Det er mørkt, og hvad som helst
kan foregå på Tupperwares
parkeringsplads, og ingen biler
gider køre på Bernstorffsvej,
jo, der var én, og det var ikke
postens Morris, og jeg skal
tisse, men ingen af dem, jeg
vil pisse på, er i nærheden,
og der var én til og endnu én,
men jeg håber, de ved bedre
end at tro, at jeg begynder at
tælle - det eneste rigtige,
feministiske svar på, at ideen
til pissoiret blev stjålet fra en
kvinde, er at udskifte alle
replikaerne på alle muserne
med 70'er-orange Tupperware,
det er det, man kalder en sen
tanke, og hvis vi nu siger, at
aber spiller skak i mørket på
Tupperwares parkeringsplads,
så bliver tanken ikke meget
senere, jeg burde blive pissed
på de rige, høflige svin i deres
forlorne funkisvillaer og forbarme
mig over Nørrebros hærskarer
af livstidsfornærmede digtetyper,
men jeg gider natligt ikke forstå
andre end mig selv og så dig,
som er den eneste, det er umagen
værd at blive ved at ikke-forstå,
i den anden, fine stue ved siden af
under det grå billede af gråhed,
der lyser og lyser og lyser.
søndag den 7. december 2014
Godnatdigt
Etiketter:
elendigt digt,
Marcel Duchamp,
Per Højholt,
Pia Juul,
Rasmus Rosengaard,
Tupperware
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du kan sige, hvad du vil. Men elendigt er det ikke. Tak for det.
SvarSletEt Rosengaard-maleri? På forhånd: Sejt!
SvarSletEn blyantsting! Og ikke min, hende duets. Og nemlig!
SvarSlet