyppige landinger i mudderfyldte vandpytter, gribes hun af voldsom irritation og råber til dyret: "Åh, kan du da ikke bare gå ordentligt!""

 MEN DE DEN/DE/VI IKKE, NIKKE, NEJ!

Stidsen + Adventure Time (Blixen = Baby Pigs)

Side 380, bind 1

"Havde Blixen, i hvert fald den ældre Blixen, empati som en klapperslange - eller som den hugorm, de to umage venner (Thorkild Bjørnvig og Blixen LB) på et tidspunkt støder ind i på deres gåtur, da rokker det imidlertid ikke ved, at hun, når det gælder spørgsmålet om identitet, havde indsigt i noget, som henlå i nærmest fuldkomment mørke hos stor set alle andre i samtiden (måske som sagt lige bortset fra Peter Seeberg, der for øvrigt jo også var inkarneret Nietzsche-dyrker - og også fra Thorkild Hansen - Seebergs ven)), nemlig identitetsspredningens og identitetsmangfoldighedens positive og mulighedsbefordrende sider. Det skal vi helt frem til slutningen af 60'erne for at finde en virkelig pendant til. Nemlig i og med denne generations begreb 'attituderelativisme'. Som (igen) må ses i lyset af den poststrukturalistisk-konstruktivistiske eller rent sociologisk-kulturteoretiske forståelse af identitet. Og i dag kan vi måske endda til tider synes, at denne identitetsvision er blevet så stor en kliché - bl.a. gennem konkurrencestatens og neoliberalismens instrumentalisering af den (tænk blot på, hvor tit vi i dag bliver bedt om - for ikke at sige tvunget til - at være fleksible og omstillingsparate) - at vi også godt indimellem kan have brug for at høre bare lidt om vertikal indlejring og genuine pælerødder. "



The Pods" is the thirteenth episode in the second season of Adventure Time. It is the thirty-ninth episode overall.

Plot

The episode starts with Finn and Jake walking, while Jake eats ice cream and talks about how excited he is for the upcoming Ice Cream Marathon being held the next day. Suddenly, they hear a mysterious croaking sound. Following the noise, they stumble upon a frog in a Gnome Knight costume. It is revealed that the frog is a Gnome Knight magically turned into a frog. He is dying and needs a pure hero to take over his task of guarding a chest with three magic beans inside of it. He states that two of the beans are good and one is horribly evil, but since the beans are identical, he does not know which is which. Thus, he has spent his entire life guarding all three. Jake does not want to guard the beans, so he makes an excuse and backs out, but Finn takes pity on the knight and volunteers that he and Jake will assume his task. The Knight gives Finn the chest and also his staff. Then, the Knight dies and Finn and Jake are left with the chest of beans.
Jake wants them to take the beans with them to the Ice Cream Marathon, but Finn insists that they stay where they are. After a period of time, Jake suggests (being bored out of his mind and hot from sitting outside all day) that they plant all three beans and kill off the evil one. With his convincing idea, Finn agrees. They plant the beans and wait all day for when they blossom. They end up falling asleep. The next day, the first bean has grown into a large plant with a bulging sac at the end of the tall, drooping stalk. After prodding, the sac opens to reveal several Baby Pigs dressed in silly costumes (a doctor, a construction worker, a bumblebee, a chef, a cowboy, and a magician). Jake immediately thinks they're good but Finn keeps his guard up and decides to give the piglets personality tests to see if they're evil. Jake insists that nothing evil could be this adorable and Finn finally agrees and proclaims the pigs good, even though Finn notices that one drew a picture of ice cream under "Do you have any allergies?"
As they are doing this the second pod grows, its sac releasing magic wands. Finn and Jake assume that it is good, so Finn and Jake end up playing games with all the baby piglets, who play with the magic wands. After a long day, they fall asleep. When Finn and Jake wake up the next morning, they notice that the third pod has sprouted, its sac was bigger than the other sacs. Assuming that it is the evil one, they begin attacking it. Jake notices that the sac is "leaking" a brown substance. Upon opening the sac, Jake sees that it is full of ice cream and proceeds to eat some of it. Finn is worried that Jake is being poisoned, but Jake assures him that this pod was "the goodest thing that's ever happened to me." Finn realizes that this pod is good.
They then notice that the piglets and the magic wands have vanished. They find them terrorizing Mushroom Village, using the magic wands to destroy the town and make its inhabitants dance. Jake also gets struck by the wand and starts dancing. Finn, thinking quickly, reviews the personality tests he had given the piglets and finds out that they are allergic to ice cream. Carrying the sac of ice cream on his back, he proceeds to squirt massive jets of ice cream at each piglet, which in turn makes them explode into confetti. He almost gets won over by the adorable gaze of the construction worker piglet but is still able to spray it with ice cream.
The Mushroom People (still dancing) thank Finn and Jake. A citizen then says that the Mushroom people must remove the ice cream covering the town. Jake then eats all of the ice cream covering the town. He then leaves to the Ice Cream Marathon and the episode ends with Finn telling the Mushroom people that, "He just really likes ice cream."


Digter bidrager positivt til forvirrngen om hvad der skal stemmes om på torsdag

Klaus Høecks dobbelte haiku-kvartet i Politiken:

JA

De skal stemme ja
  sagde salig partifor
mand for det kommu

nistiske parti
  knud jespersen i fjernsy
net - De skal stemme

ja - gentog han - men
  nu er der ingen der hus
ker til hvad - lige som

ingen ved hvad
  der sker hvis der stemmes ja
den tredje i tolvte

NEJ

vaudevilledigt
  vil du stemme nej til rets
forbeholdet den

tredje december? '
  ja' - du vil altså stemme
nej til ja? - ' ja'

du vil gå ind i
  stemmeboksen og sætte
dit kryds ved nej? - ' ja'

og du ved at to
gange nej matematisk
bliver til et ja? - ' ja'.

lørdag den 28. november 2015

Jeg udtaler mig om alt (tekstligt): The Carl Holst edition

Til en stor featureartikel i fyns.dk udtaler jeg mig om en aldrig-udgivet, spøgelsesskrevet bog om/af Carl Holst:

Tidligere regionsrådsformand og forhenværende forsvarsminister Carl Holst (V) har oplevet et historisk fald fra magtens tinde. Han har været en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest loyale støtter og har tidligere været nævnt som hans mulige efterfølger. Nu er han taget på orlov fra Folketinget, mens politiet efterforsker sagen om hans mulige misbrug af offentlige skattekroner.
Men hvad ville Carl Holst egentligt have brugt magten til efter skiftet fra regional til national politik? Hvad var hans visioner for fremtiden? Og hvordan så han selv på sin egen arv til Region Syddanmark, før sagen om misbruget af lønkroner til Christian Ingemann Nielsen og andre af regionens ansatte så dagens lys?
Vi har kigget efter svar i manuskriptet til bogen Smart Velfærd, som Christian Ingemann skrev for Carl Holst, mens de sad tæt på hinanden i Regionshuset i Vejle.
Bogen er skrevet i de første måneder af Christian Ingemanns ni måneder lange ansættelse i Region Syddanmark. Han blev først og fremmest ansat som den ene af to medarbejdere på det efterhånden berygtede projekt Smart Vækst & Velfærd, men allerede knap to måneder efter sin ansættelse begyndte han at skrive på bogen Smart Velfærd.
Selvom det er Christian Ingemann, der har skrevet bogen, er det Carl Holsts navn, der pryder forsiden. Og det er den tidligere regionsrådsformands visioner om fremtidens velfærdsstat og syn på egne resultater, som bliver beskrevet over bogens 62 tætskrevne A4-sider.
(...)

Bog-eksperten

Lars Bukdahl, litteraturanmelder, Weekendavisen
- Det er en meget underlig, kedelig bog. I en meget nødtørftig forklædning skal den forestille at være en opdateret, aerodynamisk, liberal traktat fra en rigtig praktiker ude fra den virkelige verden.
- Men man bliver alligevel hele tiden forvirret over, hvad dagsordenen er. Det handler om frihed, men så kommer det samtidigt og i samme åndedrag til at handle om, hvad man kan spare penge på. Det gør, at det idealistiske forsvinder hele tiden, så det bare bliver nogle opskrifter på, hvordan man kan spare penge.
- Og så er der de der forkortelser (OPP og OPI, red.), som bliver til sådan nogle underlige tegnefilmsfigurer, som bare kan løse alting på en eller anden måde. De hopper ligesom bare op, og så er alting smartere. Det bliver både friere og billigere hele tiden, og det er dér, at Carl Holst kommer til at fremstå som sådan en underlig liberalismens superhelt, der på en helt magisk måde formår at gøre borgerne meget friere, de kan vælge alting selv og så koster det mange færre penge.

fredag den 27. november 2015

Misundelsesværdigt ekstatisk redaktørgrin

Engang renskrev jeg på grøntlysende computer hans hakkebrætkrattede fortællinger, nu ser jeg på Facebook, at han dags dato omsider har afleveret sit Magnus Opus, som jeg håber og tror på også er hans Monstrum Pokus, Slagterkoner og bagerenker II (don't forget that II-tal!) til sin professionelle redaktør, der er direktøren for det hele på det forlag, som udgiver Hvedekorn, hvor vi debuterede i henholdsvis nr. 1 og 2, 1987, og som jeg nu gudhjælpeme redigerer, og nr. 4, 2015, af hvilket i dag er sendt til trykkeriet, der angiveligt fatalt mangler papir - hvad angår Jens' bog: Jeg forventer det vidunderligt værste!

Så blev slagterkoner afleveret og straks blev det fejret på sjønnemanns. Her ses redaktør hardy hvilken forhåndsbegejstring. Godt den var pakket ind i gavebånd.

Hvor let det er at dø

I WA-kommenaren i dag citerer jeg fra Alting, Poul Borums "anti-selvmordsbog"; jeg ville også gerne have citeret (i det mindste de to sidste linjer i) Borums klare, smukke, kloge mindedigt:

Michael

Der er så meget at erobre
- verden f.eks.
Der er så lidt at miste
- f.eks. sig selv
Inderst i flammerne
er der isnende øjne.
Det er så koldt at brænde.
der var så meget verden sagde til ham
at han ikke fik tid til at svare.
Nu er kroppen
eet med verdenskroppen,
alle splittelser lægt.
Nu kan vi kun høre ham
i vinde.
Nu kan vi kun se ham
i solen.
Verden har erobret een til sig.
Og er blevet mindre.
Han vidste hvor svært det var at leve.
Nu ved han hvor let det er at dø.

Vingeløs

var min oprindelige trompet (i avisen står der bare "Kommentar") på min kommentar i dag i WA Bøger om det trælse i at poetisere selvmord i anledning af Boghallens usmagelige badge (i anledning af den nye Strunge-biografi), der ikke kunne afbildes i avisen, fordi kommentaren altid er billedløs:



Det gør ikke usmageligheden mindre, at de samme ord står på mindepladen i Webersgade, det gør bare dén usmagelighed sjældent monumental:


Den bogtitel, der står på gravstenen på Assistens Kirkegård, er helt omvendt jo faktisk og intenderet poesi:

torsdag den 26. november 2015

Kuren er Jens

Jeg stod i forgårs på Nørreport og ventede på linje E til Holte og og læste stenet i første bind af Marianne Stidsens disputats, hvis omstændelige referater af diverse sociologiske klassikere langt fra formåede at ophidse mig, da en herre pludselig spurgte mig, hvad jeg ville anbefale som modgift mod hans årelange, absolutte aversion mod skønlitteratur (det sidste, der have optaget ham, var Hans Scherfig ...); jeg tænke mig længe om, så ned på disputatsen, tung og traurig knuget i min hånd, og fandt det selvfølgelige svar:

Blendstrup, Jens Blendstrup

(og efter 6 måneders intens læsning alle mulige andre steder hen, vil han være klar til at læse begyndelsen på Strunk, der samme tirsdag stod at læse i Politikens 2. sektion, fint præsenteret af en af Marianne Stidsens store helte, Thomas Bredsdorff, der modsat hende har sand for poesiens SKØNHED)

onsdag den 25. november 2015

Hvor jeg og cool folks er i morgen aften

Torsdag d. 26. november klokken 19.30. præsenterer vi på Møstings Hus tre unge forfattere, der i år alle har udgivet virkelig fine bøger.
Martin Bastkjær debuterede på Arena med romanen Det nye hav, Ida Holmegaard debuterede på Gladiator med romanen Emma Emma og Cecilie Lind er aktuel med sin tredje digtsamling Strunk. De tre forfattere vil være i samtale med Stine Pilgaard og tale om deres bøger og deres tanker om skriften og litteraturen og læse op af deres værker.
Kom og hør mere om den nyeste litteratur. Alle er velkomne, tag jeres venner med. Det bliver en god aften. Der er fri entré og vin i pausen.

Pan-isk

Det bedste, jeg så på CPH PIX, var Guy Maddins ekstatisk fabulerende sammenklipning af sine filmatiseringer af forsvundne stumfilm, The Forbidden Room - her interviewes han om sin egen og en oldgammel Pan-filmatisering (jeg har set hans (uden at vide, at det var det, den var, en Pan-filmatisering) på et boks-sæt, jeg anmeldte til Ekko, og den er virkelig ikke særlig vellykket):

""To Save and Project: The 13th MoMA International Festival of Film Preservation" runs from November 4-25, 2015 and features 74 newly restored masterworks and rediscovers including films by Chantal Ackerman, Dario Argento, Samuel Fuller, Orson Welles and many more.

Special guests for the series include Oja Kodar, Stefan Droessler, Guy Maddin, Chris Langdon, Academy Award–nominated filmmaker Abderrahmane Sissako ("Timbuktu") and noted film historians John Canemaker, Tom Gunning and Eddie Muller.

Guy Maddin will introduce two films on the silent program including “Pan,” the 1922 film by Harald Schwenzen based on the novel by Knut Hamsun; and “Monsieur Don’t Care,” a 1924 comedy short starring Stan Laurel in his pre-Oliver Hardy days.

Indiewire recently spoke to Maddin over the phone about why these two films matter to him and about the state of film preservation.

"Pan." 1922. Norway. Directed by Harald Schwenzen. Restored digitally by the National Library of Norway
"Pan." 1922. Norway. Directed by Harald Schwenzen. Restored digitally by the National Library of Norway

Why these two films in particular?

