mandag den 29. september 2014

Jeg har folk til Leonard Cohen

(jeg kan godt selv lide tidlig Cohen i Altmans McCabe and Mrs. Miller og Herzogs Fata Morgan og sen Cohen på I'm Yopur Man og The Future - men jeg kan nok bedst lide Tower of Song i Jesus and Marcy Chains udgave)

fx Jørgen Leth, der selv har folk til Cohen, jf. hans svar på enquete i anledning af Leonards 80 års fødselsdag den anden dag:

Når Jørgen Leth har indtaget sin aftensmad, drukket sin vin og fået sin kaffe, da beder han sin assistent skænke ham et glas rom og sætte Leonard Cohen på afspilleren.
Sådan forløber mange aftener i Haiti. De samme sange. Igen og igen.
»Jeg har bedt min assistent om at sætte pladen i gang igen, hver gang den stopper. Jeg kan godt lide gentagelserne,« siger Jørgen Leth, der kan identificere sig med den længsel, som gennemsyrer mange af Leonard Cohens sange.»Jeg er ensom i den situation. Jeg sidder alene og klynger mig meget stærkt til melankolien i musikken. Jeg kan virkelig identificere mig med Leonard Cohen. Både hans forelskelser og hans længsel kan jeg mærke helt tydeligt. Jeg er meget berørt af hans stemme og hans personlige historier. Altså, jeg har jo selv tænkt og beskæftiget mig med emnerne i mit eget værk, men han formår af tilføre melankolien en helt speciel tone, som går rent ind. Ja, han er som en bror for mig. En soulbrother. Han betyder lige så meget for mig, som Marvin Gaye, James Brown og Otis Redding gør.« Jørgen Leth føler sig direkte inspireret af Leonard Cohen. Ikke mindst i trioen Vi sidder bare her - med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig - hvor digteren taler oven på musikernes lydbilleder. Her behandler digteren alt fra forelskelsen til frustrationen over ikke at kunne få noget fra hånden. »Ærligheden er min styrke, jeg holder intet tilbage. Sådan er det også hos Cohen, som aldrig er bange for at vise sine mørke sider. Han lægger det hele frem, og det kan jeg godt lide. Det er der mange, der kan lære noget af,« siger Jørgen Leth, som har oversat et par af Leonard Cohens digte til "Længslens bog", der udkom i fjor på Gyldendal.


- forskelllige velklædtheder - har nogen nogensinde set Jørgen Leth med hat? Endsige kasket!?

3 kommentarer:

  1. Sgu en god tekst, fra den nye plade:

    I saw some people starving
    There was murder, there was rape
    Their villages were burning
    They were trying to escape

    I couldn’t meet their glances
    I was staring at my shoes
    It was acid, it was tragic
    It was almost like the blues
    It was almost like the blues

    I have to die a little
    between each murderous plot
    and when I’m finished thinking
    I have to die a lot

    There’s torture, and there’s killing
    and there’s all my bad reviews
    The war, the children missing, lord
    It’s almost like the blues
    It’s almost like the blues

    Though I let my heart get frozen
    to keep away the rot
    my father says I’m chosen
    my mother says I’m not

    I listened to their story
    of the gypsies and the Jews
    It was good, it wasn’t boring
    It was almost like the blues
    It was almost like the blues

    There is no G-d in heaven
    There is no hell below
    So says the great professor
    of all there is to know

    But I’ve had the invitation
    that a sinner can’t refuse
    It’s almost like salvation
    It’s almost like the blues
    It’s almost like the blues

    SvarSlet
  2. Jeg glemte at sige, at jeg også har DIG til Leonard - du har i al diskretion hørt hans nye plade før mig; og jeg havde også min mor; da hun var dødeligt syg, overtog jeg hendes billet til koncerten ved Rosenborg og hørte ham på hendes vegne

    SvarSlet
  3. Dansk poesis Leonard Cohen er velsagtens Klaus Høeck!?

    SvarSlet