Jeg sagde det i farten, da jeg passerede Katrine Hornstrup Yde på Lê Lê ved Palads i går aftes, at den var GOD, hendes anmeldelse i Information af Maja Lee Langvads Hun er vred og appendix, men den er er MILDEST TALT god, misundelsesværdig god, i sit begejstrede og imponerede/imponerende TJEK på stort og småt i form og indhold, i sin KATALOGISERING af vredes-niveauer og -scener og -toner; jeg nøjedes i min WA-anmeldelse med over én bank at rose Hun er vred-anaforens inklusive energi; Katrine går tættere på og differentierer præcist:
Nogle afsnit løber rytmisk og smukt, andre som smerteligt morsomme
stykker tekst i sig selv: »Hun er vred på sine biologiske forældre over,
at de gav hende et navn, der lyder meget gammeldags, og som får hendes
koreanske venner til at le. Det kan være, tænker hun, at det ville svare
til, at hun hed Valdemar Sejr i Danmark.« Andre ’vredesudgydelser’ i HUN ER VRED, især de, der
forhandler hendes komplekse stillingtagen til transnational adoption,
kan virke nærmest klodsede, de skal lige have det hele med, forbehold,
tilføjelser. Bogen er således ikke bare en skønt litterær, sjov, rørende
strøm af vrede, men også fyldt med bøvl og besvær. Til tider føles den
tung og lang at hægte sig på. Og det føles meningsfuldt.
- Klodsetheds fedhed nemlig!
Nu synes jeg som BEKENDT IKKE, at forfatterens selvforståelse skal diktere, hvad kritikeren skriver om hans og hendes bog. Men selvfølgelig er det lyksaligt, når (ikke intentionerne men) værket bliver genkendt for fuld skarpsindig kraft, i hvert fald skriver Langvad på Facebook:
Tak til Katrine Hornstrup Yde for den fineste læsning af mine bøger. Det var netop det, jeg ville med den vrede.
- det vreden vil er (også) at blive læst finest.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er det dog vidunderligt med din begejstring, Lars, som overskrider enhver forsmåelse og positionering fordi du lytter med hele dit liv efter gode bøger. Og insisterer på at det må være vejen frem som hvid magtfuld mand, at lytte og give plads og være nysgerrig og gå frem med sine holdninger og tage kampene fordi det vigtigste er samtalerne de afstedkommer. Jeg synes det er forbilledligt. De fleste ville ha' lukket i som små østers og surhed over hele forvrængningen. Istedet insisterer du på at blive klogere på egne blinde vinkler, og på at overskride dem samtidigt med at du fastholder de ting du selv holder marcherende af i litteraturen.
SvarSletI mangel af bedre en glad anonym
Det er sandt og utrolig godt sagt, anonym.
SvarSlet