2 x fravær af gråt - Cézannes maleri & Torben Ulrichs kashmeretrøje

"Mit liv vrimler med helte, og mange flere, end jeg kan have med i den her bog. Torben Ulrich er en helt for mig, jeg beundrer ham, men ham tager jeg ikke med, for jeg har allerede skrevet så meget om ham og haft ham med i to film. Ole Ritter: det samme. Jeg dyrker ham. Jeg kan ikke gå meget dybere. Så vil det visne for mig at skrive igen.
  Alting har en historie. Den grå kashmeretrøje har en historie. Den kommer fra min beundring for Torben Ulrich. Han var altid i gråt. Han havde en særlig måde at brueg den grå trøje på, så den ikke blev kedelig og betydningsmæssigt grå.
  Hvad vil det sige at "inddæmme livet"? Hvad vil det sige, at ting har en historie og derfor bliver vigtige? Hvorfor er myter, emblemer, framing, stempling af mening så vigtige for mig og min måde at tænke på?
  Det er, fordi det er vigtigt at skabe orden i sit liv. Jeg er ikke, hvad jeg forstår ved en tænker. Slet ikke. Men at lave kategorier, det er jeg vild med, for at kunne se ting, begivenheder og personer stå og fylde nye rum ud omkring sig. Lyder det for tåget? Det ved jeg ikke. Alt er på plads, plads til alt, det var min fars slogan. Det er ca. sådan, jeg ser mit arbejde."

- fra forordet til Jørgen Leths nye bog Mine helte

"I det første fragment af brevene talte Cézanne om den grå farve "der alene hersker i naturen", og han omtaler et andet sted denne opdagelse som afgørende. Cézanne skal jo forestille at være impressionist, men se hans billeder sammen med fx van Goghs. Mens hver farve, hvert strøg hos Cézanne er en gul, en rød, en grøn, en blå variant af gråt, er de hos van Gogh i salig uvidenhed om deres ophav og udfolder sig hæmningsløst og tilsyneladende intenst, men i virkeligheden uden gehalt, som om kunstneren ved at overdrive håber at overbevise. Cézanne opnåede sine resultater ved at drive billedet så langt mod den grå farve som han oplevelse tillod ham, og han drev det så langt som hans studium af naturen kunne bære. Han begik end ikke den fejltagelse som mange moderne mystikere begår: han malede ikke portrættet af den grå farve. Han forholdt sig til den, men gennem gul, rød, grøn, blå osv. For Cézanne blev studiet af naturen altså, hvad farven angår, en præciseren af gråt gennem hele spektret. For lyrikeren bliver det et studium af sproget, en udforskning af det ordløse gennem ordene.

- fra Per Højholts Cézannes metode, 1967