Ny genre / battle: Mest Nederen Oplæsning

Efter Martin Kongstads suveræne Aarhushistorie har Thomas Boberg frembragt et nyt hovedværk i den dugfriske genre, en Viborghistorie på Promenaden helt enkelt betitlet "Oplæsning i Viborg", et klip derfra:

Nu begyndte det for alvor at regne, en kold blæst fra efteråret susede gennem haven. Jeg havde siddet på den bænk og hængt, været på nippet til at falde i søvn. Alt var lukket, undtagen Subway, en sandwichbar, men ikke et egnet sted at tilbringe tre-fire timer. Altså besluttede jeg mig for at indlogere mig på Palads hotel, som jeg havde fået øje på et par timer tidligere. Okay, værelse 356 i den anden fløj over gaden gennem buen og op ad trappen. Det var jo belejligt, og jeg var så privilegeret, at den mulighed tilsmilede mig. Den flinke unge mand i receptionen hjalp mig endog med at få printet nogle digte ud, så jeg havde noget at læse op af.
Kl. 19.10 stod jeg uden for Viborg Stiftsmuseum, og kort efter ankom digteren Kenneth Jensen med sine to tasker. Han havde været på Jensen´s Bøfhus i en forgæves søgen efter en pilsner. Vi stod i småregn og blæst og ventede uden for museet, så dukkede Mads Mygind op. Hver især var vi kommet forskellige steder fra, vi havde forberedt os godt, og nu skulle vi så i gang med den første af aftenens tre planlagte oplæsninger.
Museet var tomt bortset fra en ansat der passede foretagendet, han havde ikke rigtigt hørt om nogen oplæsning, men han viste os ind i en tom sal, der lignede et kommunalt cafeteria. Ved vinduerne ud til torvet lagde jeg mærke til tre mannequin dukker. De stod der plasticnøgne og mindede om inventaret i en underlig drøm. Da kl. var 19.40 var der stadig ikke noget publikum. Mads Mygind ringede til arrangøren, som beklagede situationen, og rådede os til at søge mod Café Brændpunktet, der lå i Viborgs gamle brandstation, hvor den næste oplæsning skulle finde sted. Den tredje var nu aflyst. Kl. 20.40 var det så os.

Forfatteren Kaspar Colling Nielsen linkede nogle dage før til Kongstads Aarhushistoire på Facebook, hvilket fremkaldte en mindre storm af nederen-oplæsning/perfromance-anekdoter, bl.a. denne glimrende ved og med Nicolaj Stochholm:

Jeg læste engang op på Lyngby Bibliotek, skulle optræde med en Islandsk gruppe der hed Klaxxi (sådan husker jeg at de stavede det) i deres store sal. Den er kæmpe og der sad 1 kvinde i sygepleje uniform, hun troede at det var et foredrag om psykiatri, hun havde taget fejl af datoen og blev empatitisk mens vi larmede for hende og de 3 bibliotekarer. Hun takkede os bagefter og sagde at vi havde strejfet hendes professionelle interesse.

Jeg har også selv flere gedigent groteske oplevelser på lager, lille indfoldet top 3:

1. Eneste betaling efter foredrag for yderst få i Toldhuset i Aarhus: Kæmpe Hoegaarden-ølflaske; vandrende ned af Vesterbrogade mellem flokke af afrikanske prostituerede med den ølflaske lænet mod skulderen som en tinsoldats gevær eller bazooka måske snarere.

2. Jørgen Leth-fordrag for næsten ingen på østjysk bibliotek, navnet escapes me (ØRUM! se kommentar), situeret i sådan en deprim total-kultur-bygning, hvor der også højlydt og med langt større publikum blev spillet eller måske bare trænet håndbold: BUMP, BUMP; BUMP, BUMP også i dag oplevede jeg noget, som BUMP BUMP BUMP BUMP.

3. Hundested Bibliotek (vistnok), bare et par mennesker og så en forskruet stirrende grandonkel, jeg ikke havde set i årtier, han sad præcist midt i den jo mere hullede end befolkede rundkreds, og jeg kunne ikke komme fri af den stirren, der senere insisterede på at køre mig hjem, at blive kørt hjem af en stirren.