Hvad med en erindringsroman, der kun handler om de gange, man har været ramt af blackouts, med ens egne mere eller fabulerende gisninger om, hvad der er sket, stillet overfor øjenvidners mere eller mindre troværdige vidneudsagn?
Jeg havde et mindre et mindre blackout i går nemlig, angiveligt involverende aggressive udfald mod lygtepæle og parkerede biler med stjålet kundeparaply - måske skulle man hyre udvalgte forfattere til, på grundlag af gisningerne og vidneudsagnene, at skrive de enkelte kapitler, Lars Frost burde i så fald skrive om i går (pga. paraplyen).
lørdag den 12. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
(pga. paraplyen)???????
SvarSletJf. teksten/novellen "Paraply" i Og så af sted til Wien, der begynder med den skønne sætning:
SvarSletDe fire paraplyer faldt med skaftet først, langsomt som mælkebøttefrø.
Det efterhånden knapt-så-pirat-skægge ved "blackouts" er, at hukommelse ikke er påkrævet.
SvarSletGisninger kræver kun krop - til tider tanke.
"Paraplyen føler sig mest nedslået, når det ikke regner.."