fredag den 20. februar 2015

Den meget feminine forfatter Herman Bang

Jes Stein er blevet meget forulempet over en (med min blogpost nedenfor overlappende) kritik af den patroniserende kønning i hans Nordisk Pris-kommentar, som prisvinder (og hvor feminin / maskulin er egentlig Bavian?) Naja Marie Aidt har delt:

  • Jes Stein Pedersen Prøv lige at læse den kommentar igen! Det handler ikke om at kvinder ikke skriver litteratur. Det handler om at der i et konkret felt af bøger er en overvægt af bøger der beskæftiger sig helt konkret med facetter af det kvindelige. Hvordan kan I dog lægge noget nedværdigende i det? Hvis der havde været en overvægt af bøger med fokus på maskulinitet og faderroller, havde jeg skrevet det. Vi har et felt af nominerede bøger, hvoraf en hel del, udforsker forskellige livssituationer, dilemmaer etc. som kvinder er havnet i. Jeg opererer slet ikke med genrebetegnelsen 'kvindelitteratur' i den pågældende kommentar. Hvad er der galt med kønnede adjektiver i disse sammenhænge?

  • Jes Stein Pedersen Skal vi leve i en sprogverden uden køn, kønnede adjektiver, mulighed for at kalde nogle for 'kvinder', andre for 'mænd'? Er det simpelthen derude I er?!

Jes Stein karakteriserer Hvis det er med et eneste, med "meget" forstærket adjektiv: kvindelige og tilføjer endda , at det er en roman "om kvinder" (vel 1 kvinde - og så altså også temmelig meget 1 mand, og lidt mindre 1 til (eksmanden), før den handler om andre kvinder), så det kan ikke være det, at den handler om en eller flere kvinder, der gør den meget feminin; det må snarere være den minimalistiske/impressionistiske stil og fokusset på den hverdagslige livsverden, dens konkreter og tonefald, som Helle i høj grad deler med sit idol Herman Bang, som Johs. V i i Politiken i sin tid heller ikke fandt synderlig maskulin, og så bliver det naturlige spørgsmål:

Er Ved vejen en meget femimin bog?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar