1.
Kære Lars Bukdahl
Jeg
læser dine anmeldelser i WA med interesse og deler naturligvis din
begejstring for Halfdan Rasmussens børnerim. Du skrev d. 30/1 at din
favorit er "Posemandens bil" og stillede spørgsmålet: Hvem i alverden er
posemanden?
Da
du i forvejen var inde på at tolke biografisk, tænkte jeg på hans mor,
rullekonen, og at posemanden kunne være den mand der kørte med
vakstøjsposerne. Det kunne jeg godt forestille mig har inspireret
Halfdan som dreng.
Med venlig hilsen -
Jette Anker-Møller
2.
posemand substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, ..mænd, ..mændene
Betydninger
mand som bor på gaden, og som har sine (få) ejendele i plasticposer el.lign.
Se også
posedame
3.
Posemand vander byens træer
Ole
Nielsen, Park, Natur og Genbrug, er for øjeblikket fuldtidsbeskæftiget
med at vande byens mange træer. Vandingsposen rummer 75 liter vand, som
er ca. 12 timer om at dryppe ned til træets rødder.
Nyplantede træer overlever bedre med vand fra grønne poser.
Af Vibeke Juul
Hvis nogle undrer sig over, hvad nyplantede træer i bybilledet gør med en grøn plasticpose viklet om stammen, er forklaringen enkel:
Posen skal sikre træerne den nødvendige mængde vand, så de kan vokse sig store og stærke og undgå stressdøden.
- Vi har på forsøgsbasis afprøvet de grønne vandingsposer i forbindelse med nyplantede træer, og resultatet var så godt, at vi nu har indkøbt ca. 500 poser til alle vores senest plantede træer i kommunen, fortæller Liselotte Nielsen, Natur og Miljø.
I modsætning til traditionel vanding sikrer poserne, at vandet ganske langsomt drypper ud af posen og ned i jorden. Undersøgelser viser, at metoden øger træernes tilvækst.
Vandingsposerne vækker også opsigt hos borgerne, fortæller Ole Nielsen, Park, Natur og Genbrug. Han passer selv posevandingen af de mange nyplantede træer:
- Jeg oplever tit, at folk spørger mig, hvad det er for en grøn pose, der sidder på stammen. Og når jeg fortæller, hvordan vandingsposerne fungerer, synes de, det lyder spændende.
Såvel nyplantede som gamle træer har for øjeblikket brug for særligt meget vand. Derfor tager Ole Nielsen også weekenderne med for at nå det hele.
Selvom det regner, bliver der vandet. Især byens træer, plantet i vejarealer har begrænset jord- og vandvolumen til rådighed, og temperaturen bliver meget høj, for eksempel i en vejhelle, hvorved fordampningen stiger.
De nyplantede træer i Horsens Kommune vandes med vandingsposer i to-tre år, inden de kan klare sig selv. Ældre træer kan også have gavn af vandingsposer, hvis de udviser tegn på tørkestress, som også kan være en følge af saltning om vinteren.
Vandingsvandet tappes for øjeblikket af en stor, hurtig hane ved Horsens Vand på Alrøvej og er ”Teknisk Vand”, som ikke sælges til drikkevand.
4.
'Posemand' røver købmand
Røveriet blev anmeldt klokken 22:08, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Hæstrup Jensen.
- Han truer med en køkkenkniv og får udleveret kassebeholdningen. Vi
har ikke beløbet, siger vagtchefen, der ikke ved, om der var kunder til
stede i butikken, da røveriet fandt sted.Røveren, der løb fra stedet, var iført en sort hættetrøje med lodrette, hvide striber og camouflagebukser. Og så havde han en pose over hovedet, hvor der var huller til øjnene, lyder det fra politiet.
Nordjyllands Politi har natten til torsdag anholdt en 24-årig mand i Vrå. Han er mistænkt for at stå bag røveriet, men politiet har også lagt en 21-årig mand i håndjern.
- Han er muligvis også involveret, siger vagtchefen.
I forbindelse med anholdelsen fandt politiet også det pengebeløb, som var blevet røvet fra Spar-købmanden.
5.
Om posemand
Da jeg selv startede med at løbe i 2003 gjorde jeg som alle andre: gik ind i en specialbutik, fik lavet en såkaldt løbestilsanalyse og købte et par rasende dyre sko.Så begyndte jeg at løbe. Og så fik jeg skader.
Jeg fik lavet nye analyser, fik nye sko, indlæg, gik til behandling, men intet hjalp, og de første par år pådrog jeg mig samtlige skader i løberens leksikon.
Så lagde jeg stilen om til flade sko og forfodsløb, og blev langsomt forvandlet fra et ynkeligt opslagsværk i løbeskader til ultraløber (100km-løb og den slags) uden alle de klassiske problemer.
Undervejs er jeg blevet uddannet VIVOBAREFOOT Coach og POSE Running-instruktør, og har gennem tiden hjulpet hundredevis af løbere af med problemer med fødder, ankler, skinneben, knæ, hofter, ryg, og hvad folk nu ellers døjer med, når de løber med dårlig teknik.
Med afsæt i mine personlige erfaringer og et omfattende coaching-virke tilbyder jeg følgende:
- Workshops med max. 10 deltagere ad gangen, så alle får en god individuel opmærksomhed.
- Ene-undervisning til dem der vil have fuld fokus.
- Lukkede, skræddersyede kurser til løbeklubber, triathlonklubber, virksomheder etc.
- Foredrag til virksomheder, sportsklubber og andre interesserede, der er nysgerrige efter hvad en naturlig løbestil er for noget.
Check kursus-kalenderen og se, om noget falder i din smag, og er du interesseret i noget, som kalenderen ikke tilbyder, så giv mig et praj på claus@posemand.dk.
I am so loving this post :) 'Posemand' FTW <3
SvarSlethttp://www.posemann-autosattlerei.de/ppa.htm
SvarSlether er lidt om posemande og hans bil. Det viser sig at han laver køresæder til porscher i Treuen
Hørte dette indslag på p1 i denne uge :
SvarSlethttps://www.dr.dk/lyd/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-2022-11-08
Minuttal 34:10 . Efter at have hørt Inge Aasted dejlige 1950er stemme synge var jeg ligepludselig 4 år i børnehaven i Gråsten der jo ligger tæt på Rapanden Rasmus fra Rinkenæs Sogn. Som alle andre steder havde folk ofte et øgenavn knyttet til deres arbejde Posemanden kunne være emballagefabrikant og i byen derfor kaldt posemand.
Så jeg hælder vel i retning af svaret om rullekonens mand