At snakke med Mette
Høeg og co. om ung
(kvindelig) litteratur
er som det må være
for en fodboldfan
eller decideret -ekspert
at tale om Champions
League med folk,
der gennem de sidste
5 års turneringer
har set 5-7 kampe
og husker lige så
få resultater og med
måneders mellemrum
bladrer gennem
BT's sportssider,
og hvem fanden ville
blandt andre lige så
Champions League-
ignorante stole på eller
bakke op om, hvilken
uforgribelig mening
disse folk har om
Champions League?
Nej, vel? Men hvorfor
er det så pludselig OK,
når emnet er litteratur?
End of metaphor
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
! sådan !
SvarSletTjae... det kunne også være som en Michal Laudrup der har startet sin udd. i DK, men siden flyttet ud til de store klubber og stadig har fulgt med, men fra sidelinien og kommer og fortæller hvad der mangler i de danske klubber... eller noget... men hvad ved jeg om fodbold?!?
SvarSletAltså Mette Høeg er jo ikke engang søndagstræner, fordi sådan en FØLGER MED hjemme fra sofaen, men står bare ikke til ansvar for al sin private klogskab - og hun er da slet ikke fodboldspiller, på nogets synligt niveau, og heller ikke med nogen som helst synlige, tjekbare kvalifikationer træner eller kommentator - og hvis hun gerne vil være det, burde hun jo på den forbandede forside med omløb have KVALIFICERET sin angivelige viden og sit postulerede overblik - og det gør man ved at opliste, eksemplificere, fortolke, smagsdømme (hvilket de også hele tiden gør, når jeg zapper forbi et sportsprogram) - og det gjorde hun ikke, og det nægter hun fortsat at gøre
SvarSletWhat on earth are you talking about over there?
SletMetaphorical soccer!
SletSoccer, my foot!
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet"Det meste af lyrikken i dag, det er inden for en bestemt gruppe, man kalder knækprosa, men jeg har altid synes, det rigtige navn inden for det var ’menstruationslyrik’ …
SvarSletog det handler som regel om, hvor fælt det er at være vedkommende, og hvor fælt alle andre også har det, og hvor svært livet i det hele taget er …
Og det giver den slags digte, som vi har haft så mange tusind af de sidste par år, af den dér type, hvor at ’jeg ligesom gerne på en eller anden måde vil have lov til at læse et lille digt som fortæller lidt om, hvordan jeg selv har haft det her i tilværelsen …’ Den type lyrik bliver meget forudsigelig, den bliver mere og mere maskinel, og derfor er jeg bange for, at det der langsomt sker er, at dansk lyrik fra at være en grib er ved at forvandle sig til en lappedykker …" - Dan Turéll (transkriberet efter bedste evne fra https://www.youtube.com/watch?v=8Spml29xrR8)
Hvis Dan havde levet i dag, er det selvfølgelig utænkeligt, at han ville have rettet en lignende kritik mod al den fremragende lyrik, der skyller ind over os i disse år ...
Nu havde Dan Turéll jo ikke nødvendigvis ret i det, han sagde, bare fordi han ellers var en udmærket digter.
SletSelvfølgelig havde han det
SletJeg finder det såmænd bare pudsigt, at stort set den samme slags kritik, som det litterære miljø (hvis et sådan eksisterer) er blevet så fortørnet over, blev rejst for 30 (?) år siden af et litterært koryfæ – om end med noget mere sproglig elegance og overskud.
SletJa, pænt utænkeligt, hvad angår den fremragende del af den, Olivia Nordenhof og Caspar Eric fx, der ligner henholdsvis DT og hans ven Peter Laugesen langt mere end de ligner de form- og stilløse knækprosaister, han vrænger af - Maja Lee Langvad ligner slet ikke nogen, men hold kæft, hvor kunne de have haft brug for en af hendes slags nede i de 70ere
SvarSletCaspar Eric ligner sgu da ikke Peter Laugesen
Slet