Kritikerprisen 2015 går til
HARALD VOETMANN
for romanen ALT UNDER MÅNEN -*
TILLYKKE!
SÅ
EKSTREMT
FORTJENT!
And i just goet to show, hvor præcis timet Kritikerprisen er og bliver (i modsætning til fx bare Akademiets håbløse Store Pris (avispriserne sammenligner vi os virkelig ikke med, og Montanaprisen er sådan en lidt anstrengt cool nevø), der sidste år gik til Knud Sørensen og endnu ikke er gået til Helle Helle, der fik Kritikerprisen for 10 år siden, Harald får den MÅSKE om 30 år)!
Et klip fra det prisværdige værk (og helt duksedjævelsk kommer HV med endnu en roman her i foråret, der ser mindst lige så fantastisk ud ud: "Syner og fristelser følger benediktinermunken Othlo af St. Emmeram på to rejser: fra klosterets spisesal til dets sygefløj og fra Himlens rosenby til Helvedes smedjer og bordeller. I følgeskab med et lam og en kolerisk ånd ser han de frelstes fornøjelser og de dømtes pinsler, han hører om Himmelbyens Narrefest og ser tarmtapetet blævre over Vævertorvet i Helvede") - og selvfølgelig er skidtranden en allegori på den voetmannske skrift:
Jeg sprugte denne dreng, der agerede portvagt, hvorledes Mester Brahe kunne arbejde i sit observatorium, når det var overskyet og næppe ville være muligt at få øje på en eneste stjerne i nat, og han sagde, mens han med dolkespidsen udgrov en (viste det sig, øjensynlig til hans glædelige overraskelse) helt sammenhængende rand af skidt fra under venstre tommel på sit bløde og sværtforståelige tyske, at hvis junkeren ikke gik til observatoriet i nat, ville han holde sig til sit laboratorium, hvor han heller ikke måtte forstyrres. Herefter nappede han skidtranden af dolkespidsen med slikne læber og kiggede et øjeblik på mig med dyb uoprigtig beklagelse i blikket og hovedet let på skrå. Der er intet, jeg kan gøre for Dem, sagde han, bortset fra at ønske Dem en god nat.
* (pressemeddelelse)
Kritikerprisen for 2014 tildeles: Harald Voetmann for romanen Alt under månen (Gyldendal)
Harald Voetmanns roman Alt under månen
udspiller sig på øen Ven (Hven), som Tycho Brahe fik stillet til
rådighed af kong Frederik II i 1576, og hvor han opholdt sig på sit
Uranienborg og i observatoriet Stjerneborg frem til 1597. Som
forgængeren, romanen Vågen fra 2o10, er den en fortælling om
menneskets trang til at udgrunde verden, til at forstå, hvad det er for
love og kræfter, vi er underlagt. Man genkender den Voetmannske tone,
den eminente musikalitet, hvor vokalerne spiller på alle sprogets toner,
og ikke mindst vil man genkende beskrivelserne af menneskets kødelige
væren og åndelige begrænsning, de præcise og udpenslede beskrivelser af
kroppens væsker, af mørket indeni, og den evindelige menneskelige
dårskab. Alt under månen er en roman om mennesket i al sin
komiske ynkelighed, sat i en perfekt lille scene på den tågeindhyllede
ø. Et syrebad af vilde billeder, en hylende morsom, grotesk og ravnsort
kommedie om menneskets fysiske og åndelige begær, storhedsvanvid og
lidenhed, som hverken er blevet større eller mindre siden dengang
Uranienborg knejsede på Ven.
Modtageren
af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af
Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Per Aage Brandt for digtsamlingen Tidens tand, mørkets hastighed (Basilisk) og Maja Lee Langvad for vidnesbyrdet: Hun er vred (Gladiator)
Sidste års modtager af Kritikerprisen var Niels Frank for romanen Nellies bog (Gyldendal).
Alle er velkomne
Prisuddelingen finder sted torsdag den 16. april 2015 kl. 16.30
i Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh.
Syner
og fristelser følger benediktinermunken Othlo af St. Emmeram på to
rejser: fra klosterets spisesal til dets sygefløj og fra Himlens rosenby
til Helvedes smedjer og bordeller. I følgeskab med et lam og en
kolerisk ånd ser han de frelstes fornøjelser og de dømtes pinsler, han
hører om Himmelbyens Narrefest og ser tarmtapetet blævre over
Vævertorvet i Helvede. - See more at:
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/skoenlitteratur/syner-og-fristelser#sthash.K8xOBxnP.dpuf
Syner
og fristelser følger benediktinermunken Othlo af St. Emmeram på to
rejser: fra klosterets spisesal til dets sygefløj og fra Himlens rosenby
til Helvedes smedjer og bordeller. I følgeskab med et lam og en
kolerisk ånd ser han de frelstes fornøjelser og de dømtes pinsler, han
hører om Himmelbyens Narrefest og ser tarmtapetet blævre over
Vævertorvet i Helvede. - See more at:
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/skoenlitteratur/syner-og-fristelser#sthash.K8xOBxnP.dpuf
Statistik:
SvarSletKritikerprismodtager nr. 2 født i 70'erne, HV, 1978, Lars Frost, 1973. 6 modtagere er født i 60'erne, Frank, Juul, Hesselholdt, Aidt, Helle, Guldager (og hov, spøjst og kanonisk sigende, at 90'er-digterne fik før sen-80'er-digterne (Grotrian mangler stadig. Og Boberg. Morti er helt vildt uretfærdigt død))
Voetman fik jo Gelstedprisen af Akademiet, og så vidt jeg indtil nu har forstået er Kritikerprisen til en bog og ikke til en forfatter, eller...?
SvarSletJo, Peter, rigtigt forstået! Men der er den idè/praksis, at det gerne og helst er et hovedværk, der markerer rykket i et forfatterskab fra betydelig begyndelse til mesterlig modenhed - og selvfølgelig finder man også hos os mere eller mindre forsinkede soninger af undladelsessynder, men det er undtagelserne, hvor prisen ikke derfor er et guldur, men en præmiering af et sent, fremragende værk i et fortsat blomstrende, for længst udødeligt forfatterskab; i dit og Højholts tilfælde, for nu bare at nævne mine 2 absolutte helte, kom Den Store Pris før Kritikerprisen, der absolut ikke, vil jeg mene, kendte sin besøgelsestid. Klaus Høeck, der ikke kan få Den Store Pris, fordi han er akademimedlem, var vi også dybt forsinket på. Og i år var Per Aage Brandt, vistnok for første gang, blandt de 3 nominerede. Jeg anser det for decideret pinligt, at Jess Ørnsbo, der har fået Den Store Pris, og Marianne Larsen og Viggo Madsen, der ikke har, står uden Kritikerpriser i 2015. Jeg skrev om den store pris' aldring i denne blogpost:
SvarSlethttp://bukdahl.blogspot.dk/2014/10/den-granende-guldmedalje-men-tilllykke.html
hvor jeg også gør opmærksom på, at der var engang, i forrige århundrede, hvor Den Store Pris, parallelt med Kritikerprisen, kunne gå til forfattere under ikke bare 50, men også 40:
Prismodtagere under 40: Henrik Nordbrandt, 35, 1980, Sven Holm, 34 år, 1974, Svend Åge Madsen, 33 år, 1972, Klaus Rifbjerg, 34 år, Villy Sørensen, 33 år, 1962.
Jeg ser kvalitativt ingen forskel på topprosaisterne, 33-årige Svend Åge dengang og 36-årige Harald nu.
Akademiets indre anliggender kan ikke diskuteres på din blog, Lars, men gælder det også for Kritikerlavet? Kan man for eksempel få at vide, hvordan lavet vælger sine medlemmer?
SletHvad alder angår kan jeg kun sige, at da de forfattere, du nævner, fik den store pris, mente jeg ikke, de nødvendigvis var de bedste i deres generationer. Måske derfor de fik den så tidligt, men hvad ved jeg?
Jørgen Sonne har aldrig fået Kritikerprisen (men Den Store Pris), opdager jeg! Sorry! Peter Nielsen burde også havet fået! Og Jørgen Leth - vil Jørgen nok også mene!
SvarSletOg ingen hemmeligheder i Lav-optagelse, men heller ingen strenge regler. Litteraturkritikere kan bringe sig selv i forslag eller medlemmer af foreningen kan forslå navne på/til generalforsamlingen, og så tager generalforsamlingen stilling, og der kan sagtens være principielle diskussioner i forhold til medie, format og indsats, men vi er ikke, og bør heller ikke være, voldsomt kritiske (og slet ikke litteraturpolitiske) i den afdeling og har jo heller ikke noget øvre (eller for dens sags skyld nedre) loft for medlemsantal - en liste over samtlige medlemmer kan ses på lavets (nye) hjemmeside, det er stærkt forskellige hoveder!
SvarSletJeg forstår godt, at Akademiets indre anliggender ikke kan diskuteres på min blog, men åh, hvor ville det være sjovt og illuminerende, hvis de kunne!
SvarSletPeter Høeg og Mette Winge brude IKKE have fået Kritikerprisen
SvarSletBurde ikke have været brude!
SvarSletLauge=Frænde, deraf Laug, nydansk Lav. Med den etymologi spørger jeg, om vi måske kan få noget sjovt og illuminerende på din blog om de indre forhandlinger i Kritikerlavet, både generalforsamlingens tumulter og de taktiske manøvrer bag valget af prismodtager. Jeg vil lige tilføje til, at jeg ikke mener, de forfattere der fik stor pris i ung alder er dårlige, nærmere at får man stor pris i ung alder på præmisser, der med en slags nødvendighed må være ældre alders, er man nok ikke den af de unge, der i højest grad repræsenterer det for de ældre måske lidt truende nye.
SvarSlet"tilføje til" -- jamen --- læs "føje til" eller "tilføje"
SvarSletDet er meget rigtig og skarpsindigt det med de unge i de ældres optik - jfr. nemlig begge prisers alvorligste undladelsessynder - men jeg kan nu ikke lade være at beundre betimeligheden i SÅMS's Store Pris, lige efter Sæt verden er til og Dage med Diam; jeg tror, de fejllæste hans farlighed, det tror jeg stadig, mange gør (den evige, kælne (Politiken)ros af "Hjerne-Madsen"). Hvornår mon vi kan nosse os sammen til at give fx Rasmus Halling en Kritikerpris, for en PDF-fil? Og selvfølgelig holder jeg også kæft om de inderste rørelser i Kritiker-bestyrelsens nominerings-proces (generalforsamlingen er en åben og som regel (der var det år med de thailandske trusler!) kedsommelig bog), men gid jeg ikke behøvede at gøre det! Burde vi ikke lade tavshedspligten hos både Lav og Akademi ophøre efter 30 år, så kunne vi også omsider få sandheden om ikke-tildelingerne til Tove D!
SvarSletSandheden og sandheden. Det begynder at minde lidt om ytringsfrihedsdebatten, det her. Måske skulle man sætte det i perspektiv ved at tænke over, hvor mange fantastiske romanforfattere, essayister, digtere og blandformer, man i tidens løb har læst på adskillige sprog fra alle mulige steder i verden, der ikke har fået Nobelprisen. Og så lige tænke på alle de ligegyldige stoddere af begge køn, der HAR fået den. Hvorfor det så? Ved man det egentlig ikke godt, og vil åbning af kedelige arkiver kunne fortælle en noget andet? 30 år efter eller 100?
SvarSletNej, fuck sandheden very much! Undskyld jeg fik bøvset det ord frem. Men hep på diskussionerne! For selvfølgelig kan vi sætte os ned og meditere over alle prisers kosmiske fejlbarlighed, men eftersom vi begge er medlemmer af klubber, Kriitkerlav og Akademi, der ikke har synderligt meget ANDET formål end at dele priser ud, må vi jo mene, at de priser betyder noget, som sådan og for os, og er værd at diskutere, i og som fortid, nutid, fremtid.
SvarSletJamen selvfølgelig da.
SvarSletLige et pip mht. processen omkring tildelingen af Kritikerprisen: Lavets bestyrelse laver hvert år en shortlist på tre bøger fra året af en dansk nulevende forfatter der ikke tidligere har modtaget prisen. Shortlisten offentliggøres og nu har hver af lavets så hver af lavets medlemmer én stemme (også bestyrelsesmedlemmer) de kan sætte hvor de vil. Også udenfor shortlisten. Det gjorde jeg fx i 2005, hvor jeg stemte på Niels Franks mesterlige digtsamling Små Guder, hvis jeg ikke husker galt ----- men hov, på hjemmesiden kan man ikke se hvem der fik prisen i 2008, hvem gjorde det? Her kan man se lavets nye hjemmeside.
SvarSletDen fremmede verden er ikke langt væk, men lige her. men sjovt at kigge gennem nøglehullet...
SvarSletDet gjorde Klaus Høeck for Palimpsest
SvarSletSom også er skidegod!
Slet