DE USEJE URYKKER NÅR DET UGÆLDER

Radiovært Nanna Mogensen skriver på FB:

Danske forfattere er seje og rykker, når det gælder! Tjek denne podcast, hvor Thomas Boberg, Adda Djørup, Peter-Clement Woetmann, Dorthe Nors og Lotte Garbers læser deres nyskrevne tekster om attentaterne i weekenden. Vi diskuterer også terror og litteratur.....http://www.dr.dk/radio/ondemand/…/skoenlitteratur-pa-p1-153…

- og jeg har ikke hørt eller læst teksterne, og nogle af dem er sikkert glimrende, poeterne stoler jeg i hvert fald halvt på i denne forbindelse, men jeg kan slet ikke klare den første sætning og nærmere bestemt de 3 ord

SEJE

RYKKER

GÆLDER

forfattere er SEJE når de på et radioprograms opfordring RYKKER med at skrive en bestillingstekst (for penge eller mest sandsynligt ikke for penge) om det massive stykke breaking news, der GÆLDER.

Gu er de da ej derfor SEJE, kunstnerisk sejhed - men hvad er sej også for et kæk-barnligt plusord - er at skrive det, der er nødvendigt (eller lysteligt unødvendigt) at skrive, hvilket sagtens kan være verdens mest hermetiske salme. Og til helvede med al forpligtelse på, at en forfatter RYKKER - og hvilket grimt ord for kunstnerisk nødvendighed, men det er vel fordi det netop betyder det modsatte, eller måske rettere betyder noget en journalist gør på en "historie" - når en begivenhed er kollektivt/journalistisk synlig nok til, at den objektivt GÆLDER som obligatorisk stof, som om virkeligheden i højere eller mindre grad kan være forpulede lektier.