Det er David Lettermans sidste Late Show i aften - hvilket hverken i aften eller senere kan ses på dansk tv, ikke engang på Zulu, som jeg ikke længere kan ses, i stedet kan jeg se Jimmy Fallons lallede Tonight Show på DR3, og det er IKKE det samme - og i går, i det næstsidste show, havde han sin og min yndlingsgæst (+ en vis Bob Dylan, som ikke interesserer os her) som gæst (min afgørende Letterman-oplevelse, nede i kælderen hos min søsters værtsfamilie i Wisconsin sidst i 80'erne, var akkurat med Murray, der lod som om, at han blev vred på en (falsk) gæst, der hecklede på Dave og kom i decideret (falsk) håndgemæng - jeg prøver at finde det klip om lidt) - og jeg bliver helt ærligt RØRT over at se Bill kæmpe sig ud af kagen og give Dave et knus og klatte flødeskum som velsignelser på udvalgte publikummer og bandmedlemmer og sætte sig ned i gæststolen og smile så fint og overgivent til Dave, som er alt hvad YouTube foreløbig tillader os at se, men som også, for nu, er alt nok - flødeskumståren ruller langsomt ned af min kind:
JEG FANDT 80'ER-KLIPPET (troede jeg havde blog-linket til det tidligere - eftersom dets væsentlighed FOR MIG er umuligt at undervurdere - men kan ikke finde det i arkivet)
Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar