Vores lille, fine vej, der af en eller anden grund tror, den er en (minde)park, løber mellem Trangårdsvej og Svalevej
og på Svalevej er tre kommunale arbejdsmænd lige nu i færd med at grave et hul
som en homage, formoder jeg, til Eske K. Mathiesens nyklassiske digt (der afslutter Asger Schnacks antologi Danmarks land som en Bornholmerdigt!):
Helt stille, ikke en lyd,
ikke en vind. Pludselig kommer
den jagende, pibende
lige over os, væk,
efterladende et svaleformet hul
i stilheden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du kender selvfølgelig Eskes bornholmske digte, ikke? De er udkommet på Bornholms Tidendes forlag. De er vældig fine.
SvarSletJO! Jeg er Eskekomplettist! Han er svaletrompetist!
SvarSletTænkte det nok.
SvarSletJeg tror hullet er en hommage til Dalsgaards Odense-happening
SvarSlet