søndag den 10. maj 2015

Hvem er internettest i landet her?

Der er også et sagligt og sobert debatindlæg i i fredagens WA Bøger! Signeret Erik Scherz Andersen, det lyder sådan her, og det vil jeg gerne forsøge at svare på:

Jeg bifalder Lars Bukdahls interesse for internetpoesien (30/4); jeg ønsker, at flere ser mulighederne i den nye måde sproget anvendes på. Men når digteren skriver et følsomt digt på sin blog, er der så tale om internetpoesi, eller skulle vi i stedet kalde det »poesi på internettet« for at skelne den fra poesien, der skabes med afsæt i teknologiens muligheder eller vores brug af f. eks. sociale medier, som skaber nye måder at skrive på? For mig er et digt publiceret på (internet) tidsskriftet Slagtryk poesi på internettet. Det bliver måske til internetpoesi, hvis f. eks. Victor Boy Lindholm gør hashtagget til et hyperlink, der sender læseren ud til andre tekster, som forfatteren ikke selv er ophav til eller har kontrol over. Og adskiller hashtagget i Caspar Erics 7/11 sig ikke netop fra tidligere måder at formulere sig på, fordi hashtagget er en markør for en situation eller følelse, der beskrives gennem en sætning, der er sat sammen uden mellemrum? Det er twitter-og instagrambrugernes sprog, der her sættes fri i litteraturen. I samme boldgade anvender Olga Ravn gif'er som en ny fortælleform. Her agerer memes, referencer og billeder som metaforer for den situation, som Olga Ravn skriver om. Skal det ikke være internettets natur og karakter, der skal danne grundlag for at tale om »internetpoesi«? Jeg tænker, at det er er algoritmen i Christoffer og Troels Ugilts Individ i fællesskab, der gør værket til internetpoesi - også når den udgives i bogform på Antipyrine. På samme måde som en tumblr, hvor hvert indlæg er et skærmbillede, der viser forslag til, hvordan ufærdige fraser i Googles søgefelt kunne afsluttes, kan siges at være internetpoesi. Hvorimod den liste af forfattere Lars Bukdahl præsenterer - for nuværende - skriver poesi på internettet.

Jeg elsker typologi- og definitionsdiskussioner! I min kommentar om internet+poesi tager jeg udgangspunkt i en radioudsendelse om "internetpoesi", hvor Caspar Eric taler om generationserfaringer og digterjeg og digterjegattitude (og Victor Boy om en ikke-internet (men måske internetgenerations-)specifik dårlig samvittigheds-besværgelse) og tester forskellige (af andre udnævnte) internetdigtere i forhold til den. Jeg forholder mig altså ikke til en mere praktisk/bogstavelig/formelt brug af internettet, som i Scherz' eksempler: poetisk overtagelse/udnyttelse af internet-formater og -former og -funktioner på intentettet (gifs på en blog, tumblr-collager (inkl. gifs), hyperlinkende hasttags og links som sådan i digte/tekster på internettet), overtagelse/transport af internet-formaliteter i/til papirpoesi (hashtags) og algoritme-styrede digtmaskiner (på nettet og senere i bogform) - men springer direkte til den groft pragmatiske defintion af internetpoesi som (stærk) unik poesi, der befinder sig på nettet, og opremser så som de betydeligste udøvere af internetpoesi lige nu, så vidt jeg kan læse, Rasmus Halling Nielsen, Bue P. Peitersen, Birgit Munch og Ursula Andkjær Olsen. Jeg tænker, at Scherz, som den pioner-Halling-fan, han er, vil føje Halling, med alle hans vildtvoksende links med og uden PDF'er i og udenfor blogs, til sin egen lille gruppe af rigtige internetdigtere, som poetisk overtagende/udnyttende internetformater. De tre andre digtere, jeg fremhæver, skriver BLOGS, som da for fanden er en internet-særegen GENRE, ligesom FB-opdateringen og det strengt form-restriktive (140 tegn) tweet og tumblr-collage-bloggen - hvor lige præcis åbenheden og flersporet-/flerstemmigheden er eller KAN være definerende, ved siden af direkteheden og umiddelbarheden (som den deler med fx FB-opdateringen og tweeten). Jeg er med på, at der ikke er synderlig forskel på et digt i Slagtryk og et digt i Hvedekorn, og at min åbne definition af internetdigter/poesi kan definere en helt almindelig digtsamling, der kun findes som en pdf (sådan som jeg jo faktisk isolerede Halling Nielsen pdf Der Stil der Siebziger fra hans blog som kandidat til og senere vinder af Bukdahls Bet), som internetpoesi, og det er jeg helt OK med - MEN i de stærke 3 blog-tilfælde vil jeg insistere på, at blogiciteten (åbenhed, flerstemmighed, direktehed, umiddelbarhed, føljeton-uafsluttethed) er af afgørende betydning for udtrykket (for ikke mindst ENERGIEN, ivrig, manisk, hektisk, i udtrykket); de poster ville ikke i sig selv og slet ikke tilsammen se sådan ud, hvis ikke de var skrevet til og som blogposter til en signeret blog på internettet, hvis de fx var skrevet som en bogmanuskript - i Ursula Andkjærs tilfælde pågår desuden et målrettet dynamisk formelt clash mellem net og håndskrift, skærmbillede og manus, en kolbøtte HENOVER bogen (samme clash finder tit og ofte sted hos Halling). I sammenligning med dette AKUTTE net-mellemværende synes jeg ærlig talt, at mere eller mindre aktive links og hashtags på skærm og papir kommer til at se beskedent cute og kært ud. Jeg er til gengæld helt med på, at lukkede digtmaskiner som Ugilt-brødrnes og interaktive som PC Woetmanns og co.s og åbne gitter-kataloger som Mette Moestrups Kollektivt, anonymt - PLUS mere eller mindre rectified Google-digtning, i absolut grad er internet-litteratur - og burde være nævnt i min kommentar (mere tricky med Olga Ravns blog-gifs og Tumblr-collage-blog, der ved siden af sit litterære STOF jo ikke særligt, heller ikke kvalitativt, skiller sig ud, fra alle mulige andre gifs og Tumblr-collager (som jeg har vildt meget styr på!)). Jeg foreslår denne foreløbige typologi:

INTERNETPOESI a-i

a, Internetdigte og -tekster (i net-tidsskrifter (og aviser!?), på (og i læsningen isoleret fra) FB og blogs og værk-pdf'er)
b. Internetværker (pdf'er (isoleret fra evt pdf-linkende blog/site)), begrænsede/tidsindstillede blogs (overlappende med c), afsluttede blog-føljetoner)
c. Blogdigtning (blogs, herunder collageblogs, og blogposter markeret eller læst som (bl.a. / hybridiseret) poesi/litteratur (inkl. blog-agerende (dvs. med unik content opdaterende/intervenerende) (forfatter)hjemmesider)
d. Twittertekst (tweets markeret eller læst som poesi/litteratur)
e. Poesivideoer, -lydfiler, -podcasts (hos diverse tjenester/platforme/medier, i tidsskrifter/aviser, på (og isoleret fra) blogs)
f. Digtmaskiner, lukkede og interaktive (og resultater fra samme)
g. Gitter-kataloger og lukkede og åbne kollektivtekster (og resultater fra samme)
h. Google-digtning
(i. (digte/tekster/hybrider på papir/net der inkluderer) internet-formalistiske elementer (fx links/hashtags/gifs/memer))

- nødvendigvis på internettet (i første omgang) a, b, c, d, e, f, g
ikke nødvendigvis på internettet (i første omgang): h (og (i))

Ang. forfatterskaber: 
en digter etablerer et netværk af offentlig tilstedeværelse - hvor den enkelte optræden på fx FB eller Instagram eller Tumblr ikke nødvendigvis lader sig defineres som (primært) litterær, men i hvert fald indgår som del af den hybrid eller collage, en som digter primært eller delvist identificeret signaturs samlede output* (i gamle dage: forfatterskab) er - hertil kommer anonymitet og pseudonymitet, som internettet giver særligt rige muligheder for ...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar