søndag den 17. maj 2015

Lets' talk about books!

Sir Ravn Helm Jakobsen på FB om Deadline i går med mig og Lars Frost i studiet med Martin Krasnik og foroptaget skype-interview med Mette Høeg - LINK her:

Deadline om Høeg-gate var så pinligt, at jeg blev nødt til at holde pauser undervejs. Øjeblikket, hvor Bukdahl i ren frustration begyndte at hamre bøger i bordet, til gengæld? On point.

Det er min største fortrydelse bagefter, at jeg ikke bare - Deadline er live, intet kunne stoppe mig - begyndte at tale om BØGERNE, jeg havde taget med og omhyggeligt arrangeret på bordet, analysere dem og tolke og LÆSE OP af dem. Det er utroligt, at Mette Høeg og hendes proselytter kan blive ved med at bilde folk ind, at hun taler om "specifikke eksempler"* - i WA får hun nævnt 2 bøger (+ Llambías-sonetter) af Maja Lee Langvad og Josefine Klougart, og 5 (+ Llambías) forfattere (og 3 debatindlæg skrevet af 4 af dem - debatindlæg er IKKE litteratur/værker, undtagen når de er det - tænk hvis Rifbjergs og Nordbrandts litterære omdømme fx stod og faldt med deres debatindlæg)), og i de 3 (betydeligt mere neddæmpede (og bare kedelige bl.a. pga. manglen på værkkonkretion)) interviews, hun har givet siden, er der ikke kommet nye navne eller forbandede TITLER på bordet (bortset fra hun nu igen og igen og totalt uforklaret fremhæver Olivia Nordenhof som et POSITIVT eksempel - og nå ja, på TV var neger-patroniserende Karen Blixen det absolutte ideal (havde det så bare været Tove D, men hun er nok også for privat pip)). Og kritikken af den "syndflod" af bøger, hun helst ikke betitler, er, som påpeget af Peter Højrup i en FB-kommentar*, totalt intetsigende og overfladisk og bare sådan doven kræsent: det kan jeg ikke liiii', og ville have aldrig have været gangbar i en reel anmeldelse. En vældig mængde af (bortset fra 2-5 stykker) uspecificerede bøger kan en ph-d.-studerende i Mexico ikke liiii' - læs VIDERE!



*(Høeg i Politiken) Artiklen går ikke ind i personspørgsmål. De forfattere, der henvises til, har allerede fremstået i offentligheden og her promoveret dem selv og deres holdninger. Hvad angår angivelsen af specifikke eksempler i artiklen, så tror jeg ikke, det har svækket kritikken. I min optik ville kritikken have været for generel, vag og for nem at ignorere, hvis den ikke var underbygget af specifikke eksempler. Det er interessant, at Peder Frederik Nielsens meget skarpe nylige kritik af den samtidslitterære tilstands fiksering på form og individ blev stærkt kritiseret for ikke at ville give eksempler, og at når min artikel så giver de efterlyste eksempler, så opfattes det som 'personangreb'. Det er forbløffende – som tidligere nævnt – at forfattere, der alle har modtaget så megen velvilje og ros i pressen ikke kan tåle én enkelt negativ omtale – og at hele den litterære støtteklub mobiliseres for at indlede en klapjagt på kritikeren«.

** (Peter Højrup på FB) Jeg synes det mest underlige ved Mette Høegs argumentation for, at de bøger hun ikke kan lide, er dårlige, er at de er kedelige. Kedelig, kedelig, kedelig, skriver og siger hun igen og igen. Det kan hun for det første selv være, og for det andet, hvorfor læser hun så ikke bare noget andet? Jeg forestiller mig, at der må være en "spændende" bog, skrevet af en hvid, heteroseksuel mand, der handler om hårde temaer, som fx skibskatastrofer og pludselig død, et sted derude i bogstakkene.

5 kommentarer:

  1. Peder Frederik Hvemsen?

    SvarSlet
  2. Mette Høegs tv-anmeldelse på hendes FB-side:

    4 hrs · Tijuana, Mexico ·

    Tak! Til Deadline for at indføre en tiltrængt humoristisk tone i diskussionen af min artikel i Weekendavisen. Introen med Josefine Klougarts kælne oplæsning efterfulgt af opremsning af bare en brøkdel af de skældsord, der er blevet skrålet ud over Facebook og i Information i de sidste uger var uimodståelig.

    Den ”kritiske debat” mellem Lars Bukdahl og Lars Frost var ikke mindre underholdende – dog en del mere smertefuld.
    Forbilledligt var det, hvordan Bukdahl fuldstændigt og hyklerisk ignorerer sit betragtelige ansvar i at have eskaleret den aggressive og skingre fællesreaktion i modtagelsen af artiklen - behændigt udelader han, at det er ham selv, der har ført an i at piske stormen op i det omtalte vandglas. Men trist at se Lars Frost først lade sine perspektiver, dernæst sin litterære karakter i stikken – synligt i rødmosset frygt for Bukdahls ophidselse og misbilligelse. Standpunkterne lod Frost blive i sminken – antagelig sammen med sin selvrespekt.

    Den tiltagende forsoning af et vildfarent får med én af flokkens ledere var lige dele komisk og pinlig at overvære – fuldbyrdet med Bukdahls graciøse promovering af Lars Frosts egen bog.

    Forbløffende at Lars Bukdahl i sin famlende, snublende og uklare udsagn flere gange (utilsigtet?) udtrykker enighed i en række af mine synspunkter – der var endda enighed om, at Mette Høeg har ret. Konklusion blev så, at man ”da heldigvis bare kan læse noget andet” – altså: drop enhver kritisk stillingtagen, og "læs i stedet noget fra Norge"! Pinligt uambitiøst på dansk litteraturs vegne.

    Det litterære etablissement har raset som vilde hunde i to uger i ensformigt forsvar gennem hysterisk angreb – i går aftes så vi, hvordan det nu klamt og blindt selvtilfredst igen lukker sig om sig selv i fuld konsensus.

    SvarSlet
  3. Jeg har oplevet Lars Frost i mange tilstande, men aldrig grebet af frygt for min ophidselse og misbilligelse, allerhøjst bemused over samme

    SvarSlet
  4. Lige nu på Facebook forsøger Rune Selsing at forklare, hvorfor det er lige meget, at der ingen empiri er for Eva Selsings påstand om, at Nordsjælland hærges af en fejlfarvet crime wave. Mette Høeg har et lignende problem med sin empiri - og kunne hun ikke bare nævne 25 (det må være mindstemål til en syndflod) overvurderede, politisk korrekte og/eller ligegyldigt private værker skrevet af unge kvinder fra de sidste 5 år og FORKLARE, med andet end hånske adjektiver, måske endda med citater, HVORFOR de er overvurderede?

    SvarSlet
  5. Høeg er jo en troll! Det er klar trolleretorik beregnet på at såre. Bemærk ordvalget: hysterisk, rasende hunde, klamt, etc. Ikke det mindste tilløb til konkrete forklaringer og eksempler, INGEN litterære begrundelser for nogen af de ondsindede og ærekrænkende påstande. Undlad at fodre trollen. Læg sag an i stedet. Snak med WAs redaktion. Vil de være "Nationen" for læsere eller vil de være et sagligt litteraturmagasin? Ps, et læserbrev og en abonnementsopsigelse er på vej.

    SvarSlet