fredag den 13. februar 2015

Genfærd der blev glemt

I min WA-anmeldelse af Olga Ravns Celestine kom jeg tanke om kun én anden nylig spøgelsesfiktion, Pablo LlambIas' ... rasende ...2008  (hov! + teksten i hvad for et nummer af den Blå Port?, vistnok urteksten bag ... rasende..., om (som PL "selv") at møde spøgelset på Hald Hovedgaard (jeg har personligt altid sovet på det forkerte værelse, ingen gider spøge med mig)).

Småskandaløst at jeg ikke, som Tobias Skiveren i Jyllands-Posten, nævnte Dennis Gade Kofods (som ... rasende ..) underkendte 2013-roman, som decideret hedder Genfærd.

Der er også den eneste gode novelle i Jan Sonnergaards Jeg er stadig bange Capsar Michael Petersen, 2003, "Spøgelset på Ottmachauer Steig (og vel i og sig også "Lotte" i Radiator).

Og Svend Åge Madsens mesternovelle "Manden der opdagede han ikke eksisterede" i samlingen af sammen navn, 2007.

Og garentreisset én eller flere fortællinger, hvilke helt præcist? af Charlotte Weitze.

Men hvilke andre, bloglæsere?

5 kommentarer:

  1. Rosas far i Asta Olivia Nordenhofs 'Et ansigt til Emily'.

    SvarSlet
  2. 'Seancer' af Ida Marie Hede, hvor bl.a. spiritisten Kate Fox snakker med ånder gennem væggen...

    SvarSlet
  3. 'Seancer' af Ida Marie Hede, hvor bl.a. spiritisten Kate Fox snakker med ånder gennem væggen...

    SvarSlet