Klaus Rothstein skriver til sidst i en blæksprutte om Nordisk Råds Litteraturpris (til en begyndelse taler han nedladende (men ikke Jes Stein-kønnet dog) om det ikke-øre-rokkende og forudsigelige ved de danske nomineringer: men fremragendehed og klarsyn trumfer da til enhver tid forudsigelighed og ørerokken):
Det er næppe tilrådeligt at bruge sine sparepenge hos bookmakeren på de danske kandidater. Mon ikke vinderen skal findes blandt navne som islandske Jón Kalman Steffansson, svenske Bruno K. Öijer og især norske Jon Fosse?
Ikke nødvendigvis! Helle Helle er endnu større i Norge end Pia Tafdrup i sin tid var i Sverige. Og hvis vi tager et par med Juul og Helle jævnaldrende (kvindelige) forfattere, så var Naja Marie Aidt og Sara Stridsberg, før de fik prisen, ikke synderligt synlige i det øvrige Norden - og vel heller ikke for endnu meget længere tid siden Peter Seeberg, der vandt for sin meget feminine novellesamling Om fjorten dage. Jeg ville satse og tro på kvaliteten i de danske bøger, der i al deres horisontalitet sjældent har været tårnhøjere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar