Debattøren er død, digteren lever (og lever bedst beskidt)

Yahya Hassans amokløb på Facebook de senere dage - genpostnningen af collagen med Henrik Dahl som nazist, hans egen tekst om/mod Kristian Ditlev Jensen og talrige defensive/aggressive kommentarer desangående  (inkl. en viderebearbejdning af en rectified Dan Park-collage)m har på trods og på grund af den situationistiske hensigt for et godt stykke tid selvopløst ham som debattør.  For det første fordi, sådan taler vi ikke sammen, når vi selv nok så heftigt debatterer, hvis vi ikke er Klaus Rifbjerg eller Morten Sabroe eller (når han i Thailand) Ib Michael. For det andet fordi det så åbenlyst er rådne æbler og håndgranater, han sammenligner: at håne navngivne debattører for at være nazister og overvægtige er ikke det samme som at tegne en tegning af profeten eller gå ind for, at den tegning bliver trykt eller genoptrykt, eller, som de gjorde i Krudttønden, debattere, hvorvidt tegningen skal trykkes. Og fordi det hykleri, de konstruerede situationer skal forestille af afsløre, i stedet afsløres som ikke-eksisterende: de forhånede svarer faktisk kun med at ryste på hovedet og trække på skuldrene. Ikke meget kreativt ved nazi-collage-genpostningen, men jeg oplever faktisk en god, grim energi i Diltev-teksten, også mere end i det artigt paradoksale stole-langdigt faktisk - en tweeter, Mads Kjeldgaard, kom til at tænke på Celine (og hvad med Strunges Nigger-bøger og deres politiker-grotesker) - i slægt med akkurat (de som debattører for længst diskvalificerede) Rifbjerg og Sabroes mest og bedst amokgående tekster, og debattør-selvopløsningen tillader os jo netop at nøjes med at betragte og vurdere teksten æstetisk, som et skønt stykke totalt usmagelig og fejlslagen, situationistisk polemik:

Hej Kristian. Du deler virkelig meget højreorienteret lort. Hvad med at tage dig sammen eller i det mindste tørre dig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort og lade som om du er så diplomatisk og velsoigneret og venlig når du i virkeligheden skammer dig over dig selv når du skider mens du skammer dig over at du skammer dig over det. Skriv en ny bog dit overvægtige kadaver af et overvægtigt kadaver at være. Helt ærligt. Behøver jeg at sige mere? Udgiv din bog for dig selv. Jeg er forlagsredaktør på Gyldendal og du bliver ikke udgivet på min vagt, din Ditlev Jensen agtige idiot. Jeg er maler og jeg maler højst din vom eller din stomi hvis du vil portrætteres, der er desværre ikke plads til mere af dit døde dyr på lærredet. Jeg er journalist og jeg undersøger kun hvad der understøtter din undergang. Jeg er pisse ligeglad med dine likes og dine falske venner, hvis tilfældighederne flasker sig bliver du ikke spor sur over dette fordi det bare er ytringsfrihed. Hvis du er lige så dum som Henrik Dahl hjælper du mig med at illustrere hykleriet. Hvis du spiller flink og overbærende kan du stadig ikke bære din egen overvægt og bliver alligevel hyklerisk og til grin. Hvis du forbliver passiv og lader dine falske venner svare for dig så kan det ikke svare sig fordi I alle højst sandsynlig er nogle usandsynlig fede svin, og så sviner jeg dem til i ytringsfrihedens navn og nævner aldrig andet end ytringsfriheden.

BREAKING NEWS:
YH har netop postet en slags disclaimer på Kristian Ditlevs profil (som vel netop på klodset vis claimer teksten som en slags debat-kunst - men hvis pointen er, at YH og Muahmmed-tegnere og alle andre bør holde sig for gode til at benytte sig af den fulde og totale ytringsfrihed, så undergraves den pointe jo netop af tekstens onde energi (for nu slet ikke tale om den massive og brutale uhøflighed, som Yahyas familie og alskens muslimer og svenskere har oplevet, at YH's digtsamling udviste overfor dem og deres, HALLO!):

Det skal bekendtgøres at den sjofle tekst rettet mod Kristian Ditlev Jensen ikke er et kæmpe statement, blot en sidebemærkning som kommer i forlængelse af en kommentar af Kristian Ditlev Jensen hvor han argumenterer for "fuld ytringsfrihed". Den pågældende tekst er et eksempel på fuld ytringsfrihed, og hvor idiotisk noget sådant er. Men konteksten er ikke længere til at finde på Kristians side. Jeg kender ikke Kristian personligt og har aldrig læst hans bøger. Han er sikkert et fint menneske og en god forfatter. Jeg håber ikke I tager mine eksempler alt for ilde op, jeg giver ikke udtryk for mine holdninger, hverken hvad angår Henrik Dahl billedet eller denne tekst, jeg forsøger blot at eksemplificere egen argumentation. Hilsen Hassan

- og for 5 minutter siden på sin egen væg: 

Den eneste person jeg umiddelbart hæfter mig ved, som har bevaret overblikket og anstændigheden, forstået min hån, spot og latterliggørelse som de eksempler på fuldstændig ytringsfrihed de er, diskuteret og argumenteret helt sagligt og objektivt, uagtet uenigheder, overrasket med fortolkningsevner og ydermere undgået de værste og uværdigste lappeløsninger og bortforklaringer, er Kristian Ditlev Jensen, på trods af at han er den jeg har været grovest ved. Det respekterer jeg, og mener Mads Brügger og andre borgerdyr (undskyld hvis det er injurierende) kan lære noget af denne mand. SALUT, SALAM, SHALOM.