I er så fulde af bullshit, likers, når I ikke fatter I er fulde af magt

Noget, Asger Schnack i en eller anden hellig hippienaivitet ikke fatter - og som jeg tænker er årsagen til hans CHOK over min "stalken" hans poetiske smag - er, at han udøver hardcore kritisk-kanonisk  magt, hver gang han, som en af de allersynligste poesientusiaster, nævner og hylder og på sit forlag udgiver og til antologier udvælger digtere, fordi der hele tiden er digtere, han IKKE nævner og hylder og udvælger og udgiver. Men den naivitet deler til enhver tid flokken af yngre digtere og litterater og litteraturinteresserede, der hver gang de liker, men jo især når de nævner og hylder og til hit/generationslister, blogs, bogudgivelser, antologier, oplæsninger udvælger digtere og IKKE udvælger digtere, udøver magt. Den magt kunne FOLK godt tage at være lidt mere opmærksomme på og bevidste om, fordi den modsat formel (fx dagblads)kritiks explicitte magtudøvelse (OK, her er der også magtnaivister, især i akademia) jo lader som om, den er helt hinsides magtsprog i bare sådan en glad, positiv, mere eller mindre venskabelig (klike-lun) inklusion (hvilket nemlig opløser forpligtelsen til nysgerrighed overfor det hele felt (af fx "UNG" litteratur)) - og tage at være lidt bedre til at diskutere og bare acceptere diskussionen af. Inden de bliver lige så ekstant blinde for eget powerplay som Asger Schnack, der i sin tid tillod sig at blive smækfornærmet over, at man overhovedet kunne finde på at diskutere hans og Lilian Munks Rösings (i Klougarts dobbelt-tilfælde extremt diskutable) nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris. EVERYONE'S A CRITIC, mere end nogensinde, fat det og tag det på jer med fucking åbne øjne.