Digteren Kaare Bergh har i en FB-besked til mig antydet, at jeg i denne passage i min anmeldelse af Gellerup-bogserien "Små bjerge af beton" i samme avis gør mig skyldig i københavneri:
-->
Selvfølgelig er
serien, jævnfør bare titlen, et håbløst velmenende projekt, udtænkt af nogen i
noget, der hedder Aarhus Litteraturcenter, Men også håbløst velmenende
projekter kan resultere i vellykket kunst, og det er tilfældet i dette tilfælde
heldigvis.
Her melder jeg til gengæld hus forbi; ironien går på institutionsnavnet Litteraturcenter og at et sådant center står som medudgiver af og bestillingsgiver på et litterært projekt (med eksplicit velmenende formål: at give stemme til en berygtet, (ikke af dem!) såkaldt ghetto), ikke at der står Aarhus foran, hvis det havde fandtes et København Litteraturcenter, hvilket der afgjort burde, som havde bestilt en bogserie om Høje Gladsaxe, Amar på, at min sætning i en parallel anmeldelse var blevet den samme (og FORHÅBENTLIG ville passagen i fald så frem have endt lige så lykkeligt!)
Bue læser, som tidligere reklameret for her, bekendelsespoesi/knækprosa for tiden og deler generøst læsningens eftertanker med bloglæserne, lige nu er han på et (fortjent!) Bo hr. Hansen-trip; post fra i går:
SvarSletEn sav i lagkagen
Jeg viser Bo hr. Hansens bog
Hr. Jørgen leger
til min ven Mogens
og jeg siger at det ikke bare er
sjov og ballade, lutter lagkage,
og han nikker og spørger
om der er "en sav i lagkagen",
og det siger jeg ja til.
- Bues egen kommentar til posten:
Jeg er vild med det billede som en kongemetafor, der helt sikkert kommer til at give læsningen et godt fur.
Bue er rigtig god til kongebilleder, tyggegumiiboblende metaforer- og til at putte save i kagerne, ikke mindst!, så de ridser halsen. Hurra.
SvarSlet