Jens Christian Grøndahl i brev til Statens Kunstfond, der klager over, at han ikke har fået støtte, citeret i artikel i Politiken i dag:
I den forbindelse må jeg således undre mig over, at det litterære udvalg har fundet min ansøgning for let, samtidig med at man endnu en gang i uafbrudt forlængelse af tidligere års uddelinger, vælger at påskønne forfattere, hvis bidrag til den danske litteratur og offentlighed hverken i vægt eller omfang med nogen rimelighed kan siges at have større betydning end mit eget. Det gælder eksempelvis Jens Blendstrup, Lars Frost, Martin Glaz Serup, Lars Husum. Hanne Richardt Beck, Sidsel Bergfjord, Maja Lucas, Bent Vinn Nielsen, Christel Wiinblad, Søren E. Jensen, Jeppe Brixvold og Peter Adolphsen [interessant, at Grøndahl kun nævner 1 fra Kunstfondens Top 10 over de forfattere, der har fået flest penge, Juul, Andkjær Olsen, Helle, SUT, Hammann, Tafdrup, Guldager, Poulsen, Serup, Boberg, måske fordi han godt er klar over, at de øvrige med ret megen rimelighed kan siges at have større betydning end ham selv?], der alle i mindst tre år i træk, for nogles vedkommende i helt op til seks år, har modtaget arbejdslegater.
Nu mener jeg, som måske bekendt, at Jens Christian Grøndahl er en temmelig ubetydelig forfatter, der sammenlignet med selv de forfattere på hans liste, jeg har forholdt mig særdeles kritisk til, falder eklatant igennem; to tredjedele af forfatterne på listen betragter jeg som særdeles betydelige forfattere, og bare fx Jens Blendstrup, og hvorfor? Pga. ambitiøs og ubændig egensindighed, noget som Grøndahl er vedkendt uinteresseret i og velkendt ude af stand til, og derfor fortjener han sin lange næse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
men men men hvorfor er Pablo Henrik Llambías ikke blevet støttet?! øv øv det er underligt!
SvarSletder mangler et øv i min første besked!
SvarSletMan kan ikke rigtig bruge listen over ikke-støttede til noget - det er jo ikke en liste over gennem 6 år konsekvent ikke-støttede, men bare en liste over forfattere, der mindst 1 år i løbet af de 6 år ikke er blevet støttet; og alle gode forfattere kan ikke blive støttet hvert år (at der så er nogen, der alligevel, fx Jens B, bliver støttet år efter år, skyldes jo, at det ikke hvert år kan (eller skal) være nogen helt NYE, der bliver støttet; og det ville også være mærkeligt at lave en regel om, at tremands-udvalgene i et eller flere af deres tre år ikke må støtte forfattere, de finder tillidsvækkende skidegode, bare fordi det forrige udvalg også støttede dem massivt) - hvilket er en klar svaghed i JCG's sag: ifølge ham selv har han ikke søgt i flere år, at han så starter sin nye ansøge-æra med at få et afslag, betyder jo ikke, at han får et afslag næste år eller næste år igen (desuden fik han (åbenbart, det havde jeg ikke opdaget, ellers ville jeg have protesteret!)sidste år Det livsvarige af det forrige udvalg, hvilket akkurat er et LIVSVARIGT legat, som hårdt nok ikke kan ophæves, når Rasmus Graff, Olga Ravn og Olivia Nordenhof om 20 år sidder i tremandsudvalget)!
SvarSletHvorfor Pablo ikke er blevet støttet? Nej – handler det ikke bare om at han i perioden har fået ét afslag. Og mærkeligt at have F.P. Jac, der døde i 2008, med på den liste i Politiken.
SvarSletStudsede også over at finde Jac dér - han blev jo netop (helt fortjent) støttet år efter år - men så har åbenbart også modtaget enkelte afslag. jeg finder også sagen ret mærkværdig, må jeg sige.
SvarSletDet der er så trist ved kunststøtten, er selvfølgelig de ynkelige kunstnere selv. Når K'erne ikke kan finde ud af IKKE at søge, når de tjener pænt og solidt på deres arbejde, så mister støtten sin berettigelse. Den er for helvede til de der er værdige OG har brug for det. MAN SKAL IKKE SØGE, når man HAR!
SvarSletMvh
Lars Frost
Enig Lars, det er et reelt problem, men er løsningen så, at Kunstfonden forlanger en indsigt i ansøgerens privatøkonomi? (kopier af lønkonto m.m.)
SvarSlet"Pga. ambitiøs og ubændig egensindighed, noget som Grøndahl er vedkendt uinteresseret i og velkendt ude af stand til, og derfor fortjener han sin lange næse."
SvarSletHvor finder man argumentationen for dette?
KH
@ Anders - - nej, selvfølgelig skal Kunstfonden ikke have selvangivelser og den slags - det er ansøgerne, der skal tage sig sammen og udøve en smule selvindsigt og anstændighed. Der er alt for mange eksempler på folk, der søger, bare for at bevise en eller anden tåbelig pointe. Hvad skulle Per Arnoldi med det tre-årige fx? Han holder en ung kunstners liv som gidsel for sin egen tåbelige forfængeligheds skyld. En ung kunstner som rent faktisk kunne have brugt sådan et legat til at flytte sig og komme videre.
SvarSlet- - Lars F
Det ville i øvrigt være på sin plads, hvis Grøndahl, L.C. Skov og andre kritikere, ville offentliggøre deres egen liste over forfattere, som de mener skal støttes... Så kunne man ligesom bedre tage stilling til et reelt alternativ.
SvarSlet