søndag den 10. maj 2015

Navngivet, illustreret bonusinfo om Frøken Klokken

I Gitte Broengs roman Frøken Klokken kaldes Frøken Klokken bare Frøken Klokken -

her AFSLØRER Blogdahl hendes virkelige navn og åsyn, i et klip fra Post og Tele-Museets hjemmeside:

Sverige blev maskinen kaldt frøken Ur, og det var også det navn, de danske medier benyttede om KTAS’ nye teknologiske vidunder. KTAS kaldte derimod maskinen for Klokken, slet og ret, men i daglig tale blev det hurtigt til frøken Klokken.
 
Se Aftenbladets artikel fra 4. februar 1939 her. 

Da servicen blev lanceret, var det intet mindre end en revolution! Folk var ganske enkelt helt vilde med frøken Klokken. Alene på det første døgn ringede mere end 50.000 mennesker for at høre, hvad klokken var, og på det første år blev der ringet 11.6 millioner gange til den telefoniske ur-tjeneste. Det hjalp også på udbredelsen, at Statsradiofonien (nuværende DR, red.), som tidligere havde markeret, at klokken var 19.00 ved hjælp af morselyde, gik over til at benytte frøken Klokken. 


For at sikre sig, at frk. Klokkens stemme var tilpas mild og rutineret, blev hun rekrutteret blandt KTAS’ populære telefonistinder. I starten blev hendes navn hemmeligholdt. Kontorchef Poul Borberg forklarede, hvorfor det var nødvendigt:

”Hvis nu den unge dame hedder Frøken Jul (det gør hun nu ikke), saa er det ganske afgjort givet, at Telefonabonnenterne i Løbet af ganske kort Tid vil bede om at tale med Frøken ”Juleklokken” (!) – hedder hun Frøken Paaske, saa beder Abonnenterne blot om at faa at vide, hvad Paasketiden er, og den gaar ikke!” (Berlingske Aftenavis 3.2.1939).

Da den unge telefonistindes navn et par år senere slap ud, gav Borbergs lidt dunkle udtalelser bedre mening. Det viste sig, at den unge pige hed Anna Edith Sommer-Jensen. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar