Just another debatindlæg om terror

men det eneste (først du og så) jeg fik lyst til at copy-paste i dagens meningskakafoni; Lucia Odoom, der svarer på en sympatisk, inderligt skrupforvirret blogpost af Rolf Sparre Johansson:

Dejligt ærligt skrevet. Jeg undrer mig over 16-årige Rolf for var det ikke først efter tårnene faldt at Bush sagde enten er I med os eller Imod os? 14 årige Lucia forbandt USA med Beverly Hills og afroamerikanere før d. 11 september. Og så ved jeg ikke jeg er så enig med mine mange facebookvenner i at samfundets reaktion er særligt bekymrende, samfundet er alle mulige mennesker og politikere og overbevisninger, der er ret uenige, og i lørdags blev det at være uenige pludseligt noget vi fundementalt skal være bange for. Noget man kan blive dræbt på grund af, herhjemme. Så ser jeg masser af facebookvenner der beklager racismen, men jeg kan ikke se hvorfor den skulle være særligt meget større nu eller blive det i fremtiden, pga det her. I Vestafrika frygter jeg for min familie, for at Boko Haram begynder at hærge i Ghana og ødelægge de mange religioners fine tradition for sameksistens. I London frygter jeg flere bomber i metroen, som mine brødre og min far sidder i hver morgen.Jeg ved ikke om jeg synes det er racisme at folk i afrika er bange for de vrede unge mænd, der splitter kontinentet yderligere. Men hvis vi oplever det her i Danmark, så begynder mine venner at tale om racisme, først og fremmest. Mennesker, der ikke kan lide det de ikke kender vil altid findes, men jeg er egentligt ikke særligt bange for racister, dem har jeg lært at tale med og leve med, jeg kan ikke leve med mennesker der vil dræbe andre pga. deres holdninger og deres religion. Jeg kan ikke få lov at tale med dem eller lytte på dem, fordi deres våben og deres vrede taler for dem. Jeg har virkeligt haft svært ved at skrive det her, fordi det må lyde sindsygt i andres øre. Men nu kender jeg racismen ret godt, den er subtil og kompleks og mangesidig..den er hverdag og svær at slukke i et hvidt homogent samfund som vores og også alle mulige andre steder i verden. Jeg ved ikke om racismen er min største frygt lige nu. Ærligt talt...jeg føler også foragt.. jeg føler også ensomhed.. jeg prøver at læse hvad alle tænker og føler for at komme ud af den.. jeg har det fucked.