Helle Helle-festival 2: Komma-revolutionen

Åndssvagt dumt at give bøger stjerner, men OK at at give anmeldelser stjerner, synes jeg, her er pointgivningen til anmeldelserne af Helle Helle nye, åndssvagt gode roman Dette burde skrives i nutid stjerner

* * * * * (fem stjerner ud af seks) til Tue Andersen Nexøs anmeldelse i Information, og først og fremmest for hans opdagelse af komma-reovultionen i Helles prosa (som jeg ikke selv havde bidt mærke i, men det er fuldstændig rigtigt (hvorfor så redaktør Peter Nielsen i sin faste klumme skal gentage og tærske langhalm på Tues opdagelse uden at lægge hverken fra eller til (ud over særdeles poetisk svagt at sammenligne kommaer og stiletter) må (deadline)guderne vide): "Samtidig er det, som om der er sket noget med Helle Helles stil. I al fald kan jeg ikke huske, at hun i dén grad brugte komma mellem to helsætninger. Nu er det grundrytmen i hendes prosa. En uge efter flytter Dorte så ind til Per og forældrene. »De havde ikke rigtig styr på ukrudtet, de var begge to dansklærere«, står der. Så er de placeret, to sætninger med komma mellem."

****½ (fire en halv) stjerne til Mai Misfeldts 5-stjernede anmeldelse i Berlingske, for at få humoren med: "Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis. Dorte keder sig, og det er der andre, der gør. Nærmest tilfældigt begynder hun at gå i seng med fyren på DSB- stationen, som også opsøger hende om natten iført sin hvide badekåbe (Dortes er pink). En nat er det imidlertid en græsgrøn badekåbe, der står og ryger i Dorte have, det er DSB fyrens kæreste: » – Jeg ryger ikke, sagde hun. – Okay, sagde jeg«.

* * * * (fire stjerner) til Nanna Gouls anmeldelse i Weekend avisen (den jeg ville have skrevet) for hendes præcise overvældelse og ordet "kostbart": "Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde som tilnærmelsesvis yder værker retfærdighed./ Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanligt kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde, at alle overordnede Helle Helleske overskrifter som minimalisme, provins-litteratur eller den påståede mangel på handling gøres overflødige."

*** (tre stjerner) til Lasse Horne Kjældgaards anmeldelse i Politiken, fordi han giver romanen seks hjerter, men hold kæft, jeg bliver irriteret på hans psykologisering af Helles suveræne poetiske stilighed: "Dortes tilstand - og psykologiske udvikling - er netop ikke reflekteret i beretningen, men afspejlet i stilen. Dorte fortæller ikke, hun remser op. Hendes sætninger er renset for adverbialer, der kan skabe sammenhæng - som "derfor" "fordi" eller "således". Sådan føles meningsløsheden, når den ikke er fancy filosofisk program, men en psykologisk tilstand man ikke kan løbe fra."

*(en stjerne) til Erik Svendsens 4-stjernede anmeldelse i Jyllands-Posten, fordi ... det er Erik Svendsen ... for galt, synes Erik Svendsen fx, at personerne ikke kritiseres af forfatteren for ikke at tænke mere på samfundet og sager: "hvor er blikket for verden, hvor er interessen for det, der overskrider den private horisont? Kan det virkelig passe, at navlen giver den bedste vinkel på tilværelsen? Jeg savner forfatterens kritik af figurerne. Idealet kan vel ikke være, at forfatteren skal være 100 pct. solidarisk med sine gestaltninger. På den måde fordobles Dortes blindhed dobbelt, og det er næppe meningen."