torsdag den 12. februar 2015

Lige så såret som syret

Jeg har til det nye nummer af Ekko skarnagtigt småkværulerende langanmeldt P.T. Andersons Pynchon-filmatisering Inherent Vice til mellemfornøjede 4 stjerner, selvom jeg abopslut (= i al relativitet)  vil anbefale folk og røvere at gå ind og dyrke den alt andet lige (så herligt skæv er den jo alligevel sammenlignet med det øvrige snorlige lort) seværdige film. I anledning af præmieren i dag har Ekko lagt anmeldelsen ud på deres hjemmeside, link her

- og jeg kan få lejlighed til at tilføje den sure slutning, der ikke nåede med i bladet; jeg hader at se et fælt (og, synes jeg, præcist) ordspil gå til spilde:

-->
Inherent Vice  er til syvende og sidst lige så stynet, som den er stenet, og det er i længden simpelthen for usjov og ubetydelig en tobak. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar