tirsdag den 7. december 2010

Adlyd Lydia!

Denne anbefaling fik jeg ikke med på fredagens Kritikerliste i WA:

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret. Oversat af Karen Adserballe. 172 sider, 199 kr. Vandkunsten


Bedst som man troede, at kortprosa var et overstået kapitel, kommer skarpe, sære Lydia Davis fra Amerika og gør den knortede lille-genre til akut og breaking news: ”Jeg voksede op på violinfabrikken …”


Og lad os fortsætte citatet fra første afsnit, "Barndom", af miniatureføljetonen (og romanparodien) "Uddrag et af liv":

"... og når jeg sloges med mine brødre og søstre, plejede vi endda at slå hinanden med violiner."

Og her er næste afsnit af "Extracts from a Life" på engelsk:

If you think of something, do it

Plenty of people often think, "I'd like to do this, or that."

Jeg har tænkt på, at jeg vil insistere på, at mine blog-læsere køber, til sig selv og/eller som julegave til deres nærmeste (som evt, kan nøjes med enkeltbindet på dansk, så de ikke bliver forskrækkede), The Collected Stories of Lydia Davis, den bedste og vigtigste bog, jeg læste sidste år. Og det gør jeg så: Her er et link til at købe den smukke, tykke bog direkte hos g.dk. til den fuldstændig latterlige pris (selv + evt. porto) af 220 kr. Kakerlakker om efteråret er en glimrende oversættelse af første samling i samlebindet, Break it Down, 1986, nedenfor aftrykker jeg et kortkortprosastykke fra hver af de øvrige 3 samlinger, Almost No Memory, 1997, Samuel Johnson Is Indignant, 2001, Varieties of Disturbance, 2007, så jeg kan være sikker på, at I ikke kan lade være med at bestille mindst 1 eks:

The Outing

An outburst of anger near the road, a refusal to speak on the path, a silence in the pine woods, a silence across the old railroad bridge, an attempt to be friendly in the water, a refusal to end the argument on the flat stones, a cry of anger on the steep bank of dirt, a weeping among the bushes.

A Double Negative

At a certain point in her life she realizes it is not so much that she wants to have a child as that she does not want not to have a child, or not to have had a child.

Hand

Beyond the hand holding the book that I'm reading, I see another hand lying idle and slightly out of focus - my extra hand.

- Tag den ekstra hånd og klik dig frem til en ekstraordinær bog!

9 kommentarer:

  1. Tak for anbefalingen! Gid kortprosaen må leve evigt!

    SvarSlet
  2. min favorit Davis historie er den ultrakorte "In a house besiegede": "In a house besieged lived a man and a woman. From where they cowed in the kitchen, the man and woman heard small explosions. “The wind,” said the woman. “Hunters,” said the man. “The rain,” said the woman. “The army,” said the man. The woman wanted to go home, but she was already home, there in the middle of the country in a house besieged.". Poul Borum læste den op for os på skolen med sin dybe messende stemme og grinede bagefter sit tørre hæse grin, eller måske var det nærmere en slags grynt, men i så fald et veltilfreds et af slagsen, og sagde "DET er en roman, mere behøver der ikke stå!"

    SvarSlet
  3. i øvrigt: jeg har ikke oversættelsen, så derfor den amerikanske version. Det er fint nok at bogen er blevet oversat, men breaking news er det altså ikke. Originalen udkom i 1996 og er samtidig med den danske kortprosa bølge.

    SvarSlet
  4. Nej, men for andre end jer, der var så heldige at gå på Forfatterskolen og have Borum som jeres eget personlige (prosa)poetiske CNN, kan (og bør) Lydia jo godt være breaking news - det var hun i hvert fald for mig, da jeg opdagede hende(s lyserøde mursten) sidste år i New York - også som korrektion/udvidelse af den meget splintret/nysseligt poetiske kortprosa i den danske bølge: hun er så grusomt musikalsk sirlig, men på samme tid (og måske nok mere og mere) så dejligt letfodet påhitsom og NÆSVIS!
    (jeg anmeldte fordanskningen semi-udførligt i WA for et par uger siden - jeg ved godt, det er de færreste blog-læsere, der også læser avis, and I don't blame them)

    SvarSlet
  5. Jeg savner det prosapoetiske CNN! (og det gør resten af landet vist i øvrigt også, selvom det ikke selv ved det) Det er ikke helt rigtigt, at Lydia Davis var uopdagelig, hvis man ikke lige gik på forfatterskolen årgang '97, for hun er med i det nu totalt udsolgte(!) banana split nr. 21 fra 2001.

    Jeg prøver at købe avisen en gang imellem, men det er ligesom om det er den samme avis man får hver gang, altså som om der kun lige er ændret en overskrift og flyttet rundt på et par artikler, det er den samme rutine, ja, den virker sådan lidt gammel og træt, synes jeg, (og her er du selvfølgelig undtagelsen), men altså nej, jeg fik ikke læst din anmeldelse. Tilgengæld stod jeg og bladrede i bogen på bogmessen, men om det var en god eller dårlig oversættelse lykkedes det aldrig min bevidsthed at nå frem til midt i hornorkestermusiken, fodboldjongleringen og den generele bikubeagtige baggrundsstøj. Men du lyder begejstret, så jeg går ud fra den er mindst ok. Hvad er den lyserøde mursten i øvrigt for en? Samlede etellerandet eller luksusudgaven af Break it down? eller noget helt tredie?

    SvarSlet
  6. De samlede seneste fire samlinger, klik på linket - og det er jo først og fremmest fordi, jeg nyligt er blevet så begejstret for forfatterskabet, at jeg er så glad for, at der - som var det et direkte resultat af min (upublicerede) begejstring - er kommet en fin oversættelse -

    og jeg undskylder (overfor mig selv), at jeg ikke fik snublet grundigt nok i det gl. Banana Split - som jeg nu slår op i, og det er jo dig, Peter, der på en prik har oversat tre længere tekster, hvis lumske suverænitet, undskylder jeg mig selv, godt kan (men ikke bør) overses, når man ikke har hendes fulde formelle polyfoni foran sig -

    SvarSlet
  7. Jeg vidste slet ikke, at der fandtes et forfatterskab, som der står "Lydia Davis" på. Det ved jeg så nu.

    Hvad den citerede tekst angår, forekommer det mig, at kvinden og manden er meget mere klicheer end mennesker. Så en roman er det heldigvis ikke.

    Weekendavisen abonnerer jeg på. Genkendeligheden har sin pris - men da også sin charme. Fx ser jeg meget nødig, at Lars Bukdahl holder op med at ligne sig selv.

    SvarSlet
  8. Nu fik jeg klikket på "her". Det ser spændende ud. Hun har også skrevet en roman, en rigtig roman i hvert fald i den forstand, at den har mange sider, men om karaktererne er rigtige levende mennesker lavet af papir og fiktionsfrikadellefars, og ikke bare er klicheer, kan jeg ikke garantere, men det behøver jeg selvfølgelig heller ikke. "The end of the story" hedder den, og findes bl.a. her med en slags anmeldelse: http://contemporarylit.about.com/od/fiction/fr/endOfTheStory.htm

    SvarSlet
  9. Tak for det, Peter Højrup, men det var nu ikke, fordi jeg sad med et akut behov for romaner. ;-)

    Mit indlæg var ment som et forsøg på at påpege en svaghed ved "In a house besiegede". Hvor kvinden hører vinden, hører manden jægere, og hvor kvinden hører regnen, hører manden marcherende soldater.

    En lige lovlig fortærsket kønsrollefordeling efter min smag.

    Men bortset fra det er det da et fint stykke kortprosa. Idéen i det er rigtig god.

    SvarSlet