mandag den 29. februar 2016

SYND FOR SAVN: DAN TURÈLLS SIDSTE DIGT!


 
Den lå der pludselig på avisen, California Notes, den sensationelle notesbog med Dan Turèlls sidste (som altid omhyggeligt blæk-nedprintede) skriblerier, og jeg måtte ikke tage den med hjem, fordi redaktøren endnu ikke havde fordelt bogen, men til allersidst (før nogle kalenderblade med de sidste aftaler), som proklameret på forhånd af Asger Schnacks forlag, STÅR DET ALLERSIDSTE, ALDRIG FØR TRYKTE DIGT, skrevet til allersidst på Rigshospitalet, og det skuffer vitterligt ikke, ligger i lige linje med alle de små, forfinet pjattede snurrepiberier i den sidste trilogi, den voldsomste, lykkelige rislen løb gennem mig, da jeg læste i én øjeblikkelig fixering og jeg afskrev på en miniature-post-it, som jeg, da jeg kom hjem, ledte efter som en besat i min tegnebog, den havde forputtet sig i et fjernt hjørne, jeg kunne sagtens have lært det udenad, sidstedigtet, men af bar nervøs exaltation glemte jeg det straks, (kommer nu i tvivl om linjernes rækkefølge, måske er linje 1 i virkeligheden linje 2, men hvorfor skulle jeg afskrive forkert? jeg retter, hvis nødvendigt, i morgen, hvor jeg suser ind efter bogen, lige så snart den frigives, og selvfølgelig kan den ikke udleveres til andre end mig):

Talmud
Tålmod

Tilmed

Innvitation som fanbrev som epigoneri

Gladiator har i dag på Facebook offentliggjort et forunderligt dokument (klik på det, så kan det læses):

"Da Hans Otto Jørgensen i 1974 var en ung knøs, skrev han dette syrede brev til Dan Turèll.
Onkel Danny takkede ja til tilbuddet med et Anders And-foredrag på Vallekilde, og siden er brevet så forsvundet. Men efter Henrik Haves død er brevet dukket op i Haves/After Hands arkiver og nu findes det igen."


Bonusdigte i en bar

- Fredags bonusdigte (2 "LI-digte" fra Karma Cowboy)

Alting begynder nu 
Alting begynder altid NU
fordi ingen ved om i morgen kommer
og alle ved at i går er gået

*

               - og hvorfor
skulle nogen skrive digte
når enhver kan læse alt
i hinandens øjne?

- Mandags bonusdigt (fra Blues):

leptosom kyniker
(portræt af selv og andre (fx MIG LB))

oh kritiker af alt
med dovent øl
i dit beskidte glas
du lukker ud en masse gas
du sætter alting pænt på plads
hvad gør du ellers
for det meste ikke noed
er der mon hist og her
alligevel en stump
du ikke har forstået

Kladde nr. minus 1000

Citerer lige mig selv fra i morges:

"Søren Ulrik Thomsen skriver 1000 kladder til et digt, sådan en tekst (xtremt lyn-polyfone Laugesen-"digt" nr. 1) ville hos ham ikke engang være kladde nr. minus 1000" -

og lige om lidt ankommer omsider en ny Thomsen-bog (it's been 5 years siden easy listening-bestselleren Rystet spejl), som vi håber han ikke har gjort sig ALT for meget umage med (= højst 100 kladder helst):

 
 
Udkommer d. 3/23/2016

"Søren Ulrik Thomsen nye bog, EN HÅRNÅL KLEMT INDE BAG PANELET, består af korte tekster om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover. Tekster fulde af sansninger, stemninger og iagttagelser. Fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Fra det rå til det rørende. Godt hundrede noter fra eftertiden om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden og samtidig insistere på sin principielle optimisme. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny. Og om at Jeg. Er. Her. Nu, men jo også altid et andet sted."

Hvis digteren læser med

Hvad var det så for en film
de den 70'er-eftermiddag sendte,
som I så den aften,
I første gang var sammen
i skolebio
(DT havde ikke
titeltøvet-
så erindringsømt et
ord, skolebio)?

Jævnaldrende, psykedelisk mistænksomme tilhørerfodnoter

En erfaren, med digteren jævnaldrende tilhører på Diligencen denne morgen gjorde opmærksom på, at rable-ordet "belladonna" i "digt" nr. 1 hentyder til dengangs brug af planten af samme navn som et psykedelisk stof, og "belladonna flop" dermed = dårligt belladonna-trip  - frem-googlet info:

Belladonna

By Sorrel

Belladonna flower "Throughout the accounts of the witchtrials of the 16th and 17th centuries, one of the constant elements recorded was that of "flying ointment". A number of recipes for this have survived showing that one of the ingredients almost inevitably listed (along with aconite or monkshood) was belladonna - deadly nightshade or Atropa belladonna as it is also known. It is known that "flying ointment" was concocted from a blend of several ingredients, each of which produced a particular physiological effect.
Its common name derives from its use in eye drops by women from the Roman period through to the Renaissance. It contains a muscle relaxant and acts on the eye muscles to relax the eye and therefore dilate the pupil - hence mimicking the effect of sexual interest or arousal and leading to its being known as "beautiful lady" - or belladonna. An alternative explanation of the name claims that it derives from Bellona, a goddess of war, and as a bringer of death such would not be inappropriate!
The plant is generally uncommon but grows in southern counties of England on limey soils in thickets and woodlands and sometimes naturalises in the vicinity of old buildings and quarries. It is a bushy perennial, growing up to 4' high, bearing dull purple bell-shaped flowers during June and July and purplish-black berries in the autumn; the latter are about the size of a small cherry. In folklore belladonna was the Devil's own plant and so keen was He on its cultivation that only at Beltane could He be diverted from its care and attention so that it may be gathered - hence one of the old folk names for this plant is the Devil's Cherry.
Atropa belladonna contains a number of alkaloids. The main one is a powerful and extremely dangerous psychedelic called hyoscamine. Added to this is scopolamine, which has been used in the interrogation of prisoners as it has the effect of causing profound confusion and disorientation, and atropine, which gives the plant its Latin name and is essentially a nerve poison. Atropine takes its name from Atropos - she of the Three Fates whose job it was to cut the thread of life. Again, not inappropriate!
A belladonna trip apparently starts out with pleasant hypnotic and "visionary" effects. Later effects during the trip, however, include blurred vision with unpleasant light-sensitivity, dry mouth and incoherent babbling. The general effect of this combination is one of extreme confusion, panic and anxiety. Permanent damage to the eyes may result, as may permanent brain damage. The effects of an overdose include vomiting and convulsions leading to collapse, heart failure and death. Other effects of the plant are to dry up mucous membranes and inhibit secretions (not an aphrodisiac, presumably!) and as a muscle relaxant.
By far the most poisonous part is the root with the leaves being less toxic and the berries less again. Mrs Grieve reports that an adult may eat a couple of berries without significant ill-effect, though one berry is enough to kill a child. When used in native areas the dosages range from 30 - 120mg for the root and from 30 - 200mg for the crushed and dried leaves thought it must be stressed that the upper ranges are not to be regarded as safe! Either way it may be eaten or smoked. Neither way is it recommended.
Belladonna is still used in modern medicine - it is found in some common sleeping pills for example, in Contact 400, where it acts todry up runny noses, in some asthma drugs and in surgery as a muscle relaxant before the anaesthetic is given. It is possible to overdose on a number of prescription asthma drugs and thus obtain a rather unpleasant belladonna trip courtesy of the NHS!"

- mere tvivlsom er måske nok samme tilhørers insisteren på, at det uforglemmelige barokke-visionære billede "Der vokser æbler på opvaskebørsten" i "digt" nr. 3 kan forklares med rygning af knuste grantæblekærner, endnu et populært 70'er-tripperi!?

En Ceres-pilsner fra 1977, en særlig en x 2


(hvis Laugesens ønske i digt nr. 2 nedenfor var blevet opfyldt, kunne det være 2 stk. af denne eksklusive øl, der pludselig materialiserede sig)

Vejle Pilsner
I anledning af Vejles 650 års jubilæum 1977
1,A, matgrøn-hvid, 1327-1977, byvåben, Vejle-pilsner, 38 bryggeriforeningen, hals 650 år, CE081 - - 1977

Ceres Vejle Pilsner 1977





Ceres Vejle Pilsner 1977

Regler for slagen bedstemor

(fodnote til det første Laugesen-"digt" nedenfor)


Bedstemor med slaw i, er et sjovt og ukompliceret spil for børn og voksne.

Spillet består af 40 kort - 10 af hver farve i nummerene fra 1 - 10 og kan spilles af op til 4 spillere.

Inden spillet går i gang, vælger hver spiller sin farve: gul, grøn, orange eller blå, herefter får hver spiller sine 10 kort i den valgte farve.

Hver spiller blander sine kort, og lægger dem foran sig i en bunke med bagsiden opad. Den yngste spiller starter spillet, og siger: NU.

Alle spillerne vender nu ét kort på samme tid, og vender f.eks. en spiller vender en 2´er, og en anden spiller det samme - så er der Bedstemor med slaw i - og den spiller der først får øje på to ens kort (eller 3, eller 4) skal banke i bordet.

Den der banker først, tager stikket hjem, og lægger de fire kort i bunden af sin egen bunke, der ligger foran.

Spilleren, der har været heldig med at få stik - starter så en ny omgang, ved at sige NU.. og så fremdeles.

Spillet fortsætter til en af spillerne ikke har flere kort tilbage.

Hvis en spiller banker i bordet, uden at der er to ens kort på bordet, får han et straf-point, og disse straf-point fratrækkes i det endelige regnskab, når spillet er færdigt.

Den spiller, der har flest kort får 6 point - næstbedst får 4 point - og trediebedste 2 point. Den der sidder Blanket af uden kort, får ingen point.

Alder: 5 år og opefter.

Spillere: 2 - 4 deltagere
Spilletid: 15 min

søndag den 28. februar 2016

Lektier til morgenværtshus 2

Disse tre stykker poesi af Peter Laugesen, alle udgivet i 1977, læser vi i morgen tidlig på Diligencen:

-->
3 70’er-”digte” af Peter Laugesen

1.

(fra Den flyvende hollænder, 1977)

kunstfonden

i nat da jeg tænkte over det her, og hellere ville ha ligget
inde hos
jeg ville hellere ha ligget inde i det andet rum hos jer
kaldte det sig pludselig ”en dadaistisk roman” –
og det kan det jo godt siges at være på en eller anden måde
Århus Å som en blodåre
fuld af ond junk
cut med stryknin
& en ensom mand i stor ternet frakke
pibe & fuldskæg
betragter den
hvor den forsvinder
ind under Åboulevarden
ind i byens krop
med sin last af død

nnnnnnnn           ffffffffgggris
nøfgris.
mamma mia belladonna flop.
basse
bisse
bøsse
bessemor mæ SLAG i
bessemord mæ slagger i
           er blevet syg i dag & i feberen, som er lav: Poesi & religion
- -       nej Kærlighed & Gud


2.

(fra Blues, 1977)

afdelingen for småting

trænger til et par
pilsnere
nu
men drikker dem ikke
de er her ikke
hvem er her
hvad
til syvende og sidst
endda hvor
det er meget enkelt

3.

(fra Hamr & Hak, 1977)

Det skulle være frit for alle at arbejde med hvad som helst når som helst og hvor som helst
Det skulle være frihed og ikke at det er frit for nogen få når som helst at arbejde med hvad som helst hvor som helst på en bestemt måde
       Sådan som det er nu og her sådan som det altid ser ud til at
            være så længe ganske få metafysiske ideer
                 dominerer og bestemmer over alt
Jo færre ideer
                 desto nemmere er det at føre ethvert resultat tilbage
                           gennem en proces til en betydning
                               der gør processen til arbejde
                                    og resultatet vil vare
                                            oh yeah
                                  - det er det
                                 - det er det sgu
                                - det er fame det det er
                              - for helvede mand (og hvor ellers) (og hvad ellers)
                                 - og – især – HVORFOR DET –
der vokser æbler på opvaskebørsten
æd dem
       Buddah & Shiva
                       (Buddha ikke gud
                                eller profet)
                                          Shiva en gammel klovn husket
                                                                             i cellerne
                                                                                       dna
                                                                        … der var engang
                                                        supernaturalisme
                                i eftermiddag sender de
                                   den film vi så den aften
                                       vi første gang var sammen
                                           i skolebio

lørdag den 27. februar 2016

Se, hvad der ligger på Rolfs skrivebord

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

altså Rolf Sparre Johansson, digter og forlægger -

på midten, til højre

2 af underteksterne (link til hele opslaget)):

"Bunker
Jeg bruger mest bordet, når jeg læser og redigerer tekster. Foran trolden ligger en bunke blokke med ting, som jeg ikke har gjort noget ved endnu. Bunken ude til venstre er mest bare rod, som jeg ikke ved, hvad jeg skal med, men som jeg gerne vil vende tilbage til. Min nye bog, som udkommer på mandag, ligger også på bordet.Den kigger jeg i for at se, hvad jeg egentlig har lavet. Og et prøvetryg af Cecilie Linds nye bog, som kommer på mit forlag snart.

Trolden
Det er et billede, jeg har arvet fra min mor, men jeg er faktisk ikke sikker på, hvor hun har det fra.Jeg tror, det er fra hendes forældre.Jeg er heller ikke sikker på, om den er flot eller plat, hvilket er en meget god æstetisk tvivl at have. Den står på bordet, fordi min væg er af beton, og jeg kan ikke finde ud af at bore i den.Sidste jeg prøvede, blev det bare nogle smuldrede huller, og jeg har ikke fået spurgt nogen om hjælp endnu."

PST! DET ER HERMAN STILLING DER HAR SKÅRET DEN TROLD!

Se Herman Stilling Museets hjemmeside

Skrøbelighed RULES! 1-3

1.
 Fra Lone Nikolajsens totalt gode, men præmature Information-anmeldelse af Rolf Spare Johanssons absolut gode langdigt (genrEN nu!) Begravelsen, der udkommer på mandag; i fredagsens WA Bøger roste jeg Lone N's negativitet, hun er lige så god til at være positiv: 

"Her vakler digtet f. eks. mellem at fortælle om forløbet og at konstatere, hvad der er sket: »og / efter hun døde / altså hun døde.« Jeg har hørt (men ikke fået bekræftet), at digtet er talt frem - simpelt hen baseret på lydoptagelser, forfatteren har indtalt. Det tror jeg gerne, det er meget mundret, meget overbevisende, at det er sådan her, en sorgfuld person taler, går i stå, leder efter ordene. At læse Begravelse føles i en ualmindelig grad som at blive talt til.
Til trods for det og for den hikstende brudte syntaks er Begravelse så langt fra at være uklar eller dunkel, Begravelse er ikke en genopfindelse af poesien som sådan, men et fornemt eksempel på, hvad den kan, og en påmindelse om, hvorfor vi ikke vil undvære den. Begravelse er som Rolf Sparre Johanssons debut Søvn en ret ligefrem og uprætentiøs formidling af almindelige erfaringer i et dagligdags sprog. Der bliver skrevet mange vidnesbyrd i den danske litteratur for tiden, og dette her er et af de enkleste og stærkeste. Et sted i den del af digtet, der beskriver selve begravelsesritualet, står der, at det føles godt, at man ikke skal skjule sine følelser, hvad der jo er sandt og rigtigt. Men det er ikke nogen selvfølge, at en følelse kan gøres så mærkbar for andre. Når Begravelse er så rørende, er det ikke fordi der udpensles eller dissekeres store følelser, men fordi langdigtet viser, hvordan døden også indebærer en masse praktiske gøremål, og hvordan sorgen sætter sig i sproget og i forholdet til de andre efterladte.
Det er ikke chokerende, at mødre dør og efterlader deres børn i sorg, men det har ærlig talt overrasket mig, at sorg kan anskueliggøres, sådan som Rolf Sparre Johansson gør det i Begravelse. Det synes jeg er en bedrift."

2.
Fra Kizaja Ulrikke Routhe-Mortensens præcise Politiken-kommentar i anledning af lyrikiseringen af Politikens Litteraturpris:

"Fordi det som bekendt kun er digtsamlinger, der i år er indstillet til Politikens Litteraturpris, er der her i Bøger allerede skrevet en del om, hvad poesien kan i disse år. Om hvordan poesi kan være et modsprog til de måder at tale på, der ellers hersker i det offentlige rum.
Når man først har sagt modsprog, er der ikke langt til at sige modmagt. Men hvis samtidspoesien er en modmagt, er den det så paradoksalt nok ikke tit, fordi den viser en afmagt frem? LÆG MÆRKE til, hvor mange af de digtsamlinger, der får mest opmærksomhed, som beskæftiger sig med afmagt i den ene eller anden afskygning.Der er sorgens afmagt og den psykiske sygdoms afmagt hos Bjørn Rasmussen og Asta Olivia Nordenhof, den handikappede krops afmagt hos Caspar Eric, den spiseforstyrredes afmagt hos Cecilie Lind, alderdommens afmagt hos Charlotte Strandgaard, den unge, søvnberøvede fars afmagt hos Rolf Sparre Johansson.
Hos Theis Ørntoft konfronteres vi med en politisk afmagt, hos Ursula Andkjær Olsen med taberens rasende afmagt. Fortsæt selv listen.
Det er vidt forskellige digtere, vidt forskellige temperamenter, der på vidt forskellige måder alligevel virker interesseret i det samme: i at tale fra et sted, hvor individet er svagt frem for stærkt. Kompromitteret frem for autoritativt.
MEN BLIVER en poesi, der er så optaget af afmagt, ikke selv afmægtig? Ren jammer? Tværtimod. Eller: Det gør den, men det er en helt igennem demonstrativ afmægtighed.Får poesien ikke netop en magt ved at blotte sin afmagt? Er at opholde sig ved afmagten og de måder, mennesker kan være svage på, ikke at afvise tidens krav til individet om at være selvbestemmende og suverænt, kort sagt have magt over sig selv og sin tilværelse? Måske handler det ikke engang så meget om at vende afmagt til magt, som det handler om at blive i afmagten. Som modmagt går tidens poesi ikke til modstand ved selv at bruge magt, men ved at insistere på at blive i sin skrøbelighed, være hård i sin blødhed."

(og så siger hun noget lige fint og rigtig om den trodsige humor, der stikker frem hos de nævnte digtere - men hvis jeg citerede det, ville jeg have citeret hele teksten)

3. Fra interview med skarp Asta Olivia Nordenhof i Information om psykiatri:

"- Hvad er konsekvenserne af diagnosesystemet?
»Man får et mistænksomt blik på sig selv, hvor alt muligt kan være udtryk for, at man er ved at blive syg igen. Det, der kan være så svært, er, at sanseforstyrrelserne sagtens kan udspille sig, samtidig med at man har det godt. Jeg kan tit misunde folk, som ikke har været i det psykiatriske system. De lader til at vide, hvornår de har det dårligt, men det synes jeg, jeg er blevet dårligere til. Man tænker: ' Er jeg nu i gang med et selvbedrag?'«
- Hvad kunne man gøre anderledes i forhold til diagnosticeringen?
»Det er et vanskelig spørgsmål, for et sygdomsvæsen skal vel have et eller andet klassifikationssystem, men på den anden side har jeg egentlig ikke lyst til at være pragmatisk. Jeg har lyst til at sige, hvis det ikke fungerer, hvis man arbejder imod patienterne, så må man jo grundlæggende gentænke psykiatrien. Uden at jeg kan sige, hvordan den så skal se ud, så må jeg bare sige, at det, der foregår nu, ikke er godt nok. Psykiatrien skal virkelig drømmes helt forfra.«
- Selv om du ikke kan fremlægge en køreklar politisk plan, hvilke elementer mener du så, man burde se på?
»Man kunne i hvert fald tilstræbe sig en lægeuddannelse, som beskæftiger sig kritisk med sit eget normalitetsbegreb. Det ville være respektfuldt over for de patienter, hvis tankestof det er. Der er uendelige mængder kunst og filosofi, der ikke kategoriserer de her ting som anormale. I dag vil en lægesamtale dreje sig om hastigt at afgøre, om en patients anormalitetstegn er øgede eller formindskede siden sidst, og så vil der på den baggrund foregå en vurdering af medicinen. Der er stadig i høj grad et element af borgerlig opdragelse i det psykiatriske system.  Man opdrager til normalpsyken, i stedet for at finde ud af hvilket liv de syge har lyst til at leve. I en ideel situation vil en læge interessere sig for patientens tankeverden og for, om patienten overhovedet anser den som et problem.«.
(...) 
"Jeg oplever også en ung krigerisk generation, som ikke vil godtage historien om, at de skal være taknemmelig over overhovedet at få lov at eksistere, bare fordi de er syge. Det er positivt.«.

Du læser hele dagen op


MÆND&KATASTROFER: Jeg læser op her i eftermiddag:
FEB27

Today 4 PM · X AND BEYOND, Griffenfeldsgade 27, 2200 KBH N

Digtoplæsning og koncert. Emnet er mænd - og katastrofer.

Digterinderne Cecilie Lind, Linn Hvid og Naja Vucina Pedersen vil læse op om forhold til mænd i katastrofers lys. Manden Martin Ryum opfører musikalske fortolkninger af Inger Christensens digtsamling Alfabet, hvor atombomberne findes og sætter stemningen. Arrangementet vil blive optaget og sendt på litteraturprogrammet Slutstranden på The Lake Radio.
Arrangementet er en del af litteraturfestivalen København Læser, der i år har temaet "mænd".

Fri entré

Program:
Cecilie Lind: 16.30
Koncert Martin Ryum: 17.30
Naja Vucina Pedersen: 18.15
Linn Hvid: 18:45


(og atter mænd) senere her:
FEB27


Today 8 PM · Københavns Hovedbibliotek · København
CHEERS TO FEMINISM! AND LITERATURE! AND MEN!
(from a woman’s perspective)

Selskab for Ligestilling og Dansk Kvindesamfund er igen gået sammen om et event med to af vores yndlingsting som omdrejningspunkt: drinks og litteratur. Med fokus på køn, ligestilling, kønsroller, feminisme, sexisme, kønsidentitet og denne gang først og fremmest MÆND.

Sidsnævnte er nemlig årets tema for litteraturfestivalen Kbh Læser (http://www.kbhlaeser.dk/ og https://www.facebook.com/kbhlaeser), som GIN&GENDER denne gang er en del af.

Som vores twist på festivalens tema har vi bedt en god håndfuld skarpe, kyndige, inspirerende KVINDER om at udvælge og læse tekster skrevet AF kvinder OM mænd - i stedet for den anden vej rundt, som det gennem litteraturhistorien oftest har været og er tilfældet. Blikket vendes og nye objekter beskues, beskrives, granskes og vurderes. Objekt bliver subjekt, subjekt bliver objekt.

(...) glæd dig til en inspirerende lørdag aften, der kan fylde og mætte dig med indtryk, så du må tulle hjem og fordøje, eller være springbræt til en aften, hvor køn og kultur diskuteres passioneret til ud på de små timer.

Vi lægger bøger, bibliotek og billig bar til (HUSK KONTANTER!) - hvor I bærer det hen, er op til jer.

Ses vi? Det håber vi!

/Dansk Kvindesamfund og Selskab for Ligestilling

Google-nedtælling til Endsville

Google-søgning på linje fra Dan Turèlls "Space Canto CV" citeret i blogpost nedenfor -

1. hele linjen: This is Endsville, baby

www.funnyjunk.com/Video+games/funny-pictures/5292370/648


#648 - bntg
Reply 0
(09/13/2014)
"...this is endsville, baby"












Endsville Baby Clothing

 

Unpleasant to be Around Onesie

 2. This is Endsville:

This is Endsville, the place where all rail service terminates

look around. where are you now.
  you are at the end of the line.

every one leaves the train.
  for this is endsville.

endsville is where it ends for all.
  this is the end of the line for every one.

no one stays longer.
  every one off.

no more time.
  for this is the end of the line

3. Endsville



Endsville may refer to:

Downtown Locations

  • Maqueta de Endsville
    Billy's diorama of Endsville, giving an idea of the layout of the town
    Nuclear Plant
  • Jack's House

Suburban Endsville


Ends•ville

Pronunciation: (endz'vil), [key]
adj. (sometimes l.c.) Slang.
1. most wonderful or exciting: a rock band that was regarded as Endsville in the late fifties.
2. (of a location, circumstance, etc.) most isolated or undesirable.

GAMMEL BUKDAHL

Diligencen i går morges - fik min egen PERSONLIGE Gammel Dansk:


2 fodnote-frempudsede evergreens

De 2 sange, citeret i Dan Turèlls dåsedigt nedenfor, som jeg ikke kendte i forvejen:

THE DRUNKARD SONG

There is a tavern in the town, in the town
And there my true love sits him down, sits him down,
And drinks his wine as merry as can be,
And never, never thinks of me.

Chorus: Fare thee well, for I must leave thee,
Do not let this parting grieve thee,
And remember that the best of friends
Must part, must part.

Adieu, adieu kind friends, adieu, yes, adieu,
I can no longer stay with you, stay with you,
I'll hang my harp on the weeping willow tree,
And may the world go well with thee.

He left me for a damsel dark, damsel dark,
Each Friday night they used to spark, used to spark,
And now my love who once was true to me
Takes this dark damsel on his knee.

And now I see him nevermore, nevermore;
He never knocks upon my door, on my door;
Oh, woe is me; he pinned a little note,
And these were all the words he wrote:

Oh, dig my grave both wide and deep, wide and deep;
Put tombstones at my head and feet, head and feet
And on my breast you may carve a turtle dove,
To signify I died of love.

There Is a Tavern in the Town" is a traditional folk song first appearing in the 1883 edition of William H. Hill's Student Songs.[1][2] The song was the college anthem of Trinity University College, and provides the melody for the children's tune "Head, Shoulders, Knees and Toes".
It was famously performed by Rudy Vallée as "The Drunkard Song." While recording the last verses of the song, Vallée started to laugh uncontrollably given the corny lyrics. He and his band recorded the song again without laughing, but Victor released both takes in 1934. He also performs the song in the film Sweet Music.



I GOT SHOES

sunget og skrevet af Johnny Cash

I got shoes, you got shoes, all God's children got shoes
When I get to Heaven gonna put on my shoes
I'm gonna walk all over God's Heaven Heaven
Everybody talkin' 'bout Heaven
Ain't goin' there Heaven Heaven
Gonna walk all over God's Heaven
I got a robe, you got a robe all God's children got a robe
When I get to Heaven gonna put on my robe
I'm gonna shout all over God's Heaven Heaven
Everybody talkin' 'bout Heaven
Ain't goin' there Heaven Heaven
Gonna shout all over God's Heaven
I got a harp, you got a harp, all of God's children got a harp
Oh Glory when I get to Heaven gonna play on my harp
I'm gonna play all over God's Heaven Heaven
Everybody talkin' 'bout Heaven
Ain't goin' there Heaven Heaven
Gonna play all over God's Heaven
I got wings, you get wings, all got children got wings
When I get to Heaven gonna put on my wings I'm gonna fly, fly
Everybody talkin' 'bout Heaven
Ain't going there Heaven, Heaven
Going to fly all over, going to shout all over
Going play all over, gonna walk all over God's Heaven

torsdag den 25. februar 2016

Lektier til morgenværtshus 1

Disse tre stykker poesi af Dan Turèll, alle udgivet i 1974 utroligt nok, læser vi i morgen tidlig på Diligencen:

-->
3 70’ER-DIGTE AF DAN TURÈLL

1.

 (fra A Third Draft of SPACE CANTOS, 1974)

CANTO LV

                ’Something STRANGE
                about this place! …
                Something SINISTER!’

’ – We’re just passing through, Mister –’

… struck by crackling eruption of killing voltage

’Just don’t set off any alarm bells –
                                              Just don’t'

                 ’And now
                 we bid you
                GOOD NIGHT’

               … chasing shadows
                in the Hidden Doorway …

                …. Hands stuck to walls …
                change of magnetic polarity ….

’ – THIS IS ’ENDSVILLE’, BABY – ’

                (DEEP-FREEZE DEATH EFFECT)

                ’ … found
                the light switch’
              
                ’ … electrocuted
               in my bed’

              ’ … a whole strange
              movie set-up’      
  
2

(sekvens uden titel fra Onkel Danny’s drivende dansende dirrende dinglende daskende dryppende danske dåse-digte, 1974)

”Tre Røvere
fra Rold
er efterlyst
for vold”

”Marseillaisen
går på næsen
midt i stegen
og bérnaisen”

”Der er lang vej
til Tipperary
hvor vi møder
Dick og Harry”

There is a tavern
in the town in the town
hvor vi hviler i krovært-
pigens favn pigens favn”

Strangers
in the Night
Jekyll meeting
Hyde

Night and Day
Far Away”
Star Dust
Klar most”

I got Shoes
You got Booze”
”Wrote my Will
on Blueberry Hill

One two three four
five o’clock rock
Nu går show’et
hélt amok”

3

(fra afsnittet ”Karma Cowboy’s LI digte’ i Karma Cowboy, 1974 (håndskrevet))

Spiser ris og bønner
og hører radio

Vasker bagefter tallerkenen af
og spekulerer over næste træk

Laver tungt koncentreret en pibe
og sér røgen flagre ud af vinduet

og tænker på al dén røg
der har flagret ud af alverdens vinduer

og hører Tom Iversen
grine højt gennem væggen

Gammel-ar læst og påskrevet med våde øjne I MORGEN TIDLIG!


Fredag 26 Februar 09.00 - 10.00
 
Fælleslæsning
Fri entré
 

Gamle mænd, Gammel lyrik og Gammel Dansk

Der er Gammel Dansk ad libitum, når Golden Days inviterer på morgenværtshus og tekstnær fælleslæsning med litteraturanmelder og digter Lars Bukdahl som formand og leder. Chokstart din morgen med larmende lyrik - og en lille én til benet. Denne dag læses Dan Turéll.
Arrangeret af Golden Days og Værtshuset Diligencen



Korsgade 8, 2200 København N


Eller som Politiken formulerer det:

For eksempel kan du på festivalens åbningsdag tage omkring morgenværtshuset Diligencen, hvor Golden Days tager forskud på årets festival om 1970'erne med arrangementet ' Gamle mænd, gammel lyrik og Gammel Dansk', som består af en times tekstnær Dan Turèll-læsning dirigeret af litteraturkritiker Lars Bukdahl. Publikum får udleveret deres eget lyrikhæfte med Dan Turèll-tekster, og så er der i øvrigt Gammel Dansk ad libitum, så det er bare med at møde tørstig - eller måske bagstiv - op.

OG PÅ MANDAG SAMME STED SAMME TID LÆSER VI PETER LAUGESEN!

onsdag den 24. februar 2016

Idiomresearch

 1.3) bet. 1.(1-)2 i særlige udtryk for samtidig, mere ell. mindre tæt samlet optræden ell. (uegl.) for fællesskab, (fuldkommen, lydig) enighed m. h. t. optræden, meninger olgn. (ofte med forestilling om, at man (trods en vis ulyst) ikke bryder ud af sit parti, svigter en pligt, et program osv.). Childe Harold er ene. Han har lært, at han mindst af Alt er skikket til at gaae i Trop med andre Mennesker. Brandes.​NE.424.   især i forb. følge (CMøll.​PF.275. KLars.​PT.21. SophClauss.​P.123. Feilb. LollO.) ell. (navnlig tidligere, ogs. spec. ) holde trop (med), (jf. ty. beim trupp halten) (under march, ridt) holde sin rette plads i en trop, et geled; ogs.: holde fodslag, trit (jf. Mil TeknO. VSO. MO. LollO.); ofte mere ell. mindre uegl.: ikke sakke bagud; ikke vige ud; følge (helt, lydigt, trofast) med sine (parti)fæller olgn.; tidligere ogs.: holde stand. Moth.​T190. Hvor vill hand løbe hen. Hand har jo sit faste Gods. Hand skal nok holde Trop. Holb.​HP.III.2. Nu er der intet videre ved at giøre, jeg maae holde Trop hos ham; vi ere fra een Bye; jeg har spiist hans Brød; jeg holder af ham. Biehl.​DQ.IV.9. Ploug.​VV. I.22. Alt, hvad de gjorde for at trække den sørgelige Afskedsstund ud, hjalp imidlertid ikke, de maatte følge Trop, da hele det øvrige Selskab rejste sig. CMøll.​PF.275. indtil dette Punkt fulgte jeg ganske Trop med de øvrige, – men her brød jeg ud. SvLa. KN.5. Nede paa Gaden vilde han tage en Droske for at spare hende at gaa hurtigt; men hun vilde holde Trop med ham. KLars. MH.13. jf. Fod sp. 6413ff.: *Dannemænd (skal) | Holde i Fare Trop og Fod. Grundtv. PS.VI.81. (jf. holde trit u. Trit 4.2; sj.) om ting: det er ikke rimeligt, at Eders (dvs.: Holbergs) Comedier . . kunne holde Trop (dvs.: maale sig) med den artigste Nations Productioner. Hrz.​Lyr.​II.223.   slaa trop (med), (jf. slaa følge med u. II. Følge 1, III. slaa 18; sj.) følge med, efterfølge (m. h. t. en vis adfærd olgn.). Frøkenen (var) forvirret . . over, hendes unge Veninde slog Trop med de andre Grinebidere (der lo ad hendes uheld). CMøll.​F.47.   som obj. for slutte (se ogs. flg. bet.-gruppe), spec.: 1. slutte troppen, (jf. II. slutte 4.2) udgøre den bageste del af, være den sidste i en trop, en flok, en gruppe; ogs.: slutte (II.2.5) sig til en vis gruppe (som den sidste); ofte uegl., som udtryk for fællesskab m. h. t. adfærd olgn. Børnene gaar Par for Par og Skole-Mesteren slutter Troppen. Holb.​Jul.12sc. Hans Thomessøn . . slutter Troppen (af reformationssalmister). Nyerup Rahb.​I.192. Om Foråret fik to af mine mindre Sødskende Tyfus, siden min ældste Søster . . I Midsommeren sluttede jeg Troppen. Hjort.​KritLit.​II.XVIII. JTJensen &MGoldschmidt.​Lat.-da.​Ordbog.​I.(1881).119. 2. slutte trop (med), (jf. II. slutte 2.5 slutn.) slutte sig til, slaa følge med en ell. flere, ofte spec. til dadelværdig adfærd. den objektive sagkundskab slutter trop med . . denne (kritikertype). Kentaur.1934.Dec.30.sp.2. GSchütte.​FL.95.   i forb. m. attrib. (part.) adj., som udtryk for tæt (fast) sammenslutning, ofte m. præp., i forb. som (i) samlet (EBertels.​MH.178. jf. samle 4.4), sluttet trop (Schand.​SD.122. Pol.10/31940.2.sp.6. jf. foreg. bet.-gruppe og II. slutte 9.4) olgn. (krigerne) rykkede frem i tæt Trop. Elkjær. RK.207. (l. br.) jf. sprede 5.4: I spredt Trop vandrede man ned til polyteknisk Læreanstalt. JVJens.​D.104.

Metaforresearch

Reglerne

I hver ende af banen er der en cirkel der kaldes huset. Der spilles med to hold med 4 personer på hvert. Hvert hold har 8 sten som holdene på skift sender af sted fra den modsatte ende af banen. Det hold hvis sten ligger tættest på centrum når alle sten er sat, har vundet "enden". I hver ende gives der point til det hold der har vundet enden, efter hvor mange af holdets sten der ligger tættest på centrum. Det hold der har vundet enden, vil derfor kunne få alt mellem 1 og 8 point (sjældent). Hvis der ikke ligger nogen sten inden i huset, gives ikke point til nogen af holdene.

Curl

Når en spiller sender en sten af sted, gives stenen en rotation med eller mod uret. Denne rotation gør at stenen ikke bevæger sig i en lige linje, men derimod i en buet linje. Derved kan man spille en sten ind bag en anden sten for derved at beskytte den fra at blive slået ud af en af modstanderens sten. Denne rotation kaldes også curl.

Fejning

Mens stenen bevæger sig op ad banen, kan man vælge at feje foran stenen. Dette gør dels at stenen curler mindre og derfor ikke har så buet en bane, dels at stenen bevæger sig længere op ad banen, fordi man varmer banen op, man kan både være meget dygtig og dårlig til at feje. Fejningen benyttes derfor til at finjustere stenens placering.

Holdet

Hver spiller på holdet har en fast plads, der ikke kan ændres i løbet af kampen. Disse er 1'eren som sætter de to første sten, 2'eren der sætter de næste to sten, 3'eren eller viceskipperen som sætter sten nr. 5 og 6, samt skipperen der sætter de 2 sidste sten. Skipperen er desuden den spiller, der lægger strategien (sammen med viceskipperen), og angiver hvor de andre spillere skal sætte deres sten. der er dog også mulighed for at lave en udskiftning, men dette gælder dog kun hvis der er en på holdet der bliver skadet.
Der spilles typisk 8–10 ender i en kamp.

tirsdag den 23. februar 2016

Min astronautelev kritiseres for sit lix-tal på nynorsk

- Guri Fjeldberg i Bergens Tidende:

Unge nynorskbrukarar kan like godt lære det først som sist: Du kan ikkje få alt.
«Leseland» frå Samlaget skal sikre ein ny generasjon nynors­kbrukarar retten til lese­trening på si eiga målform. Dessverre kan det aldri bli millionbutikk av å gi ut lettlestbøker for barn i ein liten marknad. Storsatsinga «Lese­land» er derfor berre det smålåtne svaret på dei enormt populære «Leseløvene» til Cappelen Damm. Dei ti titlane som kom i fjor, blir no utvida med 18 til. Forbausande mange av dei er omsett - frå svensk, engelsk og dansk. Det er både billigare og raskare enn å produsere sitt eige.
For at konseptet skal slå igjennom, må kvar lesar kunne finne ei bok av interesse på sitt eige lesenivå. Tanken er god. Men når resultatet i liten grad når opp mot bokmålskonkurrentane, stadfestar det nynorsk som eit alternativ med låg status. Da hjelper det fint lite at omsetjingane er gode og at «Leseland» òg finst som ein stilig app for dei som vil lese digitalt.
Fem av dei nye titlane er signert svenske Moni Nilsson og plassert på nivå tre. Historiene om desse seks-sjuåringane skal passe for barn som allereie har lese ei stund, men som ikkje held ut så lenge.
Kvifor vel Samlaget historier der hovudpersonane er yngre enn lesarane? Denne kvardagsdramatikken er rett nok svært engasjerande. Men der «Leseløvene» har som mål å signalisere at lesing er for tøffingar, satsar altså Samlaget på bøker som høver aller best som høgtlesing for førskulebarn. Også fablane frå England har framsider som appellerer sterkare nedover i alder enn oppover. Ikkje så rart sidan barna der lærer å lese tidlegare enn i Noreg.
Heldigvis veks ein ikkje så fort ifrå morosame historier om dyr, kongelege og sjø­røvarar. Likevel får eg ei kjensle av at konseptet passar langt betre for dei som knek­kjer lesekoden alt i førsteklasse.
Vil ein lese om den verkelege verda, må ein heilt opp på nivå fire. Svenske Jens Hansegård frir uhemma til lesarane med spektakulære fakta av den lettbeinte sorten: tøffe dyr, forsvunne skattar og mystiske stadar. Slike bøker er det i alle fall ikkje flaut å bli sett med, sjølv på mellomtrinnet. Men å påstå at dei to titlane frå Danmark skal nå lesarar heilt opp i tenåra, verkar optimistisk.
«Sprint» av Trine Andersen opnar med at Anna spring sekstimeteren på fantastiske 12 blank. Vi får aldri vite kor gammal ho er, men eg vil tru dette er ei imponerande tid for ein andreklassing. I illustrasjonane til Mads Themberg er ho likevel utstyrt med små bryst. Historia er både dramatisk og gripande, men ikkje særleg lettlese. Enda meir krev «Mars er for taparar» av Lars Bukdahl. Historia frå NASAs hemmelege astronautskule opnar like godt med ei setning som går over fem linjer.
Dei pedagogiske ambi­sjonane overgår tydeleg ønsket om å gi svake lesarar ei god oppleving. Igjen skapar satsinga helst leselyst blant dei flinkaste. 

Berre tre av dei nye titlane er produsert her heime. Problemet er at lesetreningsbøker sjeldan har høg nok kunstnarleg kvalitet til å bli godkjend av den nasjonale innkjøps­ordninga. Sjølv om desse bøkene har aldri så mykje å utrette i biblioteka - ikkje minst her på Vestlandet - hamnar dei altså ikkje automatisk i hyllene.
Forfattarar og illustratørar er følgjeleg ikkje garantert eit minstesal på 1550 eksemplar. Særleg illustratørar vel nok gjerne å bruke tida på meir lukra­tive prosjekt. Det var neppe førsteval å la ein nyutdanna kunststudent få oppgåva med å illustrere «Apropos forelska» av den røynde lettlestforfattaren Linn T. Sunne. Visuelt minner resultatet om ei evakueringsbrosjyre frå eit flyselskap. Rett nok er oppdraget å skulle hjelpe teksten fram, men meir stivt og stereotypt er ei pirrande forelsking sjeldan framstilt.
Slike økonomiske kompromiss er uheldige i ein lesekultur der bileta betyr stadig meir. Heldigvis er det gått langt betre med «Prompebroren» av lettlestekspert Bente Bratlund. Teksten er som ei novelle i små kapittel og handlar om Bea. Ho er ny i klassa og lysten på nye vennar. Kva hender når ho lyg på seg ein bror som er eineståande god til å prompe?
Odd Henning Skyllingstad har fått god plass til å karikere krumspringa. Med verkemiddel frå teikneseriar tilfører han boka både lyd og lukt.
I «Krabbekrise» av biletbokskapar Anna R. Folkestad er det nettopp bileta som syter for at historia blir rik sjølv om orda er få. Når Besta forvekslar rekeosten og solkremen, blir det fart i krabbe­fisket - til stor glede for dei ferskaste lesarane. At ei slik bok ikkje har ein sjølvskriven plass i norske bibliotek, er ei skam for innkjøpsordninga. Sjølv barn i opplæring treng å lese nynorsk for å kose seg meir enn for å strekkje seg.

Den kriminelle begyndelsessætning på dansk (som faktisk er to, rent punktummæssigt ...):

-->
Hvis Billy Bob Malone havde vidst, hvilken umulig planet han ville vågne op på ret præcis 24 timer senere, ville han nok være kommet hurtigere ud af sengen denne mandag morgen. Eller måske helt have holdt sig under dynen. 

mandag den 22. februar 2016

Pulps mest Nikolajsenske sang (med MAGAZINE-linje)

"Like A Friend"

Don't bother saying you're sorry / Why don't you come in
Smoke all my cigarettes again / Every time I get no further
How long has it been? / Come on in now, wipe your feet on my dreams
You take up my time / Like some cheap magazine
When I could have been learning something
Oh well, you know what I mean, oh / I've done this before
And I will do it again / Come on and kill me baby
While you smile like a friend / Oh and I'll come running
Just to do it again / You are the last drink I never should have drunk
You are the body hidden in the trunk / You are the habit I can't seem to kick
You are my secrets on the front page every week
You are the car I never should have bought
You are the dream I never should have caught
You are the cut that makes me hide my face
You are the party that makes me feel my age
Like a car crash I can see but I just can't avoid
Like a plane I've been told I never should board
Like a film that's so bad but I've got to stay till the end
Let me tell you now: it's lucky for you that we're friends.

Cute dybsindighed - OLD MAGAZINE!



Jeg har slet ikke fået skrevet om det nye nummer, 215, af Kritik med temaet "Det nuttede", som du også bidrager til, med et vældigt, fint og klogt flintrende "noteapparat" kaldet "Se min kjole, ske min vilje", et uddrag:

"velsignet med heldragt og hovmod, vil du? vil du - med mig ud i marken gå? En pige gik i enge, en pige gik i stå

stjernenatten, neglerødderne,

cutting edge, stråforkorter

en pige gik i enge, hun skulle skyde en hvid pil efter

jakkesæt og salte mandler

en pige gik i enge og var en satans kælling

en pige gik mig i bedene og påstod at
min bagvaskelse fandt sted
en fuldmåne for sent, for sløv til at fatte hvad der er på spil ved spillebordet: jeg tænker at det er: mønter og rank statur, god sag og særlige gener, men hvad ved jeg, jeg husker: en pige gik
i brædderne, hun havde drukket
shots, en pige gik mig på nerverne hun havde
ingen pli,

jeg tog på vej, jeg lod mig hidse op, jeg flegnede"

Blandt den øvrige nuttethed er der interessante illuminationer af japansk nuttethed (kawaii! hedder det) og vestlig gurleske og de underfundigste rejserbrevs-digressioner fra Lea Løppenthin, For fedt udenfor temaet: Christian Yde Frostholm sirligt om "Børstekoglefyrretræerne" og viltre uddrag fra red. Ursula Andkjær Olsens notesbøger. Anmeldelse ved René Jean Jensen af ABANDON GREEN LANGUAGE og artikel ved Peter Simonsen om ung poesi i almindelighed og Flex Death i særdeleshed får mig NÆSTEN til at aflyse min Jonas Rolsted-skepsis, NÆSTEN!

