Joakims VINDER-finale-dystdigte

1. digt (juledigt hvor ordet jul indgår, skrevet derhjemme)

Glem ikke at smile i Julen 

der er spor af Julens spøgelser i sneen, er der ikke

... jeg ka huske trægrænserne
hvor vor have var lullet ind, var den ikke
... og far røg med onkler
den syngende, den synkende Jul, de dage vi smagte 
vi lappede dem i os legende, gjorde vi ikke
... lappet Jul i forhavelys og funklende forråd

min gamle spas og spraglen
blev sneenglen i baghaven, når nu den faldt 
i timevis rimfrost, sukkerfulde sødetand 
dagene var jo sjældent hvide, var de ikke 
... næppe henglemt, var de ikke

... glem ikke at smile i Julen
glæd dig til tiden af hi over hi
gåtur på de visne dage
og hjemløse og døde byer
mindes om de børn jeg aldrig fik, var det ikke 
... mumler knuger alt der er tilbage
min rest af en familie som kun glemmer, gør den ikke 
og en røst af ru og raspende og krængende vin

nisseglædens piger viser smil på gadehjørnet
gratis gavekort og klokketilbud ringer hult, gør det ikke ... 
kun vinen er min trone
jeg må svinet synke

for jeg er Kongen uden Mage
jeg fældes over vakkelvorne brostens sne, gør jeg ikke 
... kun vintervinen min tilbage
og flasken er min flæsken fuld af minder
deres kroppes Juletåres talte dage
den drypper i min mave som min alders tunge tikken 

Jul er nu min Jul alene, er den ikke 
... være hel i henglemte kroge 
album uden billeder
solhverv uden spraglen

2. digt (digt der begynder med linjen: Sneflokke kommer vrimlende, skrevet på stedet)

Sneflokke kommer vrimlende
vildtet vælter tumlende
hunden råber kaldende
herren griber voldende, samler karkasset op
kødet skilles syngende
skindes flåes krænkende, dog klinisk kategorisk
og barnets trængsel i haven
øje til øje med den døde juledå
det skriger efter julegaven
liget deles - ædes rå iblandt falmetræer
her solhvervets menneskets rene time
vil samles i jorden rødhvide nedgang



- i et et farligt dygtigt felt en klar og fortjent vinder - TILLYKKE JOAKIM!