Although, I haven't seen "Monsier Don't Care," it's mostly because I want to. I'm kind of obsessed with lost film and this other film I have playing that I co-directed, "The Forbidden Room" is made up out of lost matter. I'm just finishing up a massive lost film project where I reimagine the way movies were and "Monsieur Don't Care" is the fragment of a lost film. So I'm keen to experience it.
As for "Pan" I have a long history with it. I was a huge fan of Knut Hamsun in my twenties and thirties when "Pan" and his other novels "Hunger" and "Mysteries" really struck a chord with me. The protagonists are young Dostoevskian types. Always in an altered state of mind, altered by unrequited love most frequently or starvation or some sort of delirium inducing deprivation and that seem to define my state of mind as a twenty-something, and I couldn't believe that someone had written books, this Knut Hamsun guy, this Nobel Prize-winning author had written books that really described my troubled but highly romanticized state of mind, my elevated state of romance and a menacing romanticism that I found myself intoxicated by during those long ago years — thank God they're in the past, but it's  really amazing to read Hamsun and his romantic naturalism.
I guess he was described as a prototype of Hemingway. The translations I read of him were very cluttered with Victoriana. But later translations I read were more punchy, Hemingway-esque. But I loved him enough that in 1997 I adapted "Pan" myself into a movie. The movie has been adapted I think six times and the one that MOMA is showing is the first, I believe. And I adapted the last, but there was no way I could direct in those days or even to this day, naturalistic performances. I'm more of a melodramatist and maybe with heavy ladling of surrealism on top of my melodrama. When I adapted "Pan" in the mid '90s, I tried to make what was set in the forest in the northern regions of Norway into something decadent and strange. It was a really bad recipe. And I think the movie is a disaster but I needed to do it evidently to find out. [laughs]
Not only that. On top of the artistic disaster, it's called "Twilight of the Ice Nymphs." It's not even called "Pan." My producer at the time forgot to license the rights to the novel from Knut Hamsun family. Knut Hampsun lived forever. And you know just because the novel was written in the 1890s, he lived— he buried practically everyone in Norway. And his grandson demanded $25,000 after we made the movie. It came out of my salary so I ended up earning negative $14,000 for making this movie that was no good and to add insult to injury they insisted as the condition of this settlement that we not credit Knut Hamsun or the movie "Pan" in our credit roll and they just wanted nothing to do with us except our money. But I remain obsessed with the story, which is beautiful, and when I finally got around to watching this version, the Harald Schwenzen one, which is the only film the guy made i believe.
Everything looked exactly as it did in my mind's eye while reading the book and I couldn't believe that I went to all this trouble 20 years ago to adapt a book that had already been shot perfectly. That would be like shooting my own version of "Days of Heaven" or "Badlands" or "The Godfather" or something like that. Not going to happen.

That's the definition of hubris. 

Yeah. Exactly. In my case, it was just stupidity."

Nonsens-karaoke

Når jeg får overbevist rektor Jeppe Brixvold om nødvendigeheden af at oprette en Nonsens-sidevogn (bogstaveligt talt, tænker jeg, et gammel politi-rugbrød graffiti-påskrevet Posemandens bil, der rastløst kører rundt i landet efter forgodtbefindende) til Forfatterskolen, skal dette være det faste og første mandags-fag:

Debutdybdeborende

De arkæologiske undersøgelser af Dan Turélls oprindelige debut er nået endnu et spadestik dybere med gymnasielærer og forfatter (og forfatterfar) Ib Lucas' FB-opslag:
Ib Lucas

"Dan Turells debut – Breaking news!

Jeg har lige læst ”Dan Turell hele historien”, der udkom tidligere på året. Det er en samlet, revideret og udvidet udgave af Asgers Schnacks ”Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste (2001) og Lars Movin og Steen Møller Rasmussens ”Onkel Danny fortalt (2003).
Som den ambitiøse titel proklamerer, skal dette være det ultimative værk om Dan Turell. Hans liv er minutiøst gennemgået og der er interviews med en lang række mennesker, familie og venner, der har kendt Dan Turell. Vældig interessant værk for alle os, der holder af digteren.
Hver en sten synes vendt, mener forfatterne. Forlaget betegner bogen som en komplet biografi. Henrik Palle, der selv har skrevet en spændende bog om Dan Turell og hans tid, betegner i sin anmeldelse i Politiken værket som ”det indtil videre mest omfattende og fagligt tunge bidrag til turèllogien.”
Men hver en sten er ikke vendt. Den måske allervigtigste har man overset.
Hvad er da det lykkeligste øjeblik for en ung mand, der elsker at skrive og drømmer om at blive forfatter? Som føler sig overset og utilpas i skolen, som ikke af sine lærere får lov til at komme i gymnasiet? Mon ikke, det er den dag, han ser sine ord på tryk.
I bogen ”Dan Turell hele historien” har man selvsagt ledt efter dette øjeblik.
Citat: Hans første artikel (og dermed egentlige debut!) stod at læse på forsiden af Gentofte-Bladet, 18. Årgang, nr.29, den 23. Juli 1964 under overskriften: ”Politiassistent Holbøll til Århus / Skal tale for 14.000 børn. Der tilføjes parentetisk, at han allerede den 7. Maj 1964 havde haft et indlæg i SF-bladet ”Hvad er folkelighed” – et svar på ugens kronik.
Men Dan Turells debut som skribent er ikke i 1964 og hverken i Gentofte-Bladet eller SF-bladet. Den er såmænd i selveste Politiken et helt år tidligere. Søndag d. 30. Juni 1963 bringes en artikel med overskriften ”Vi keder os ihjel over de ældgamle floskler”, der er et billede af den unge mand med en pibe i munden, og han præsenteres således: En netop nybagt realist, DAN TURELL, Gentofte, har sendt ”Søndags-Politiken” den unge salut til skolernes dansk-undervisning.
Fotoet af Dan Turell er taget af Politikens mesterfotograf Erik Petersen – og er i øvrigt gengivet mange steder uden at man åbenbart har spekuleret over, hvorfor den 17årige skulle fotograferes.
Artiklen er desuden illustreret med billeder af forfatterne Heiberg, Oehlenschläger og Grundtvig (dem ved vi alt om) og Branner, Nis Petersen og Erik Knudsen (dem ved vi intet om).
I artiklen angriber Dan Turell danskundervisningen i realklassen (nutidens 10. Klasse). Hans synspunkt er, at ”Hertz, Oehlenschläger, Heiberg, Grundtvig, Andersen ikke siger vores generation noget”. Til gengæld kan han godt gå ind for Bang og Ibsen. Men først og fremmest efterlyser han den moderne litteratur. Det er navne som Nis Petersen, Klitgård, Soya, Sønderby, Hans Kirk, Schade og Scherfig. Og når det gælder poesien, fremdrager han Erik Knudsen, Jørgen Nash og Benny Andersen. Også Rifbjerg, Panduro og Malinowski fremhæves.
Det er ikke sikkert, at den ældre Onkel Danny ville gå helt ind for valget, men kærligheden til Bang og Soya var i hvert fald intakt til det sidste.
Under alle omstændigheder må det have været hans satori. At komme på tryk, at få udtrykt sine meninger, at fremtræde i verden. Og vække debat.
Den følgende søndag kunne Politiken under overskriften ”De kan lide klassikerne” bringe en række svar på den unge mands kanonade. En af de vrede var stud. Soc. Henning Tjørnhøj, der talte på Grundtvigs vegne. Og en anden var såmænd denne artikels forfatter, der den gang skulle op i 2.g efter sommerferien. Jeg forsvarede Oehlenschläger, Ewald og H.C. Andersen mod dette formastelige angreb, men lad nu det ligge.
Først og fremmest var det et overvældende lykkeligt øjeblik, da jeg så mine ord på tryk i avisen. Og Dan Turell må have følt det på samme måde. Nu åbnede verden sig, nu skulle der skrives.
At Dan Turell så fik adskilligt mere fra hånden og med langt større succes end undertegnede, er en anden historie."

Skrift er den primære husholdning

Dan Turèlls ven Jacob Ludvigsen har skænket Turèll-Samlingen på Vangede Bibliotek DT's originale (fra husholdnings-arbejdsbord formaterede) skrivebord fra Husholdningsskolen på Forhåbningsholms Allé, hvor de kollektivt levede og festede sammen - og såre smukt som det øverste af Ken André Stillings store E bliver til en spøgelses-symaskine på billedet:

Gugu-inspiration - og kraner

Caspar Eric
Caspar Eric har jeg egentlig nogensinde fortalt dig at Gugu Skaterdigte var den måske 3 digtsamling jeg nogensinde læste, og at jeg bagefter tænkte "nå ok, digte, svedigt nok" + gav mig til selv at skrive deromkring og at jeg tænkte utroligt meget over kraner i den periode. jeg kan ikke huske om jeg har glemt at sige det. der er flere detaljer. men det her var de vigtigste.

Muhammed Sternberg
Muhammed Sternberg Det er jo helt fantastisk! Jeg tror ikke, at du har sagt det til mig på lige den måde, men jeg er altid så dårlig til at fatte og huske, når folk fortæller mig om sådan noget, som kan opfattes positivt. Jeg synes stadig kraner er helt utrolige. Den dér stille magt. Ved metrobyggeriet er der sådan nogen kranlignende maskiner, som løfter enorme cement/beton-blokke måske halvtreds meter oppe i luften, som så hænger dér og ser ud som om de kunne falde ned når som helst. Det er sindsygt at tænke på den kraft, der kunne slippes løs oppe i det kontrolrum.

Digtere digter/udtaler sig, indenrigs

Det gode ved Venstres samling af komplet ublu selvbelønnere og hyklere med Statsminister Bilag i spidsen? Tænke, tænke ... At de må bevise eksistensen af en (godt nok langsomt svindende) gruppe af renfærdigt ideologiske borgere, som ser stort på aktuelle politikeres moral og handlinger, så længe de bare mekanisk gentager visse hævdvundne dogmer og beskytter visse(s) interesser. Men er det da godt, det der renfærdigt ideologiske? Er det ikke bare kynisme? "Jeg er ligeglad med, at de tager lidt af kassen, så længe de bare også fylder noget i MIN." Hvorfor ikke vælge Sir Hiss næste gang, han er bare en tegnet slange uden arme og derfor meget billigere i drift? Men hvad nu, hvis det ligefrem er vigtigt at være dyr i drift og selvsmørelse? Hvad nu, hvis det simpelthen er beviset på ens værdi, at man ikke sidder på sine hænder og venter på, at skattekisten åbner sig, men lidt mere proaktivt fifler med låsen?
Måske inkarnerer Venstre en rethaverisk grundstemning p.t.: "BECAUSE I'M WORTH IT. Jeg er undtagelsen fra reglen, dét er individuel lykke. Jeg stjæler ikke, jeg udligner bare proaktivt. Jeg medgiver, at det kan se ud som om jeg har fråderen på ved sammenskudsgildet, men I aner ikke, hvor meget jeg har knoklet for at komme så langt. Jeg er en selfmade man, jeg har løftet mig ud af klæbrigheden og dét udløser som bekendt madbilletter i al evighed, nu tager jeg sådan set bare mit jordiske forskud. Det er faktisk mig, der er det store offer, alt, hvad jeg gør, er et offer, jeg ofrer mig på fællesskabets alter, hit derfor med 47 aviser, engelskkursus, en vindmøllepark og skattefritagelse. Man bliver jo ikke sin egen lykkes smed uden jern, vel? Hit med jern, eller jeg tager selv. Hej, hej. Fuld? Ja, fortjenstfuld."

Et lejlighedsdigt.

mandag den 23. november 2015

OKEY-DOKEY - til Laura Palmer

(jeg svarede okey-dokey til noget korrektur-relateret og bidragyderen svarede, at hun netop havde besluttet at anvende udtrykket oftere)

Okey-dokey! The story of the birth of OK’s playful grandchild

By the early twentieth century, OK was no longer a joke. The letters O and K did not prompt memories of the misspelled oll korrect, nor did they stimulate alternative explanations. In the nineteenth century, OK was recognized as a humorous abbreviation, but in the twentieth, it was understood merely as an arbitrary combination of letters of the alphabet.
The very look of OK underwent a change. In the nineteenth century, OK almost always appeared with periods, identifying it as an abbreviation. In the twentieth, however, the periods increasingly were absent. And in the twentieth century, more and more it was spelled okay, completely distancing it from any abbreviation and transforming it into an ordinary word.
The meaning of OK was simplified in the twentieth century too. Almost from the date of its birth, in the nineteenth century the abbreviation OK was subject to reinterpretation, beginning with Old Kinderhook and continuing with numerous humorous inventions, as well as the names of clubs. As the twentieth century got under way, those alternatives faded, leaving OK for the most part with the plain, sober definition “all right.” Gaining familiarity rather than passion, OK also gained the abbreviation oke in the 1920s, and kay or just plain k, both in writing (nowadays including text messages and e-mail) and speaking.
Along with the draining of humor from OK came the draining of enthusiasm, or indeed of any emotion. In 1840 the OK Clubs could inspire voters to support Old Kinderhook for reelection. The clubs formed later in the nineteenth century, from the Harvard OK on down, likewise kept OK spirited. In occasional literary use, OK often colorfully evoked the voice of a decidedly backwoods character. But by the early twentieth century, OK had become value-neutral. It remained affirmative, but it imparted no attributes, admirable or otherwise, as it remains today.
When a friend nowadays asks “What do you think of my garden?” to answer “OK” is likely to make the respondent the target of a flowerpot. You’d better use a value word like “wonderful” or “perfect”. Even “terrible” shows more emotional involvement than OK. So OK no longer was a joke or a showstopper. In the nineteenth century, OK stood out, but in the twentieth, OK was just OK.
To make OK funny in the twentieth century, or to give it emphasis, it needed a twist. And the Roaring Twenties came up with it—several twists, in fact. Beginning in the 1920s we find such twists as okey-dokey and oke-doke, leading up to the okely-dokely now used by cartoon character Ned Flanders on the television show The Simpsons.
The rise of okey-dokey and its relatives took away the pressure on OK to be funny. Once okey-dokey made its appearance, any vestige of humor associated with OK fled to its polysyllabic progeny, leaving OK free of all remaining traces of playfulness. We are inclined to smile when we hear okey-dokey; we hear plain OK with a straight face. The expression born as a blatant joke a century earlier had now become a sober workhorse, ready to undertake ventures in pragmatics and psychology in the postwar years.
The playfulness of okey-dokey is evident when it turns up as the name for a recipe in Fondue by Lenny Rice and Brigid Callinan, published in 2007. The artichoke fondue “Okey-dokey Artichokey” is to be paired with Austrian grüner veltliner, which “has a crisp, peppery quality that makes it one of the only reliable artichoke-friendly wines we know.”
Perhaps the name of the recipe was inspired by a children’s book published four years earlier, Okie-dokie, Artichokie! by Grace Lin. That’s the story of a new downstairs neighbor named Artichoke who bangs mysteriously on his ceiling, the protagonist’s floor. “Hey, if I get too loud or something, you can just bang on the ceiling and let me know,” says the protagonist, who happens to be a monkey. The downstairs neighbor is a giraffe, hence the inadvertent banging.
By now, okey-dokey (and variants like okely-dokely) has long lost its freshness—hence its suitability for a not-so-cool character like Ned Flanders. For some, it’s an annoyance. Slang expert Tom Dalzell, in The Concise New Partridge Dictionary of Slang and Unconventional English (2007), acknowledges that okey-dokey is “used for communicating agreement,” but he can’t resist grumbling that it is “an old-fashioned, affected, still popular perversion of OK.”


Edited extract from OK: The Improbable Story of America’s Greatest Word by Allan Metcalf. Published in Paperback by Oxford University Press in 2012.

Apropos discount-Henning: En hurtig kaktus

Jeg skrev for et par uge siden kommentar i WA Bøger om triste bognyheder, Vangsgaa
rds konkurs og bibliotekers bogdusmidning og brugte som ex en bunke J&J-hæfter, jeg havde ansakffet mig for ingen penge ved bogsalg på Aarhus Hovedbibliotek; nu forleden købte jeg som protest mod dete hele, og fordi jeg SAVNEDE den, hos Vangssgaard, med 50 % rabat - det er der på det hele nogle uger endnu - Mortensens anden bog (debuten var Det kan kommer over én, Arena, 1966 - som jeg har) Konstellationer, som han selvudgav i 1969 på Arena SUB-PUB, før han to år senere oprettede Jorinde & Joringel og kørte sin (og andres) hæfteproduktion derfra. Dette er det første af de "40 korte digte" i det dejligt prunkløst sammentapede hæfte:

mennesket
kan være en araber

en støtte i sandet
med armene langs siden
stirrende uden at blinke
efter din bil

en hurtig kaktus

lørdag den 21. november 2015

fredag den 20. november 2015

Digt til din på 5. time ongoing hårfarvning

elsker
mørket
i dit
hår,

dit hår,
som
frisøren
omstænd-
eligt er
sættende
i flammer,

flammer,
som, 
frygter
og håber
jeg, om
få timer
brænder
mit blik
til aske,

aske
af den
Fugl
Fønix-
agtige
slags,
 
hey, du,
hey, hey,
du, du,
aller-
som-
lyseste
lue

Er dette Ormen, hvor villaen med det ensomme lys står?

Ormen (Svalbard) 

Definition
Two km long mountain ridge between Petrovbreen and Ormbreen, west in Olav V Land
Origin
O. = the snake, worm
Proposed by
Harland and Masson-Smith 1962
 

 

 
Norsk Polarinstitutt

DET VIGTIGSTE I DAG (BORTSET FRA DIN PÅ 4. TIME ONGOING HÅRFARVNING!)!

https://www.youtube.com/watch?v=kszLwBaC4Sw



Instruktøren af videoen Johan Renck i interview:

"But the character there, we named him Button Eyes, I was there when that character was born. It’s not like, ‘hmm, what can we do that’s cool and different, that people will be interested in?’ He sent me drawings. He just said, ‘I want a mask with buttons for eyes.’
There’s something to be said for a man who doesn’t create an image to run it into the ground. How many musicians do that? They build a brand. They build an aesthetic.
What I didn’t do is ask ‘what is he?’ Because I’m not interested in that. I’m interested in what comes out of him, and interested in Button Eyes. So in the video there are clearly two characters—there’s Button Eyes, who’s introverted, a sort of tormented blind guy. And then we have this other guy who’s a flamboyant trickster in the middle of it, selling us the message in the other part of the song.
Word, with that book embossed with the blackstar.
No, that’s the third character! The priest guy. If you look upon all the characters he’s created over time, and there’s quite a few, some of them have names, some of them don’t. Some of them only exist in the lyrics in songs.
Some of them went on tour.
Exactly! But they’re all characters, and they all mean something. And it’s all true."

Og uautoriseret aflyttet bud på teksten hentet på nettet (har nogen et bedre bud på "Ormen"!?)

In the villa of Ormen, in the villa of Ormen
Stands a solitary candle, ah-ah, ah-ah
In the centre of it all, in the centre of it all
Your eyes

On the day of execution, on the day of execution
Only women kneel and smile, ah-ah, ah-ah
At the centre of it all, at the centre of it all
Your eyes, your eyes

Ah-ah-ah
Ah-ah-ah

In the villa of Ormen, in the villa of Ormen
Stands a solitary candle, ah-ah, ah-ah
In the centre of it all, in the centre of it all
Your eyes
Ah-ah-ah

Something happened on the day he died
Spirit rose a metre and stepped aside
Somebody else took his place, and bravely cried
(I’m a blackstar, I’m a blackstar)

How many times does an angel fall?
How many people lie instead of talking tall?
He trod on sacred ground, he cried loud into the crowd
(I’m a blackstar, I’m a blackstar, I’m not a gangster)

I can’t answer why (I’m a blackstar)
Just go with me (I’m not a filmstar)
I’m-a take you home (I’m a blackstar)
Take your passport and shoes (I’m not a popstar)
And your sedatives, boo (I’m a blackstar)
You’re a flash in the pan (I’m not a marvel star)
I’m the great I am (I’m a blackstar)

I’m a blackstar, way up, oh honey, I’ve got game
I see right so white, so open-heart it’s pain
I want eagles in my daydreams, diamonds in my eyes
(I’m a blackstar, I’m a blackstar)

Something happened on the day he died
Spirit rose a metre and stepped aside
Somebody else took his place, and bravely cried
(I’m a blackstar, I’m a star star, I’m a blackstar)

I can’t answer why (I’m not a gangster)
But I can tell you how (I’m not a flam star)
We were born upside-down (I’m a star star)
Born the wrong way ‘round (I’m not a white star)
(I’m a blackstar, I’m not a gangster
I’m a blackstar, I’m a blackstar
I’m not a pornstar, I’m not a wandering star
I’m a blackstar, I’m a blackstar)

In the villa of Ormen stands a solitary candle
Ah-ah, ah-ah
At the centre of it all, your eyes
On the day of execution, only women kneel and smile
Ah-ah, ah-ah
At the centre of it all, your eyes, your eyes
Ah-ah-ah

Spontan Rif-kanon

Hvis nu man er tvunget til at vælge en digtsamling af Rifbjerg, som man bare SKAL forholde sig til, hvilken en er så den mest spændende/usædvanlige/bevægende/provokerende/relevante?

Lars Bukdahl Konfrontation er den kanoniskeste og måske faktisk også stærkeste (min personlige yndlings er nok Voliere eller Mytologi (hvis ikke prosadigtsamlingerne Udenfor har vinden lagt sig og 70 Epifanier - og den helt vilde, lille, ukendte Tuschrejse))

torsdag den 19. november 2015

1 til digter digter om det hvorom der ikke kan digtes

fra Ursula Andkjær Olsens blog - knib øjnene sammen om kuglepenskriften:

18/11/2015

DSC01436

DSC01437

DSC01438

DSC01439

DSC01440

DSC01441

DSC01442

DSC01443

DSC01444

DSC01445

DSC01446

DSC01447

DSC01448

DSC01449

DSC01450

onsdag den 18. november 2015

Egocentrisk dobbeltnavneregisteranmeldelse

af bøger, jeg ellers ikke har læst, for sådan læser alle dem først:

I navneregisteret til
Peter Stein Larsens 354 sider lange Poesiens ekspansion
er der ud for mit navn
26 sidetalshenvisninger
(rekord! i disputatsen Drømme og dialoger var jeg vist nede på en tredjeplads)

I navneregisteret til Marianne Stidsens 1288 lange disputats Den ny mimesis. Virkelighedsfortolkningen i dansk og nordisk litteratur
er der ud for mit navn
16 sidetalshenvisninger
(hvilket er pænt sølle - Karl Marx har i sammenligning 64 henvisninger)

- ergo er Peter Steins bog bedst!

Så ved jeg det, så kan jeg læse! Om andre end mig

Hjemme fra Lund

Din
lænd
i
lønd-
om i
Lend-
ing*,
her hjælper ingen fokus-
laan.d
k**

* Lendum ligger i det nordlige Jylland i Vendsyssel og er en lille by med 555 indbyggere (2015)[1], beliggende i Lendum Sogn. Byen hører til Hjørring Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Byen har et idrætscenter, dagligavereutikker og en skole med undervisning fra 0. - 6. kl. og FO. Der er en integreret daginstitution med pasning for børn på 2 år og 10 mdr. og til skolestart.
Uden for byen ligger herregården Lengsholm.
Lendum har været ramt af en usædvanlig mængde nedbør. I oktober 2014 faldt 104,4 mm på et meteorologisk døgn og den 16. september 1994 faldt 126,2 mm regn. De 104,4 mm i 2014 var dansk oktoberrekord.[2]

** Fast årlig debitorrente 16,90% - 26,08%. Kontantlånsaftalen kan indfries til enhver tid. Samlet kreditbeløb 50.000. ÅOP 21,10% - 30,95%. Samlet beløb, der skal betales tilbage er kr. 78.284 - 92.069. Samlede kreditomkostninger kr. 28.284 - 42.069. I beregningen er inkluderet oprettelsesgebyr på 4.000. Alle beregninger er baseret på betaling via HomeBanking. STANDARDEKSEMPEL: Ved et samlet kreditbeløb på 40.000,- over 5 år. Fast årlig debitorrente 16,90% - 26,08%. Kontantlånsaftalen kan indfries til enhver tid. ÅOP 21,10% - 30,95%. Månedlig ydelse kr. 1.045 - 1.228 Samlet beløb, der skal betales tilbage kr. 62.621 – 73.655. Samlede kreditomkostninger kr. 22.621 – 33.655 Beregningen er inklusiv oprettelsesgebyr på kr. 3.200 og er baseret på betaling via HomeBanking. Ansøger må ikke være registreret i RKI og skal opfylde kriterier for samlet kreditvurdering. Ovenstående eksempel er beregnet udfra, at der er valgt 90 dages rente- og afdragsfri kredit.

tirsdag den 17. november 2015

Og så af sted til Lund

Jeg tager med
Lind
til
Lund,
der ligger i et fremmed
land,
ligesom
Lond-
on, hvor vi for længst har været,
men som også er en forfatter, Jack L, ingen af os vist har læst,
mens i hvert fald én af os har set (men ikke læst) Barry
Lynd-

on

mandag den 16. november 2015

2 digtere digter om det hvorom der ikke kan digtes

Per Aage Brandt, født 1944, på Facebook:

 
så flyder blodet igen, mangfoldigt
og uendeligt, uendelige strømme
af uendeligheder udi dødens døds
død, guderne er blevet meget store
og kan ikke falde, kun kroppe kan
denne kunst, udi hvilken enhver
er en mester, rødt skrives navnene
og deres fortællinger, som flyder
over den tørre jord uden at læske
afgrøder, det er slut med den slags

(blut und boden)

Lea Løppenthin, født 1987, på sin blog:

14. november


1
At komme i tanke om Mr. Bean der har meget travlt med at komme ud af døren, de dårlige tricks han finder på for at spare tid, at tage elkedel og instant kaffe med ud i bilen og hælde kogende vand og instant ned i munden, at blande kaffen der i stedet for en kop, for at nå hen på et arbejde velsagtens, en måske indbildt arbejdsplads
ja det kan være en lille lindring at mindes den slags handlinger fra tv i det her meget travle og langsomme liv, hvor en susen i hjernen gør alting meget travlt og meget langsomt
at frygte enhver opfordring til bevægelse fordi bevægelse kunne få hele kroppen til at knuses
at være så taknemmelig for al bevægelse, der så alligevel opstår
i os og imellem os
at frygte enhver justering i farten, hvormed jeg rejser rundt i de andres hverdage og leder efter en hverdag, jeg kunne gøre til min
intet bryllup er mere ønskværdigt for mig end mig og en stabilitet bundet sammen med hinanden foran Gud og borgmesteren
og jeg er ikke værdig til nogen stabilitet
vi stod i et blåligt messecenter for nylig og en ven begyndte at sige noget
men måtte så stoppe igen
hans sætning kunne ikke give mening og han foretog en skamfuld pirouette,
og det gjorde os alle sammen meget lykkelige
denne mystiske drejen-rundt og det undskyldende smil
her vidste vi det tydeligt:
det var jo ikke det store problem at han ikke kunne fuldende sætning på denne skrækkelige markedsplads
pyha
men ellers har vi en del forpligtelser i verden til at sige sætninger der giver mening, til nød afbrudt af sætningen: ej undskyld det gav slet ikke mening
hvilket så kan få mig til at føle mig meget brødbetynget når jeg så tit ikke kan tale ordentligt
og så er der skyderier og gidsler igen, i Frankrig på fredag den 13.
alle de forskellige sorgopslag på facebook gjorde mig helt lammet
nej de gjorde mig helt smadret og mine venner måtte trøste mig igen
jeg kender ikke nogen som er døde i Paris
og indtil videre har ingen jeg kender kendt nogen som er døde i Paris
og pyha
og åh nej
og hvad er det for noget at være én af de overlevende fra de massakrer
hvad skal det blive for noget med resterne af deres liv
vi sad ret rædselsslagne rundt om bordet her til morgen sammen med nyhederne
og himlen var blå udenfor
og jeg er ret ofte bange for at blive sindssyg
ret ofte bange for at jeg længe har været sindssyg
at jeg er uden for rækkevidde
væk
og vækkere endnu
og jeg er ikke glad for at se at der er så mange måder at være uden for rækkevidde på
at planlægge og gennemføre en skud-aktion er en af de dårligste måder
og jeg er ikke glad for hvor konservativ jeg bliver af denne fjernhed i hjernen
hvor meget jeg takker ja til alt den intethed som enhver reklame lover
og nej til alt dét fra den fysiske verden som hver dag tilbyder
jeg havde en illustrativ drøm hvor jeg befandt mig på en markedsplads i en lille gullig sydeuropæisk by
og der var mange lækre råvarer til salg, gulerødder og nogle friske krydderurter
og så nogle skiver menneskekød der lignede lidt laks
ja dét skal du virkelig prøve sagde én af mine medrejsende
en lokal specialitet kunne jeg forstå
kødet kom fra en legendarisk kvinde af en slags
og jeg købte lydigt nogle skiver og gik videre inde i drømmen
det var først da jeg vågnede at jeg blev overrasket over mit køb
at jeg tilsyneladende så gerne ville være en velopdragen kunde
men i det vågne liv er jeg en meget mistroisk kunde
for det er som om al mad er menneskekød og ethvert åndedræt et tyveri
og sådan bliver det virkelig mange forbrydelser om dagen jeg kommer til at foretage mig
bare ved det minimum af mad og åndedræt, jeg sniger mig til
men hvad er det så præcis jeg skal have at vide af min drøm
og hvorfor vil jeg vide hvad drømmen gerne vil fortælle mig
drømme vil jo ikke fortælle noget
men dag og nat er det køb og bevægelse, der er temaerne
en anden nat for nylig, nej for en måned siden, på efterårsferie i Sydfrankrig
drømte jeg at Eddie Murphy, som er endnu et menneske, der gør mig tryg,
var i gang med at hænge min mor i et reb hjemme i dét hus, hun nu har solgt og som jeg har boet meget af mit liv i
og min mor smilede og nikkede høfligt og nysgerrigt til hans handling
og jeg rev hende ned og skældte først Eddie Murphy ud og så hende:
KAN DU IKKE SE AT HÆNGNING ER EN FRYGTELIG TING
kunne jeg sige til dem begge
DU SKAL KRAFTÆDEME IKKE HÆNGE MIN MOR
sagde jeg til Eddie
DU SKAL KRAFTÆDEME IKKE LADE HAM HÆNGE DIG
sagde jeg til Mor
og begge nikkede undskyldende til mig
man skal kraftædeme ikke komme uden for rækkevidde på alle de her måder

2
at min veninde i gymnasiet sagde om mig, at jeg spiste fortrydelsespiller som slik,
det er jo lige meget
man siger jo så mange forfærdelige ting i gymnasiet og i andre aldersgrupper
og selvom jeg ikke spiste fortrydelsespiller som slik
spiste jeg dem nogle gange, det er rigtigt nok
og det kan godt være at hun forsøgte at mindske mit forbrug ved at sige sådan
fordi det er usundt at spise fortrydelsespiller
jeg spiste rigtig meget slik, altså rigtigt slik
og jeg er ikke interesseret i bekendelser eller retfærdighed
at sige: der blev gjort sådan og sådan mod mig
eller: Jeg gjorde sådan og sådan
en buket af skandaløse handlinger
men alene at etablere en fortid bag mig, det er et ønske jeg har
alene det at fornemme at tiden ikke bare er blevet brændt
at enhver anden tid end NU, dette intet , ikke bare er blevet brændt

søndag den 15. november 2015

Jukeboxen Johannes speaks la verité

Skræmmende nok overværede Halfdan-ekspert og -VEN Johannes  Møllehave mit foredrag (jeg havde misset hans - om Halfdan & Benny A) i går på den Internationale Højskole i Helsingør om Halfdan Rasmussen & nonsens, betitlet - og gid jeg kunne have nøjedes med titlen - "Posemandens Pitstop" og sørgede for i minutterne før, i bedste mening, totalt at nedbryde min foredragsholder-moral med en sværm af pointesmældende anekdoter (hvem var det der på spørgsmålet om alle hans stakke af bøger svarede: Folk låner ikke deres reoler ud!?), men vi var også enige om, at 1 time virkelig ikke går, den perfekte foredragslængde er halvanden, det skal landes, -draget!

Nå, men da jeg efter 1 time og 20 var færdig, havde en spørgende tilskuer svært ved at huske ordlyden på et tosseri om Lieder Ohne Worte (som Klaus Rifbjerg i sin tid citerede, da jeg fik hans debutantpris), og for en gangs skyld var Johannes ikke en offensiv, autonom jukeboks, men en hjælpsom, instrumentel én; efter sekundlang knagen reciterede han tosseriet perfekt (og jeg mødtes lige i dag med min søster Dorte uden h, alt passer altid NÆSTEN på en prik):

Lille Dorthe
har klaver
og en vorte,
som man ser.
Når hun spiller
vipper vorten,
så hun kludrer
med akkorden.

Lille Dorthe
klippede
vorten af
som vippede.
Nu kan søde
Lille Dorthe
spille Lieder
ohne worte.

Inden spørge-sessionen var færdig, suste Johannes ud af døren med sin søn Tomas for at tage vare på en hund; tilbage på det lille bord ved siden af talerstolen lå et notespapir fra Frederiksberg Bibliotek med disse ord, sirligt kuglepens-prentet - som en instruks til os allesammen aprés Paris:

HORISONT UDVIDELSE

INDFØLING

BEFRIELSE

POESIENS ILTMASKE

Halfdans Turborim, top 3

Hurtigt:

En lille spirrevip
uden slipås og uden flip
sad og sang på en gesims
for en spraglet himstergims,
men da gimsen ville pimpe
med en simpel himpegimpe,
spitted vippe n bort til slut
med en sippet dippedut!

Hurtigere:

Abrakadabra
og Vasco de Gama
solgte en zebra
og købte en lama,
glemte den prima
lama i Lima
og købte en puma
i Alabama!

Hurtigst:

Sikken et hus!
Mus i mit krus!
Roptter i potter
og katte med kutter
og fem hottentotter
der sidder og prutter!

lørdag den 14. november 2015

Gaston, triste



Træerne er nøgne for Tage Skou-Hansen (1925-2015)

Der høstes hårdt i årgang 1925, først Sonne og nu Tage Skou

Den eneste cool Hereticaner

&

Forfatter til DK's eneste reelt hårdkogte (besættelses)roman, De nøgne træer

&

En sjældent venlig og beskeden prosaist (kan huske ham i Kolding i samtale med Rifbjerg, der havde meget svært ved at forholde sig til, at Tage slet ikke gjorde sig til af sin jernbanesabotage, når nu Rif så tydeligt huskede, hvordan han cyklede over Langebro med illegale blade i skoletasken) -

&

der har været mange gode, lange og grundige nekrologer; jeg blev glad for Simon Pasternaks korte, hurtige på Facebook:

"Så døde Tage Skou Hansen i morges. Han har betydet meget for mig, ikke så meget som stilist – der var øer både i De nøgne træers natur og i den så vidt jeg ved eneste likvideringsroman Dagstjernen – men han var og er den mest intense beskriver af DK’s moralske landkort post45 – uforfærdet, uden de almindelige fortielser, finder han de skjulte forbindelser, fx mellem modstandsmanden og SS’eren, sabotøren og stikkeren, han Vil forstå, han VIL huske og analysere. Specielt han Akselromaner brugte Christian Dorph og jeg heftigt i vores Afgrundens rand – den er NØGLEN til Wivel-sagen og hele den fortrængte historie fra besættelsen. En sjælden mand – et etisk menneske og hvor mange er der af dem, fx forstod jeg aldrig helt hvorfor han ikke bare fik Gerda i De nøgne træer. Noget med forpligtelse eller noget … Men alt i alt: en af de sjældent gode …"

Strunges farvel til Mars

Efter en skuffende Serious Moonlight-koncert med hyperidolet David Bowie i Göteborg, juni 1983, skrev Michael Strunge dette remix af "Life On Mars" (en uge efter så han akut nyforelsket Bowie i Berlin og fan-idol-forholdet var atter idel lykke) - skrevet af fra den nye Strunge-biografi:

"Og det var Sveriges torturerede kyst
at Mickey Mouse er vokset til en ko
Nu strejker arbejderne for berømmelse
Når Bowie er til salg igen
Se fansene i tusindtalshorder
Fra København til Stockholm skærgård
Bowies bedste er over alle grænser
for min mor, min hund, min klovn
men sangene er nedslående kedsomhed
for jeg sang dem ti gange eller mere
de er ved at blive sunget igen
da jeg be'r dig om igen at stille ind"

torsdag den 12. november 2015

Poesiens fodboldagents hemmelige staldtip, 1978

Om Poul Borums legendariske private forfatterskole i Havnegade for Hvedekornstalenter 1977-78 skriver Søren Ulrik Thomsen tydeligt halvbittert i sit gamle 80'er-essay "Farvel til det blå rum":

"Klakør var Asger Schnack, som meget upædagogisk sad ind som talentspejder for Borgens Forlag."

OG SÅ EN SENSATION:

I Peter Rewers' nye biografi Michael Strunge. Digtning og virkelighed, som udkommer næste uge, offentliggøres for første gang bidder fra det tre sider lange, (med rette!) profet-selvsikre brev som Borgen-redaktør Schnack 9. januar, 1978, skrev til forlagsdirektør Jarl Borgen, med anbefaling af Strunge, F.P. Jac og Henrik S. Holck som efterårsdebutanter på Borgens Forlag (hvor der ellers pga. dårlig økonomi skulle forestille at være lukket for debuter) - kan nogen, som AS ikke hader på, venligst opfordre ham til at offentliggøre det HELE brev!? (Jac var jo som bekendt undergrundsdebuteret tilbage i 1976 på Jorinde & Joringel, hvilket i det mindste Borum og Schnack havde bidt mærke i - men nok ikke direktør Borgen):

"Hos Borum i søndags sad jeg og så på flokken af unge forfattere dér omkring Hans-Jørgens og dennes dialog eller fægten, og jeg besluttede at jeg ikke ville lade mig forlede til at tro at jeg kunne se noget som helst i lokalet, men ikke desto mindre så i mylderet af næsten teenagers, tre tydelige ansigter: tre meget mulige 80'ere, tre fysiognomier: F.P: Jac, Michael Strunge og Henrik S. Holck.
  Jeg ved hvad jeg gør når jeg nu ikke kan lade være med at anbefale dem. Jeg ved, at jeg principielt dummer mig. Men altså gør jeg det.
  Med et blegt Bowie-ansigt . som en cigaret i hånden - sad Michael og læste sit digt for den sky forsamling. Med sin selvsikre/usikre frembusen - som to hænder rakt i vejret i tom triumf - postulerede Jac ikke uden grund sin tilstedeværelse i det rum, han selv opfattede som fremtidens. Og underligt - som et aristokratisk barn - bøjede Holck sig ind over sin egen spæde ilt-stemme: Jeg var ikke et sekund i tvivl.
  Fire gange har disse møder gentaget sig (som møderne i 69 og 73) og jeg troede ikke på nogen ny generation. Men fordi jeg ikke lade være med at tro på den, må jeg - hvis jeg må - gøre opmærksom på denne trio.
  Eller: jeg anbefaler i al fortrolig forlæggerøjemed disse tre som tre - helt unge, helt nye - samtidige debutanter. Efteråret 1978. Borgens Forlag. Før Gyldendal for den sags skyld. Eller bare for dets egen.
  (...)
  Dagen efter mødet talte jeg om Michaels Bowie-digt. Og blev ved med at gentage for mig selv, at der i dette digt var mere poesi end i alle Hvedekorns numre, mere stædighed og det man kan kalde styrke, end i netop al den ny generationspoesi der ikke har set lys endnu, hér var den.
  (...)
  Hvis disse tre - ufærdige, men sikre - typer er tre af 80'erne, så skal vi gøre det. Ingen kan vide det. Jeg vidste det i et øjeblik. Og atter i andre øjeblikke. Og ved endnu ikke det modsatte.
  Jeg vil ikke vædde nogen hat, men jeg tør (selv om jeg ved etc) bruge min mulige indflydelse på dette uortodokse forslag, at kontakte dem alle på én gang, antage dem til udgivelse og se hvad der sker.