Vi bidrager begge; jeg anmelder helt skeløjet fluekneppende Jonas Rasmussen antologi af ung dansk poesi, Nervsystem (og kritiserer den for (bl.a.) ikke at inkludere dig (kald mig spøgelses-inhabilist!) og Lea L. (Rolsted er heller ikke med, det er MÅSKE også for galt!?)).

Lad os blive ved at mødes på den måde!

Kanten går planken ud - NEW MAGAZINE!

 
Nye litteraturtidsskrifter sker! Og det gør mig som redaktør for et urgammelt et helt barnligt overstadig.

Digteren Mikael Jospehsen har udsendt første, imponerende nummer af et nyt lit-skrift, som han kalder uDkAn t med stor D og A (udkant@youmail.dk, 100 kr. pr. stk.). Fra redaktørens forståeligt stolte forord:

"(...) som navnet antyder er vi en anden stemme, en stemme fra udkanten, men ikke en modstemme til det mere etablerede København, vi er en medstemme. Udkant skal forstå på mange måder, vi er også talerør for det anderledes sind, man kan være udkant på mange måder. Vi trykker det fedeste."

Både kendte og ukendte og semi-kendte digtere bidrager med både skidegode og pænt gode og OK gode tekster, det samlede kompagni: 

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Marlene Jakobsen

Vagn Remme

Viggo Madsen

Søren Kaare Petersen

Cecilie Lind

Jørgen Waasilefsky

Albert Hytteballe Petersen

Erik Trigger Olesen

Kenneth Krabat

Rune Kjær Rasmussen

Ole Knudsen

Klaus Høeck

Andreas Pedersen

Cindy Lynn Brown

& Mik J himself -

Fra Marstrand-Jørgensens bidrag, den bedste Kunstfond-reklame:

"I alle de år jeg følte mig udenfor, fortalte jeg mig selv, at det ikke betød noget. Da jeg fik mit første legat var jeg ved at græde af glæde og skam. Da jeg fik det tre-årige var jeg bange for, at der var sket en fejl. Jeg ventede på, at de ville ringe mig op og siger: Undskyld, det ikke til dig. Da jeg fik brevet fra Kunstfonden hoppede jeg op og ned og skreg af glæde. Jeg var lige blevet skilt, jeg boede alt for dyr med mine to børn. Min ældste datter var fire år. Er det lige så godt som at få en hund? spurgte hun. Det er meget bedre, svarede jeg."

Og redaktørens perfekt socialpatetiske digt på bagsiden (måske fra hans kommende Gyldendal-digtsamling KNÆK, i hvert fald fra samme digteraptus):

"Jeg tænker på hvordan du har det
nej, jeg tænker på hvordan
jeg har det uden dig
jeg har det godt tak
sygeplejerskerne er søde med nålen
og jeg har fået lange
underbukser på
det er jo blevet vinter og koldt i rygerummet
hvor jeg bygger en galge
af skodder
du skal hænge i
det siger jeg naturligvis ikke til overlægen
så ryger jeg på stue med de farlige
og risikerer strøm gennem mig
og at savle i småkagerne
som kan være beskeder fra intelligent liv på andre
planeter
hvis jeg skal sige noget
så er det
at
dagene da går"

- Kant derudad!

søndag den 21. februar 2016

Min astronautelev taler nynorsk!



ISBN: 9788252188905
Utgåve: 1
Opplag: 1
Utgitt: 2016
Format: Innbunden


Leseland: Mars er for taparar

Morosamt om heltemot

Innbunden  kr 169,-

Billy Bob Malone er elev ved NASA sin hemmelege Astronaut-skule i New York. Ein dag får elevane ein topphemmeleg beskjed frå president Crat om at nasjonen – ja, heile forbaska verda – er i fare. Det trengst ein frivillig. Kven melder seg frivillig til å redde menneska? Eller døy heltemodig i forsøket på det? Og kva vil president Crat på Mars?

Mars er for taparar er ein del av Samlagets Leseland for eldre barn og ungdom. Bøkene er rikt illustrerte med inspirerande og tankevekkjande lesestoff. Dei kombinerer gode og engasjerande historier med lettlesen og innhaldsrik tekst.

Frå dansk ved Ole Jan Borgund.

Leseland for eldre barn og ungdom.

lørdag den 20. februar 2016

UNG DANSK DIGTER DØD - Linkoban 1985-2016

Den unge, vildt talentfulde rapper/sanger/performer/DIGTER Linkoban, fødenavn Ling Ly, er forbandet nok død af sin onde kræftsygdom. Her er et stykke stærkt og raffineret lyrik fra hendes hånd:

One Trick Pony

Run baby, run, baby, baby, run, run
Flesh to bone Sharp teeth like stone
Swallow like snakes do the mice on their own
Smoke cigarettes in bed in the mix of your cologne
Eat chips with the dips like I do when
I'm alone
You lie on top of me but I don't feel a thing
A smile for a smile so I sing along sing And
I bash with a lash add a lean back laugh
When you suffocate hard on my violin string
Run for the color like in karaoke
Love has the color of a runny nosebleed
Salt is what I go for Salt is what
I need I don't need to say a lot Salt is what
I eat Run for the color like in karaoke
A fool has to be quick Running on his feet
Set the table and be seated yeah a heart needs to
beat but a brain never really cares it just want to eat
Who tricked the pony
Who tricked the pony to do the one pony trick
Who tricked the pony
Who tricked the pony to do the one pony trick
He wants to see me a again
Catch a cab, get cozy again
Catch the sunset be more than a friend
So I have to tell him again
Flesh to bone Sharp teeth like stone
Never was a penguin
I'm roaming alone Cause I never learned to dare
So I try, but I don't
Put your tongue to the flames and you will know
It's not about you Its me
It's the wrong combination of an A and a B and the wrong combination of a don't and a do
And the many, many questions about what, when, who?
Run for the color like in karaoke
A fool has to be quick
Running on his feet It can never be us
So forget about me Yeah,
I'm knocked out cold I'm a one trick pony
Love is a runny nose bleed Love is a runny nose bleed