OG HAN HILSTE PÅ OS!

Lørdag morgen, hvor vi som sædvanlig var ankommet + 30 minutter for tidligt for at være sikker på en plads på nu helst - hvilket lykkedes! - 2. række, og han så kom vandrende, Werner, så os direkte ind i øjnene, os begge 2 på én gang, som vi sad med croissant og kaffe henholdsvis, og nikkede kort til os, os begge 2 på én gang,  med hele sin auteurgravitas, og vi nikkede forskrækket og beæret tilbage med al vores faniver.