AS
9.1.1978"

- og samme efterår udkom Michael Strunges Livets hastighed. F. P Jacs Munden brænder på huden og Henrik S. Holcks Vi må være som alt (alle tre (+ Borums Gyldendal-samling Verdenskuglen) redigeret af Strunge, Jac, Holck og Borum i fællesskab) på Borgens Forlag

onsdag den 11. november 2015

Young Jac in the garden

Smuk og drillesyg og skudt af Steen Møller Rasmussen og postet på Facebook for et øjeblik siden, ikke før set af mig - det ligner baghaven hos Borgen på Valbygaardsvej (med langhåret Bo Green på det første, på stentrappen), længe før jeg kom til verden som digter dér:




JAC FYLDER 60 I DAG! TILLYKKE KOSMOS!

Digtere dør ikke, fordi de dør!

Og slet ikke yndlingsdigtere!

Jeg blev erindret om fødselsdagen her til morgen, inden jeg skal ind på Gentofte Hovedbibliotek klokken 9 og interviewes om Dan Turèll til DR-serien Store Danskere, som jeg kræver Flemming Palle indlemmet i, inden der er er gået 11 måneder, eller siger jeg ikke et snus!

Her er Jacs sprechstallmeisterdigt til kammeraten og kollegaen DT før en optræden på Café Victor, søndag 11. april, 1982, opsamlet i Victor Pokaler, for en gang skyld rimende:

ih turella åh turella

danny sving så det stemmebånd i tale,
så vores fødder kan falde ind og nyde dvale,

blind bare en løgn og ryst et bæger,
gerne som et skudsmål i styrke af en jæger,

put abre på bålket og lad flammerne stige,
skær et stykke af normaliteten og lad ordbøger vige,

stik en plade gerne en med skum på toppen,
og vind dig s¨å ind med chillum og poppen,

danny mikrofonen er overladt dig til skudsmål,
og så siger vi applau applau med et taksigersigerbål,

- ET JACKRIGERSKRÅL! Miss you sharply!



- Dan, Schnack, Jac

tirsdag den 10. november 2015

Solens sidste ord

I stedet for Hvedekorn forbasket nok stod Jørgen Sonnes sidste poetiske ord at læse i den massive årbog stORDstrømmen. Antologi 2015, sammen med bidrag fra 38 andre forfatter med tilknytning til det gamle Storstrøms Amt (reglen for at være medlem af foreningen stORDstrømmen). Formand  Thorvald Bertelsen har venligt foræret mig bogen, hvor HELE SYTTEN ALDRIG FØR TRYKTE OG FORMODENTLIG RIMELIG SPLINTERNYE (undtagen 1 dateret "før debuten 1950") SONNE-DIGTE står at læse, her et enkelt totaltskønt et, for vild hverdagspragt:

H v i d e  St o f f e r

Det er de kolde kaskader af den hvide atlask -
den løber gennem ens øjne med små lyn, slikker
en finger, som et undvigende is-stykke -
Det er det mælkeklare shark skin,
det breder sin duft af køling, gyder sig ud
i håndfladerne, med et strejf af panthere -
Der er de tunge, svære og krammede
shantung silk, kornet som den knuste hvede -
Der er flor-linned, i de gamle stukne
lommetørklæder, gennemsigtigt lysgrå
som rim i luft, fyldte med frosthaver
af relief-stikningerne -
Og der er den frisk strøgne skjorte
man ta'r på i sommermorgener -
Der er bjergpasset, hvor luften
løber ind om én, og man ånder
med vinden, der passerer
udfra et vinmørke over
de vigende sletters dis -
Der er verdenerne af sanseligt hvidt,
der bringer mig tilbage, i tindernes ånde,
i skyggen af pacifisk skum,
bagom al sansning.

- og okay 1 til, apropos hvid:

A l t i d

Blostrene åbnes
til en sky af alt i blåt
i dens flimren af lys,
imens de sner, og sner -

I en hørlig ånden
åbnes fnuggene tæt,
iler vidt og viden ud -
til den endelige hvile ...

Det mindste autofiktive blink

Helle var forrige uge på forsiden af ugebladet Søndag - hvilket momentant gjorde alle Irmaers og Brugsers bladstativer radikalt stiligere - og blev interviewet indeni, citat:

Det har altid været en særlig glæde for Helle at kunne citere sin mor ordret i sine bøger. Og en fest når moren opdagede det.
  Fro eksempel havde hendes mor engang en kæreste, som efter morgenkaffen rejste sig og gik og ikke kom igen. Det undrede hendes mor noget. Hun fortalte, at hun havde ringet til hans telefonsvarer og sagt: "Er du gået for at gå¨, eller gik du?"
  - den bemærkning kunne jeg ikke lade være med at skrive ned på en seddel, siger Helle.
  - Måske håbede hun også lidt, at jeg gjorde det. Så gik der fem år, også brugte jeg bemærkningen i romanen "Dette burde skrives i i nutid" i en anden sammenhæng. Det endte også i overskriften på en anmeldelse af bogen i information. Det var min mor stolt af. I det hele tages var hun utrolig stolt af mig som forfatter. Hvis jeg havde udgivet en bog, tog hun sit fine tøj på og gik forbi Arnold Busck i Nykøbing Falster seks gange om dagen.
  Helle har aldrig oplevet, at nogen har klaget over, at de kan genkende en flig af sig selv i hendes bøger.
  - Tværtimod. I min debutbog er der en person, der får en tegnestift imellem tænderne, fordi han bider i en brunsviger. Min far taler stadig om, at det jo var ham, og at det er han glad for kom med.

Erasmina Montana

Jeg er totalt med på de 3 af de 6 nomineringer til Montanaprisen:

Hanne Højgaard Viemoses Mado 
Ursula Scavenius' Fjer
Dorrit Willumsens Nær og fjern

Min fordomsfuldhed bremser, måske uretfærdigt, foran Kim Leines Afgrunden
Min belæsthed er helt uforstående over Kirsten Hammanns Alene hjemme,
som skuffede mig rimelig komplet
og ville have fundet nomineringen af Jonas Rolsteds anden bog Abandon Green Language,
som jeg fandt sympatiskere end hans debut, men som jeg meget langt fra var begejstret for,
sympatisk, hvis ikke debuten i sin tid også var nomineret, hvilket, hvis man tænker på bare de konkurrerende nr. 2-bøger og bare fx Caspar Erics Nike, Signe Gjessings Blaffende rum nænnende alt og Olga Ravns Celestine, forekommer næsten Nordisk Råd-agtigt monomant (og helt ærligt: 4 romaner, 1 samling fortællinger og 1 poetisk-prosaisk hybrid - hvorfor denne poesidiskrimination?)