Bjørn
bræge. verb. -r, -de, -t/ 1. frembringen af lange, høje lyde som et får el. en ged. gederne bræger - et brægende lam. brægen/ synge på en langtrukken og uskøn måde. koret blev ved at stå og bræge. brægen/ bræg-e - et fællesnordisk lydord besl. m. norsk breke, svensk bräka; muligvis besl. m. brag
dal
lørdag den 26. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet