Søren Ulrik Thomsen i Det værste og det bedste:
Og det værste er at hævnen slet ikke er sød/ men trist som Peter Bangs Vej i pisregn:/ Det er det værste for mig.
(som jeg storhedsvanvittigt/paranoidt stadig vil mene handler om mig, altså linjen, ikke bogen)
Claus Beck-Nielsen i Selvudslettelser:
Derude hvor Frederiksberg ligger på sit yderste
Alskens digte og linjer i min egen digtsamling Næseblod i Sofus City
Thomas Boberg i rejsemindesamlingen I den næste by:
Adressen lå på det yderste af Peter Bangs Vej, den her grå blindtarm af en tilsyneladende endeløs gade. Nu havde vi boet der i fire år. Det var fem år siden, vi havde forladt Peru efter 13 års samliv der. Hold kæft, hvor kan man også bygge en udlængsel op på Peter Bangs Vej.
fredag den 19. oktober 2012
Samlede Peter Bangs Vej-forbandelser
Etiketter:
Das Beckwerk,
Peter Bangs Vej,
Søren Ulrik Thomsen,
Thomas Boberg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
For nu at være pedantisk. Thomsen skriver:
SvarSlet"Og det værste er at hævnen slet ikke er sød/ men trist som Peter Bangs Vej i pisregn:/ Det er det værste for mig."
Jan H. Hansen
Det er vigtigt at være pedantisk, når det gælder poesi - jeg retter, tak!
SvarSlet